Annonce
Indland

Løkke og Frederiksen starter talkrig i debat om tidligere pension

Med tre milliarder kroner kan man sende 2850 danskere tre år tidligere på pension, siger statsministeren.

Socialdemokratiet vil bruge tre milliarder kroner på at give nedslidte danskere ret til at gå tidligere på folkepension.

Men for de penge kan kun "i omegnen af 2850 danskere" gøre brug af en ordning, som vil sende dem tre år tidligere på pension, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under tirsdagens spørgetime i Folketinget.

- Hvordan afgrænser man de 2850 danskere? Er det via den fagforening, de står i, eller via det svendebrev, de oprindeligt tog, siger Lars Løkke Rasmussen, som mener, at Socialdemokratiets forslag er uklart.

- Det er her, det begynder at blive lidt flimrende. Så jeg kan ikke bedømme idéen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, siger efter spørgetimen, at tallet må "stå for statsministerens egen regning":

- Jeg har ikke lagt mig fast på en endelig model, og så kan man jo heller ikke lægge sig fast på et tal. Finansministeriet har regnet sig frem til et andet tal end landets statsminister, nemlig at det vil komme til at omfatte 7000 personer, siger hun.

- Så det tal, statsministeren bruger i dag, må stå for statsministerens egen regning.

Mette Frederiksen henviser ifølge Socialdemokratiet til et folketingssvar, som finansminister Kristian Jensen (V) har givet til Finansudvalget.

Her skriver finansministeren, at en beregning illustrerer, at "en stigning i antallet af folkepensionister på 19.000-25.500 personer, kan holdes inden for en saldosvækkelse på cirka 3 milliarder".

Det svarer til omtrent 7000 personer om året, hvis man fordeler antallet over tre år.

Tallet på 2850, som Lars Løkke Rasmussen bringer ind i debatten, er ifølge Finansministeriet en "grov beregning". Den er baseret på "den skalerede virkning af en generel ændring af folkepensionsalderen".

Der er benyttet den samme beregningsmetode, som ministeriet har anvendt i et notat fra 22. januar i år om opmærksomhedspunkter i forhold til at differentiere folkepensionsalderen.

Mette Frederiksen vil under spørgetimen vide, om statsministeren vil være med til at indføre en ret til tidligere folkepension for nedslidte.

- Jeg har ikke fået svar mit spørgsmål, så jeg genoptager diskussionen. Vil statsministeren være med til at indføre en ret til tidligere folkepension til dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet og er nedslidte?, spørger S-formanden.

Statsministeren svarer, at han ikke kan "finde hoved og hale" i Socialdemokratiets forslag.

- Jeg har det sådan, at hvis man er nedslidt, skal man ikke arbejde. Men Socialdemokratiet har fremlagt et forslag, som jeg ikke kan finde hoved og hale i, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det var, efter at Socialdemokratiet fremlagde et pensionsudspil i januar, at debatten om nedslidning og tidligere tilbagetrækning blev en stor politisk dagsorden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce