Annonce
forside

S og SF: Flygtninge må først flytte kommune efter fem år

I et nyt fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF foreslår de to oppositionspartier otte konkrete tiltag, som skal bekæmpe parallelsamfund.

Socialdemokratiet og SF er gået sammen om et udspil, som skal bekæmpe ghettodannelser og parallelsamfund.

I et nyt fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF foreslår de to oppositionspartier otte konkrete tiltag, som skal bekæmpe parallelsamfund.

Det skriver Berlingske.

Udspillet er en blanding af nye forslag, skærpede forslag og tidligere omtalte idéer. Det kommer ikke med svar på, hvad der skal ske i forhold til integrationsydelsen eller flygtningens ret til familiesammenføring.

Men til gengæld vil partierne skærpe det såkaldte bopælskrav, så flygtninge på offentlig forsørgelse først efter fem år får ret til at flytte til en anden kommune, end den de er blevet anvist, skriver Berlingske.

- Løsningen kommer ikke indefra, må vi erkende.

- Den bliver man nødt til at kæmpe for udefra, ellers sker der en underminering af vores samfund og den gensidige tillid, som er hele forudsætningen for, at du kan have et skattefinansieret velfærdssamfund, siger S-formand Mette Frederiksen til Berlingske.

Partierne foreslår et stop for genopdragelsesrejser, en tvungen fordeling af elever med anden etnisk baggrund på gymnasier samt tvungen uddannelse for hjemmegående indvandrerkvinder og automatisk opskrivning af børn i vuggestuer.

- Vi risikerer, at værdier som ligestilling, individuel frihed og demokrati bliver trådt under fode, og det er jeg meget optaget af ikke sker. Nøglen til succes er, om vi når ud til kvinderne og børnene, så de får muligheden for at blive en del af positive fællesskaber, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, til Berlingske.

Partiets gruppeformand, Jacob Mark, tilføjer, at Folketinget ikke tidligere har været dygtig nok til at komme udfordringerne til livs.

- Jeg tror, at en af de største fejl, vi har begået, er at acceptere, at flygtninge klumper sig sammen i små boligområder, siger han til Ritzau.

Han fortæller, at det var noget, han især bed mærke i, da han sad i byrådet i Køge Kommune.

- Der oplevede jeg, at hvis de mennesker kom ud i et civilsamfund og blev spredt lidt mere, blev de meget nemmere integreret. På samme måde mener jeg, at vi skal fordele dem på landsplan, siger Jacob Mark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce