Annonce
Aarhus

Sagen om skandalechefen får S til at gå med til whistleblower-ordning

Socialdemokraterne, her repræsenteret ved Hüseyin Arac og Hans Halvorsen (th) er parate til at støtte et forsøg em,d whistleblowerordning. Foto: Axel Schütt

Kun De Radikale er imod en whistleblower-ordning i Aarhus Kommune, mens alle andre partier nu siger ja til forsøg. Borgmester forklarede i byrådet, hvorfor Socialdemokratiet har ændret holdning.

AARHUS: Et stort flertal i byrådet er på vej til at indføre en såkaldt whistleblower-ordning i kommunen. Formålet er at give en udvidet mulighed for, at medarbejdere i kommunen kan indrapportere ulovligheder og uregelmæssigheder. Det skal sikre, at alvorlige forhold kommer frem i lyset samtidig med, at medarbejderne bliver beskyttet.

Da Aarhus Byråd onsdag aften drøftede forslaget fra SF og det Konservative Folkeparti støttede 29 af byrådets 31 medlemmer en forsøgsordning i to år. Kun De Radikale er fortsat imod. Til gengæld har Socialdemokraterne vendt om og er parate til at støtte et forsøg:

- Vi kan tilslutte os udtalelsen fra det fælles medarbejder-udvalg, som tilslutter sig en to-årig forsøgsordning. Vi skal bemærke, at der er omkostninger på cirka en million kroner. Derfor bør forslaget sendes til budgetforhandlingerne for at blive finansieret, sagde Hans Halvorsen (S).

Annonce

Medarbejderudvalg imod

Det fælles medarbejderudvalg er generelt imod en whistleblowerordning. Man mener, at de ansatte bør have tillid til hinanden og at medarbejderne kan bruge det eksisterende tillidsrepræsentant- og arbejdsmiljøsystem. Og der er ikke grund til at opfinde nye og parallelle systemer, mener medarbejderudvalget. Hvis politikerne insisterer på en whistleblower-ordning bør det dog være et forsøg i to år, mener MED-udvalget.

Og det var tilsyneladende det tidsbegrænsede forsøg, der har fået ikke alene Socialdemokratiet, men også Venstre med på ideen.

- En whistleblower er som udgangspunkt ikke en god idé. Det er udtryk for, at noget grundlæggende ikke fungerer. At der er en kultur, hvor det ikke er trygt at gå til sin nærmeste leder. Og hvad sker der, hvis ikke det er trygt? Ja, det har vi gennem mange måneder kunne læse om i aviserne. Og kønt har det ikke været. Så derfor vi stemmer for en forsøgsordning med en prøveperiode, sagde Lene Horsbøl (V).

K. Lidt kort tid

Enhedslisten støtter ifølge Jette Jensen også en whistleblower-ordning.

- Det er nødvendigt at have et system, hvor man kan henvende sig, hvis man frygter repressalier fra sin nærmeste leder, sagde hun.

Den radikale Rabih Azad-Ahmad var dog imod:

- Vi vil arbejde med tillid og åbenhed. En whistleblower-ordning er udtryk for utryghed. Vi bør i stedet skabe bedre kommunikation, så medarbejderne er opmærksomme på den ytringsfrihed, de kan bruge.

Forslagsstillerne fra SF og konservative mente, det var en smal sag at finde den nødvendige million til forsøget.

- Det er godt givet ud i lyset af, hvad vi allerede har sendt af sted til revisorer og advokater i personalesagen, sagde Thomas Medom (SF).

Steen Stavnsbo (K) mener dog, at to år er kort tid til et ordentligt forsøg.

- Vi havde gerne set et forsøg i tre-fem år, fordi det vil tage tid at komme i gang.

Endelig spurgte Lars Boje Mathiesen (NB) socialdemokraterne, hvad der havde fået dem til at ændre holdning.

Det svarede borgmester Jacob Bundsgaard (S) på:

- Man kan altid kikke indad. Og det er klart, at en sag som denne (sagen om skandalechefen, red.) selvfølgelig har betydning for vores stillingtagen i Socialdemokratiet. Så det er ud fra en samlet vurdering, at vi støtter et forsøg.

Forslaget blev sendt til økonomiudvalget til nærmere afklaring og bliver en del af budgetforhandlingerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce