Annonce
Østjylland

Samarbejde betaler sig: Favrskov er bedst til at tiltrække dygtige medarbejdere

- Vi har arbejdet for den gode placering, siger borgmester i Favrskov Kommune, Nils Borring. Foto: Jens Thaysen

Virksomheders adgang til dygtige medarbejdere er størst i Favrskov.

FAVRSKOV: Ingen over og ingen ved siden af Favrskov Kommune, når det handler om arbejdskraft.

Altså virksomheders mulighed for at kunne ansætte dygtige medarbejdere, der kan lige præcist det, virksomhederne har brug for.

På det felt kårer det lokale erhvervsliv simpelthen Favrskov Kommune som landets bedste.

- Favrskov har i flere år ligget i top på arbejdsmarkedsområdet. Virksomhederne i kommunen er ovenud tilfredse med deres muligheder for at skaffe dygtige medarbejdere, og det er flot og fortjent, at kommunen nu kan kalde sig danmarksmester på arbejdskraft, siger DI Østjyllands formand, Anders Strange.

Borgmester i Favrskov Kommune Nils Borring (A) tror blandt andet det skyldes, at de i kommunen er gode til at samarbejde med virksomhederne.

- Vi har prøvet at lave særlige indsatser, der kommer virksomhederne til gavn, siger han.

I kommunen har man blandt andet arbejdet positivt med virksomhedernes sociale ansvar, heriblandt gennem 'Task Force Favrskov', der er en gruppe af virksomhedsledere, som arbejder for at fremme social ansvarlighed i lokale virksomheder.

Annonce

Fra god til mindre god placering - og så tilbage igen

Fra 2010 til 2015 var Favrskov en af Danmarks suverænt mest erhvervsvenlige kommuner med en femteplads som laveste placering.

Men i 2016 gik det helt galt. Favrskov Kommune dumpede ned på pladsen som nummer 24. Sidste år lå kommunen på 12. pladsen, og i år har den lige akkurat kæmpet sig tilbage i det gode selskab med en plads som nummer 10.

- Jeg ved, at de i Favrskov har været meget frustrerede over deres placering de seneste par år, men det er tydeligt, at de virkelig har bidt tænderne sammen og blandt andet fået omorganiseret deres erhvervsråd og arbejdsmarkedsafdeling. På den måde har de kunnet forbedre den løbende kontakt med erhvervslivet, og det belønner virksomhederne, siger Anders Strange.

I Favrskov har de da også lagt sig i selen for at ændre på resultatet, fortæller Nils Borring.

- Vi har bestemt arbejdet for den gode placering, siger han og fortæller samtidig, at han er glad for, at være tilbage i top 10. Samtidig understreger han, at de i kommunen er glade for DI's undersøgelse.

- Vi lytter til, hvad der bliver sagt i undersøgelsen, og forsøger at handle efter det, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce