Annonce
Norddjurs

S-politiker skuffet overopbakningen til Letbanens jomfrurejse: Folk burde flage på perronen

Socialdemokraten Carl-Eric Würtz Pallesen fra Grenaa var med på Letbanens jomfrurejse tidligt tirsdag morgen. Men selvom han nød udsigten, kunne han ikke se bort fra, at turen også bragte skår i glæden over Letbanens komme. Foto: Annelene Petersen
Den socialdemokratiske lokalpolitiker Carl-Eric Würtz Pallesen fra Grenaa var med på Letbanens jomfrurejse fra Grenaa til Aarhus. En tur, der både bragte glæde og skuffelse for passageren.

Grenaa: Det er dejligt, at Letbanen endelig er kommet til Djursland. Nu må vi se, om den så også kan leve op til de forventninger, som borgerne har fået opbygget i de snart tre år, de har ventet på den.

Sådan lød meldingen fra den socialdemokratiske lokalpolitiker, Carl-Eric Würtz Pallesen fra Grenaa, da han tirsdag morgen klokken 05.14 var blandt den håndfuld passagerer, der var med på Letbanens jomfrurejse fra Grenaa i retning mod Aarhus.

- Jeg synes jo, at jeg skulle være med til at prøve den af på den første tur. Det er et dejligt tog. Det er skide flot. Men jeg må nok sige, at jeg havde forventet, at den ville bevæge sig mere smidigt på skinnerne, end den rent faktisk gør. Jeg føler mig nærmest henført til et gammelt bumletog fra 50’erne, siger Carl-Eric Würtz Pallesen og erkender straks, at den sammenligning nok er lige at stramme skruen en tand for meget.

- Nej, så slemt er det nok ikke. Man vænner sig jo til det. Og med de store panoramavinduer er turen gennem Djursland jo lige så smuk, som havde vi været på savannen, siger han.

Annonce
Borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen (S), er tilfreds med, at Letbanen endelig har taget hul på kørslen med passagerer mellem Grenaa og Aarhus. Nu mangler der bare flere afgange. Foto: Annelene Petersen

- Folk burde flage på perronen

Carl-Eric Würtz Pallesen var efter eget udsagn en af de politikere, der bakkede op om planerne om at føre Letbanen til Grenaa.

Derfor ærgrer han sig også over, at Norddjurs-borgernes lyst til at tage del i jomfrurejsen mod Aarhus begrænsede sig til en lille håndfuld.

- Jeg ved godt, at det er virkelig tidligt om morgenen. Men Letbanen er noget, vi har undværet i flere år, og det kan ikke passe, at jeg er den eneste, der kan stå op og se den, når den så endelig er her. Det skuffer mig eksempelvis, at der ikke stod et øje for at byde den velkommen med flag på perronen i Trustrup, som ellers er et af de områder, vi som kommune har satset stort på i forhold til netop Letbanen, siger han.

Flere letbaneafgange ønskes

Mens der var skår i glæden hos Carl-Eric Würtz Pallesen i retning mod Aarhus, var stemningen en helt anden hos hans partifælle og borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen.

Jan Petersen havde således indfundet sig på Grenaa Station klokken 7.12, da det første officielle letbanetog ankom lettere forsinket fra Aarhus.

- Jeg er inkarneret B-menneske, så jeg skulle jo først lige i seng, griner han, da han møder pressen på perronen.

Jan Petersen er ikke overraskende overordentlig glad for, at Letbanen langt om længe er kommet i drift. Men han lægger ikke skjul på, at han ser frem til det nye år, hvor antallet af letbaneafgange til og fra Grenaa forventes at stige fra én i timen til to i timen.

- Der ligger noget mentalt i det med, at man er nødt til at vente en hel time, hvis man ikke når det planlagte tog. Men hvis toget kører hver halve time, så er ventetiden i langt højere grad til at overskue, siger han.

Jan Petersen har endnu ikke planlagt, hvornår han skal på sin første tur med Letbanen. Men han forventer, at det bliver planlagt, så det passer med et af de Aarhus-møder, han fra tid til anden deltager i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Annonce