Annonce
Sport

Sagosen rækker ud efter historisk norsk guldtriumf

Vidar Ruud/Ritzau Scanpix
Sander Sagosen har ved EM markeret sig som en af verdens bedste spillere og er tæt på den helt store triumf.

Norges kvindelandshold i håndbold kan bryste sig af to OL-guld, tre VM-titler samt syv EM-triumfer, men noget anderledes forholder det sig med Norges mandlige landshold.

Aldrig er holdet strøget til tops ved en af sportens tre største monumenter, men VM-sølvmedaljerne i 2017 og 2019 har givet næring til drømmene om, at den store triumf venter lige om hjørnet.

Gerne allerede på søndag. Ved det igangværende EM har Norge som det eneste hold gjort rent bord med syv sejre, så man inden fredagens semifinaler regnes som titelfavorit sammen med den forsvarende mester, Spanien.

Det er ikke mindst takket være holdets største stjerne, Sander Sagosen, der under VM har understreget sin status som en af verdens bedste spillere, i nogles øjne endda den bedste lige nu.

Med sine 51 mål er Sagosen turneringens topscorer og en stor årsag til den norske succes.

Hos stjernespækkede Paris Saint-Germain er playmakeren på tredje sæson en hovedfigur. Her kom han til i 2017 efter tre sæsoner i Aalborg.

Dengang var Jesper Jensen netop tiltrådt som træner i den nordjyske klub, og den nuværende Team Esbjerg-træner var med i processen, da Sagosen blev hentet til den danske liga.

- Jeg var med i Oslo for at overbevise ham om, at Aalborg var det rigtige. Jan Larsen (direktør, red.) er dygtig til at spotte unge talenter, og ud over potentialet kunne vi mærke hans karakter, når vi talte med ham.

- På den ene side var han ydmyg, men samtidig var han helt bevidst om sine styrker, og hvad han ville, fortæller Jesper Jensen.

Dengang 18-årige Sagosen skulle hurtigt gøre sig bemærket for sin indstilling i Aalborg.

- Vi blev bekræftet i hans talent, men også positivt overrasket. De fleste, der skifter til Aalborg, vil bo inde i den hyggelige bymidte, men han meldte ud, at han ville bo tættest muligt på hallen, for der lå styrketræningslokalerne.

- Allerede der satte han barren højt for, hvordan man kan prioritere, siger Jesper Jensen.

Han så ingen begrænsninger for Sagosen dengang. Ifølge Jensen havde Sagosen den nødvendige ærgerrighed til at gå hele vejen og blive blandt verdens bedste spillere.

Nu nævner man hans navn i sammenhæng med stjerner som Mikkel Hansen og Nikola Karabatic.

- Ærgerrigheden er altafgørende for at nå helt derop. Uden den havde han ikke været i top-20. Han er ikke et teknisk geni som Mikkel Hansen, men nok en blanding af Mikkel og Karabatic.

- Om han så er nummer et, to eller tre i verden, det handler om dagsformen, men ved dette EM er han i hvert fald klart nummer et, mener Jesper Jensen.

Allerede i marts sidste år meldte Sagosen ud, at han i sommeren 2020 skifter til verdens hårdeste håndboldliga - den tyske - hvor han skal tørne ud for THW Kiel.

Her bliver han holdkammerat med playmaker Domagoj Duvnjak, der fredag fra klokken 18 skal forsøge at dæmme op for Sagosen, når Kroatien møder Norge i den ene EM-semifinale.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusianere higer efter mundbind mod corona: Apotek håber på snarlig levering

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce