Annonce
Syddjurs

Sagsbehandler til gældsramt borger: Tag et kviklån

Anette Christensen (til venstre) får hjælp af sin veninde Astrid Eriksen (til højre) til at være i kontakt med Syddjurs Kommune, fordi hun ikke selv kan overskue det. Foto: TV2 Østjylland
En sagsbehandler i Syddjurs Kommune har opfordret en borger til at tage et kviklån til trods for massiv gæld og lav indkomst.

SYDDJURS: Dybt chokeret.

Sådan lyder Anette Christensens reaktion, da hun for få dage siden modtog et brev fra Syddjurs Kommune, hvori hendes sagsbehandler opfordrer hende til at tage et kviklån på 15.000 kroner gennem firmaet Santander.

Årsagen er, at 62-årige Anette Christensen oplevede så voldsomme tandsmerter og paradentose, at hun har fået lavet et prisoverslag på at få rykket tænderne ud og få lavet nye proteser.

- Gummerne var smækfyldt med betændelse, og jeg bed af folk, fordi det gjorde så ondt, fortæller Anette Christensen til TV2 Østjylland.

Flere tandlæger har vurderet, at Anettes Christensen situation er behandlingskrævende, og af den årsag har hun fået fjernet alle sine tænder med undtagelse af to i undermunden og to stumper i overmunden. Det kan være svært at tale uden tænder. Derfor har hun allieret sig med sin veninde, Astrid Eriksen, der også hjælper Anette Christensen med kommunikationen med forvaltningen.

- Det er Astrid, der kører min sag, for jeg kan ikke selv. Jeg har hverken fysisk eller psykisk overskud, siger Anette Christensen.

Det var også Astrid Eriksen, der fik overtalt Anette Christensen til at tage til tandlæge. Det efterfølgende prisoverslag fra tandlægen lyder på godt 31.000 kroner. Heraf dækker Syddjurs Kommune 65 procent af regningen, fordi Anette Christensen er kontanthjælpsmodtager.

De sidste 35 procent - 10.500 kroner - skal hun selv betale. Men med i omegnen af 5.000 kroner til sig selv om måneden kan hun ikke betale regningen.

- Sagsbehandleren mener, at Anette Christensen godt kan afbetale 2.500 kroner om måneden til et kviklån. Så har hun 2.500 kroner tilbage om måneden, fortæller Astrid Eriken, og Anette uddyber:

- Så har jeg slet ikke noget tilbage at leve for.

Annonce
Anette Christensen har godt 5.000 kroner til sig selv om måneden, når hendes faste udgifter er betalt. Foto: TV2 Østjylland

- Jeg er da rystet

I en mailkorrespondance på e-boks har sagsbehandleren nemlig vedhæftet et rådighedsbudget sammen med et ansøgningsskema til et kviklån på 15.000 kroner.

- Det væltede mig fuldstændig, da der lå en mail fra Anettes sagsbehandler, hvor hun foreslår, at vi skal tage et kviklån ved Santander, siger Astrid Eriksen.

- Jamen at det så kommer fra kommunen, at jeg skal tage et kviklån for at betale nye tænder, fortsætter Anette Christensen og ryster på hovedet.

Heller ikke i banken er det muligt for hende at låne til tandlægeregningen:

- Der har jeg gæld i forvejen, så nej. Jeg har ikke nogen mulighed for at skaffe dem nogen steder.

En gæld, der i runde tal løber op i 90.000 kroner, fortæller hun.

Lånet hos Santander bryster sig af en lav variabel rente fra 9,95 procent, men ser man nærmere på tallene, løber de årlige omkostninger i procent op i meget mere.

Et tjek på Santanders hjemmeside lørdag eftermiddag viser, at de årlige omkostninger kan ende på 87,03 procent, hvilket betyder, at med et lån på 15.000 kroner skal Anette Christensen samlet betale mere end 28.000 kroner tilbage.

Anette Christensen har ikke taget kviklånet, for hun kender godt farene ved det.

- Jeg er stor modstander af det, og jeg har frarådet begge mine drenge at gøre det. Men så bliver man opfordret af kommunen til at gøre det, så tænker man 'hvad er nu det for noget?'.

Hos Trygfonden, der i samarbejde med blandt andre Forbrugerrådeet Tænk har lavet en rapport om kviklåntageres livskvalitet, understreger man, at de dyre og hurtige lån kan få yderligere konsekvenser for låntagerne.

- De hurtige lån frister til overgældsætning. Og det er meget bekymrende, fordi overgældsætning går hånd i hånd med alvorlige problemer som dårligt helbred, psykisk sygdom og social marginalisering, siger direktør i Trygfonden, Gurli Martinussen.

Hos Syddjurs Kommune mener formanden for Socialudvalget ikke, at opfodringer til kviklån til deres klienter er en procedure, der normalt foregår.

- Jeg er da rystet, hvis det her har noget på sig. Det er første gang, jeg nogensinde hører om det her, siger Jan Fischer (S) til TV2 Østjylland.

Det betyder også, at han sammen med kolleger skal have kigget mere på sagen, før han kan komme nærmere en afklaring på, hvad der skal ske.

- Jeg beder om, at vi får undersøgt til bunds, hvad der er op og ned i den her sag, og om det har noget på sig, at man virkelig beder borgere om at optage privatlån eller kviklån, siger han.

Kilde: TV2 Østjylland

Skærmbilledet her viser, at sagsbehandleren via e-boks har vedhæftet et budget for Anette Christensen samt et ansøgningsskema til et lån hos Santander. Foto: Louise Fischer, TV2 Østjylland
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce