Annonce
Østjylland

S vil skære i statstilskud til friskoler: Se her hvordan forslaget kan ramme på lokalt plan

Færre støttekroner vil blot få mange friskoler til at tage flere elever ind og derved flytte endnu flere elever ud af folkeskolerne, advarer Hans Myhrmann. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det vil kræve besparelser på samlet set 17,75 millioner kroner på 28 lokale friskoler i Randers, Norddjurs, Favrskov, Mariagerfjord og Syddjurs kommuner, hvis Socialdemokratiets forslag om at sænke støtten til friskoler bliver gennemført. Skolebestyrer på Randers Realskole mener, forslaget kan gå ud over folkeskolerne.

Kronjylland: Socialdemokratiet ønsker at mindske den økonomiske støtte til de danske friskoler, og partiet har foreslået at sænke den såkaldte koblingsprocent, der lige nu betyder, at friskolerne modtager 76 kroner per elev, hver gang folkeskolerne får 100 kroner.

I første omgang lød forslaget på, at det beløb skulle ned på 71 kroner for friskolerne. Det vil blandt andet betyde, at otte friskoler i Randers Kommune samlet ville blive beskåret med cirka 8,4 millioner kroner, mens de tre friskoler i Norddjurs Kommune vil miste 1,15 millioner kroner. Det viser beregninger, som den liberale tænketank CEPOS har lavet.

Ifølge Malte Larsen (S), folketingskandidat og nuværende medlem af Folketinget, handler forslaget om at styrke folkeskolerne, ikke at svække friskolerne.

- Tanken er, at det beløb, der kan spares, flyttes over i folkeskolen. Det vil betyde, at man kan ansætte knap 600 lærere. Hvis det, at man vælger en friskole, er et fravalg af folkeskolen, så har det offentlige fejlet, og det er det, vi prøver at rette op på, siger han.

En koblingsprocent på 71 vil for Danmarks største friskole, Randers Realskole, betyde 3,6 millioner kroner mindre i kassen. Derfor er man naturligvis ikke begejstret for idéen, som skolebestyrer Hans Myhrmann kalder en lose-lose situation.

- Ja, vi ville miste nogle penge, men vi – og mange andre friskoler – har ventelister. Så i den udstrækning, at vi kan vækste ved måske at tage en elev mere ind per klasse eller oprette en ekstra klasse, vil vi sandsynligvis gøre det. På den måde vil det bare betyde, at endnu flere børn ender på friskolerne, hvilket er præcist det modsatte af, hvad jeg går ud fra, Socialdemokratiet ønsker, siger Hans Myhrmann.

En anden konsekvens kan være, at egenbetalingen fra forældrene måske hæves, hvilket vil give et mindre lige grundlag for at vælge en friskole til sit barn, mener Hans Myhrmann. Han understreger desuden, at han ønsker en stærk folkeskole. Problemet er ikke intentionen, men måden det gribes an på, siger han.

- Jeg er mere spændt på, hvad de vil gøre for at lave en bedre folkeskole, end hvad de vil gøre for at svække friskolerne. De penge, man kan vinde på det her, batter ikke noget for folkeskolen som helhed, og det er en skam, for der er så mange dygtige lærere og ledere rundt omkring på folkeskolerne, der har brug for ro, så de kan lave den bedst mulige skole, siger Hans Myhrmann.

Annonce

Om forslaget

Socialdemokratiet mener, at privatskoler i dag bliver overbetalt, og partiet foreslår derfor at sænke tilskuddet til skolerne.

Friskoler får i dag 76 procent af udgiften til folkeskoler i statsstøtte. Resten er forældrebetalt.

Socialdemokratiet foreslår, at procenten skal ned på 71.

Her midt i valgkampen er partiet kommet med en tilføjelse om, at procenten ikke skal sættes ned i yderkommuner.

 

Forslaget revurderes

Forslaget om at sænke koblingsprocenten til 71 for alle friskoler har medført en del kritik, især fra friskoler i landdistrikterne, og der har ikke vist sig et flertal for forslaget på Christiansborg. Derfor har Socialdemokratiet, siden idéen første gang blev luftet, justeret, så der nu lægges op til at differentiere i støtten.

Hvordan det konkret skal vurderes, er ikke fremlagt, men tanken er, at friskoler, der ligger i områder, hvor der ikke er et offentligt tilbud i nærheden, kan fortsætte med den nuværende koblingsprocent på 76 kroner.

- For mig at se er der stor forskel på en friskole ude i oplandet, som tager alle lokalområdets børn ind og ikke skæver til forudsætninger, og så en friskole i byen, som ”vælger sine kunder”. Førstnævnte løser både en geografisk og social opgave, og dem synes jeg ikke, skal straffes, forklarer Malte Larsen.

Han medgiver, at de mulige besparelser ikke ligefrem kan forgylde folkeskolerne.

- Hvis det her er det eneste, vi gør, så er jeg da enig i Hans Myhrmanns betragtning. Men det er i min verden heller ikke ambitionsniveauet. Det her kan ikke stå alene, men det er en del af et langt og sejt træk, der går ud på, at vi efter flere årtier med udsultning af folkeskolen begynder at gå i en ny retning og investerer i folkeskolen, siger Malte Larsen.

Ingen skolelukninger

Henrik Christoffersen, forskningschef i CEPOS, udtaler i en pressemeddelelse, at Socialdemokratiet set i lyset af dette forslag ”må ønske friskolelukninger”, men det afviser Malte Larsen kategorisk.

- Det her forslag skal ikke i sig selv betyde, at skoler lukker, siger han.

Hans Myhrmann, der udover at være skolebestyrer på Randers Realskole også er bestyrelsesmedlem i foreningen Danmarks Private Skoler, mener da også, at den tolkning er en stramning.

- Jeg kan ikke forestille mig, at Socialdemokratiet kunne spekulere i at ville ødelægge arbejdstilbuddet for lærere i den frie skole, siger han.

Han mener dog, at forslaget vil medføre en dårligere skole for de friskoler, som ikke kan kompensere ved at udvide klasserne eller oprette ekstraklasser.

- I de tilfælde vil det betyde forringede tilbud til eleverne. Det kan ikke være anderledes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Annonce