Annonce
forside

S: Vi prioriterer velfærden - det gør regeringen ikke

Socialdemokratiet har fremsat sit finanslovsforslag. Torsdag er regeringens ditto til debat i Folketinget.

Forskellen er til at få øje på, hvis man ser på regeringens finanslovsforslag og Socialdemokratiets eget forslag til en finanslov for 2019.

Det mener finansordfører Benny Engelbrecht (S), efter at Socialdemokratiet netop har fremlagt sit finanslovsforslag. Det har fået titlen "Gør gode tider bedre - for alle".

Torsdag førstebehandler Folketinget regeringens finanslovsforslag.

- Vi vil holde hånden under velfærden. I tre år har den nuværende regering sparet. Nu er regeringen i forbindelse med den næste finanslov så kommet med lidt flere gaver, end den plejer.

- Men frem mod 2025 vil regeringen fortsætte en politik, hvor man skærer år for år, siger Engelbrecht.

I Venstre er meldingen - ikke overraskende - en anden. Venstre konstaterer, at man har været med til at tilføre 75 milliarder kroner ekstra til velfærd hen over de seneste 17 år.

- Hvis man lytter til venstrefløjen, lyder det som om, at Danmark er ved at kollapse, sagde Venstres politiske ordfører, Britt Bager, onsdag.

- De har været gode til at råbe op om, at det går dårligt i samfundet, og at der bliver skåret på velfærden.

- Vi gør bare opmærksomme på, at hvis man kigger ud af vinduet, så går det godt, sagde hun.

Socialdemokratiet prioriterer blandt andet en værdig ældrepleje, at få 500.000 grønne biler - for eksempel brintbiler - på vejene i 2013 og at afskaffe besparelser på to procent årligt på uddannelserne.

Partiet finder pengene to steder. Dels 4,6 milliarder kroner fra en række centrale reserver på finanslovforslagets paragraf 35.

Dels 1,3 milliarder kroner ved at hæve arveafgiften, når virksomheder overdrages. Endelig vil partiet sænke statstilskuddet til privatskoler.

Det fremgår dog ikke, hvad det eksempelvis vil koste, hvis der skal være 500.000 grønne biler på vejene i 2030.

- Det er klart, at første skridt skal tages i 2019. Det er ikke i 2019, at vi kommer i mål med at få 500.000 grønne biler i 2030.

- Men vi skal i gang med infrastrukturudrulninger, og det står på agendaen, at vi skal kigge på lavere afgifter for elbiler. Det vil være et oplagt sted at begynde, siger Engelbrecht.

Han medgiver, at Socialdemokratiet især "har skærpet sin position" med udmeldingen om, at man vil stoppe besparelserne på to procent årligt - omprioriteringsbidraget - på uddannelserne.

Regeringen vil først fra 2022 sløjfe omprioriteringsbidraget på uddannelserne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Annonce