Annonce
Danmark

Sagsbehandler til døende kræftpatient: Forklar indtægt på 289,73 kroner

Paul Erik Lund, synes at Haderslev Kommune har de små sko på, når ydelseskontoret vil modregne 289,73 kroner. Penge, han faktisk ikke vidste, han havde fået. Han skal nok betale, men ville ønske, at han kunne få ro til at nyde sin sidste tid. Arkivfoto: Connie Bøgwad Schmidt

Paul Erik Lund var faktisk ikke klar over, at han i december havde en indtægt på 289,73 kroner. Den skal han nu forklare, og senest den 18. januar. Det fremgår af et brev fra Haderslev Kommune.

HADERSLEV: Paul Erik Lund er uhelbredelig syg af kræft og har formentlig kun kort tid tilbage at leve i. Han har derfor rigeligt at gøre med at holde sig i live. Lige efter jul røg han igen på hospitalet og var igennem endnu en operation. Han var derfor ikke opmærksom på, at en af hans tidligere arbejdspladser, Facility Services A/S, den 28. december sendte ham en indtægt på 289,73 kroner. Han var i øvrigt også bedøvende ligeglad.

Men det var Haderslev Kommune til gengæld ikke, og en sagsbehandler sendte ham forleden et partshøringsbrev og udbad sig en forklaring på indtægten på 289,73.

"Du bedes aflevere dokumentation på indtægten, så jeg kan vurdere, om det er en indtægt, som jeg ikke skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af", lød det blandt andet i skrivelsen, der fortsatte:

"Hvis ikke jeg hører fra dig inden 18. januar 2019, vil jeg træffe afgørelse på de foreliggende oplysninger, lød det videre i skrivelsen, hvor det også fremgik, at Paul Erik i så fald måtte forvente at skulle tilbagebetale pengene.

Annonce

Kort om Paul Erik

53-årige Paul Erik Lund var indtil for et par måneder siden hjemløs. Han havde i en lang periode boet i sin bil og arbejdet i Norge, hvor også hans søn er i lære.I sommer arbejdede han på et slagteri i Ringsted, hvor han havde to job. På et tidspunkt var han på besøg hos venner i Haderslev, da de en morgen fandt ham rigtig dårlig i sin bil. Han blev overført til sygehuset, hvor han efter flere undersøgelser fik konstateret kræft. Paul Erik fik siden hjælp fra Mogens Rerup til at få styr på fagforening, forsikring og til at komme på kontanthjælp.

I efteråret fik Paul Erik Lund en erstatning på 100.000 kroner via sin fagforening. Siden skulle han så have en fast adresse og han fik en lejlighed i Haderslev. I første omgang sagde Haderslev Kommune ja til at yde ham indskudslån til lejligheden, som han egenlig kun sagde ja til, da den var nødvendig i forhold til fortsat behandling. Det ja blev dog ændret, da ydelseskontoret fandt ud af, at han havde fået erstatningen. Det ærgede Paul Erik Lund, der havde set frem til en sidste tur på Nimbus hele vejen op langs Norges vestkyst.

Skrivelsen fra Haderslev Kommune med krav om dokumentation for 289,73 kroner.

Tåbelig adfærd

Skrivelsen fik Paul Erik Lunds partsrepæsentant, Mogens Rerup (EL), til at fare i blækhuset og sende en mail til flere politikere og embedsmænd:

"Det er pinligt og latterligt og uværdigt af kommunen med en sådan tåbelig adfærd. I kan gøre lige hvad der passer jer, for enhver idiot ved, at beslutningen ikke får nogen praktisk betydning", fnøs Rerup i sin mail til de udvalgte modtagere.

Paul Erik Lund selv er ked af det, han føler, at Haderslev Kommune er efter ham.

- Hvis det er så vigtigt for dem at få de penge, så skal jeg nok betale 200 og noget og de der 73 øre, selv om jeg har andet at tænke på. Jeg forstår bare ikke, hvorfor Haderslev Kommune vælger at behandle den lille mand på den måde. Jeg har, inden jeg blev syg, arbejdet, passet mig selv og klaret mig selv, siger Paul Erik Lund, der nu er blevet flyttet fra kontanthjælp til førtidspension, da han aldrig kommer til at arbejde igen.

Kommunen: Sådan siger loven

Sanne Nielsen, afdelingsleder på Haderslev Kommunes Ydelseskontor siger, at hun er med på, at det kan skurre i ørerne, når man hører om en sådan opkrævning, men sådan er loven:

- Vi træffer afgørelser med udgangspunkt i en meget konkret lovgivning der siger, at hvis man er på kontanthjælp, så skal man oplyse om indtægter, uanset hvor små de er. Når vi fra systemet får oplysninger om indtægter, så er det ydelsessagsbehandleren der tager bestik af oplysningerne og sender en partshøring ud, her kan man så medvirke til at forklare ens situation.

Hvad så, hvis man er for syg eller for dårlig til det?

- Man har pligt til at medvirke i sin sag, så længe man har en sag.

Også hvis man ligger i koma eller på operationsbordet?

- Selvfølgelig er der undtagelser. Vi har på sygedagpengeområdet nogle meget gamle sager i forhold til partshøringer. Her er der ganske få undtagelser, som for eksempel hvis man ligger på operationsbordet, i koma eller er indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling. Vi skal dog helt derud, før der er mulighed for lempelser, siger Sanne Nielsen og fortsætter:

- Om det skal være anderledes, det er et politisk spørgsmål. Jeg er sat til til at varetage myndighedsansvaret i forhold til den lovgivning, der gælder.

Hvordan har du det med at tage ansvaret på den måde?

- Det vil jeg ikke svare på, jeg er ansat til at varetage en funktion. Holdninger udtaler jeg mig ikke om, det er et rent politisk spørgsmål.

Ønsker en forklaring

Jon Krongaard (DF), der er formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget, synes det lyder som om, der bruges en masse ressourcer på meget lidt, og han vil nu bede om en forklaring.

- Jeg synes, det lyder lidt mærkeligt, og jeg er ret sikker på, at det koster mere end 289,73 kroner at inddrive beløbet. Jeg kunne godt tænke mig at få det som et punkt på næste udvalgsmøde, og i hvert fald få en forklaring på at vi sender sådanne opkrævninger til mennesker i en svær situation.

Paul Erik Lund har trods smerter og sygdom besluttet sig for at få det bedste ud af hver en dag, han har tilbage. Han skal nok betale, som han siger, men han ville ønske, han kunne blive fri for at tage stilling til så små ting som 289,73 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce