Annonce
Aarhus

Sagen opklaret: To journaliststuderende har løst mysteriet om højen foran Banegården

Agnes Dalhoff og Astrid Lorenzen har undersøgt mysteriet om højen foran Banegårdspladsen. Efter mange dialoger med århusianske borgere og omfattende arkivarbejde, ved de nu også, hvorfor den bliver kaldt 'homohøjen' i folkemunde. Foto: Jonas Dalbøge
Der har længe været tvivl blandt århusianske borgere om, hvad højen foran Banegården skal bruges til. Hvem har opført den, og hvorfor kaldes den i folkemunde for 'homohøjen'? Det har to journaliststuderende nu fundet ud af.
Annonce

AARHUS: Ude foran Banegården er der en høj. Den er belagt med brosten. Du kan ikke have undgået at se den. Og du har sikkert overvejet, om du skal gå henover den eller uden om den. Men hvad skal den bruges til? Og hvorfor bliver den af mange kaldt for 'homohøjen'?

De spørgsmål har mange århusianere stillet sig selv - andre har ikke tænkt videre over det.

Men nu har to journaliststuderende i forbindelse med et skoleprojekt løst mysteriet efter grundigt arkivarbejde og fundet ud af, hvad meningen med den er, og hvornår den blev bygget - næsten i hvert fald.

Annonce

En høj med kunst

De to journaliststuderende hedder Agnes Dalhoff og Astrid Lorenzen. De går henholdsvis på syvende og fjerde semester på Journalisthøjskolen.

Som det første ringede de til Aarhus Kommune for at høre, hvad formålet med den egentlig er. Det var kommunen ikke klar over. De kunne heller ikke svare præcist på, hvornår den var anlagt.


Han fortalte os, at han synes, højen er fin, som den er, og at der er en god udsigt ned mod Ryesgade, hvis man stiller sig op på den. Men han ved heller ikke noget om den

- Agnes og Astrid


Hurtigt fandt de to studerende ud af, at det var Aarhus Stadsarkiv, de skulle have fat i.

Men Aarhus Stadsarkiv har hverken tegninger eller registrerede planer om højen i deres arkiv. De henviste dog til en artikel i Århus Stiftstidende for 15 år siden.

I den artikel kan man læse, at journalisten Ivar Rønsholdt dengang kom i kontakt med Vivian Rasmussen, der var assistent hos Stadsarkitekten, da højen blev opført.

Vivian Rasmussen fortalte til avisen for 15 år siden, at den oprindelige idé var, at der skulle stå vandkunst på højen. Men da den blev bygget, var der alligevel ikke penge til at opstille den vandkunst, som Vivian ønskede. Ud fra artiklen kunne Agnes og Astrid læse, at hun fik idéen i 90’erne.

Annonce

En god udsigt

Agnes og Astrid besluttede sig herefter for at undersøge, om der er en plan med højen fremover. Derfor ringede de til stadsarkitekt i Aarhus, Stephen Willacy.

- Han fortalte os, at han synes, højen er fin, som den er, og at der er en god udsigt ned mod Ryesgade, hvis man stiller sig op på den. Men han ved heller ikke noget om den.

Nogenlunde samme svar gav Kim Gulvad, den nuværende teknisk ansvarlige i Teknik og Miljø i Aarhus kommune. Han fortalte også, at han aldrig har hørt om nogen, der vil opstille kunst på højen.

Aarhus Kommune ved ikke, hvad højen foran Banegården skal bruges til. Oprindeligt var det planen, at der skulle stå vandkunst på den, men det blev for dyrt. Siden 90'erne har den stået tom. Foto: Jonas Dalbøge 

Senere kom Agnes og Astrid dog i kontakt med kunstneren Jørn Rønnau, som ad flere omgange har forsøgt at få sit kunstværk Hjertekuffert sat på højen. Dog uden held.

- Vi konkluderede, at kommunen ikke har nogen planer med højen - og at de faktisk ikke ved noget om den generelt. Det tætteste vi kommer på en officiel forklaring er, at det var meningen, der skulle stå kunst på den, men at man efterfølgende ikke havde penge til det, forklarer de to journaliststuderende.

Annonce

'Homohøjen'

Og så til mysteriet om tilnavnet 'homohøjen'. Hvor stammer det fra?

Inde på Facebook i gruppen "Gamle Århus" spurgte Agnes og Astrid 15.000 medlemmer, om de havde hørt om dette tilnavn. Det var der mange, der havde - andre anede ikke, den i folkemunde blev kaldt det.

- Der var mange gode forslag på Facebook om, hvorfor den hedder 'homohøjen'. Faktisk var der også en del, der havde hørt deres børn tale om det, men ikke selv kendte til navnet, fortæller Astrid.

- Ud fra de kommentarer, vi har set på Facebook, og hvad vi generelt har hørt, er det mest sandsynlige, at det er afledt af den indsamlingsbøsse, der for mange år siden stod der, hvor højen er bygget i dag.

Efter indsamlingsbøssen, som havde form som en hornmine, blev fjernet og højen opstillet, blev den derfor kaldt 'bøssehøjen'. Dette blev senere til 'homohøjen'.

At der har stået en indsamlingsbøsse i form af en hornmine, kan Århus Stiftstidende bekræfte. En søgning i avisens arkiv (som alle med abonnement har adgang til) kan man nemlig læse, at der stod en "bombebøsse", som der står i en artikel 7. december 1977, der hvor højen står i dag.

Her ses et billede af den hornmine som fungerede som en indsamlingsbøsse. Billedet her er fra 1977 fra Aarhus Havn, hvor der stod en lignende hornmine. Pengene fra indsamlingen gik til de børn og enker, der blev efterladt efter krigsdøde søfolk fra første og anden verdenskrig. Foto: Århus Stiftstidendes Arkiv 

Man kan også læse i samme artikel, at pengene i indsamlingsbøssen gik til børn og enker efter krigsdøde søfolk og deres efterladte fra første og anden verdenskrig. Selve hornminen er fra første verdenskrig og en lignende stod siden 1957 ved Aarhus Marinestation.

- Vi synes det har været helt vildt sjovt at undersøge dette mysterium. Og alle de reaktioner, vi har fået fra århusianerne, viser at det er en by, borgerne går op i. Det siger meget om Aarhus, fortæller de to studerende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Kører letbanen, er den forsinket eller helt aflyst? Passagererne savner informationer på stationerne

Annonce