Annonce
Danmark

Samfundsforsker advarer mod konflikt: Der er blevet for stor forskel på rige og fattige kommuner

Ifølge samfundsforsker Lise Lyck er der for stor forskel på den service rige og fattige kommuner kan tilbyde borgerne. Billedet af Lise Lyck er taget på en konference om udkantsdanmark i 2014. Arkivfoto: Mads Hansen

Det er en konfliktoptrapning, når en række provinskommuner føler sig nødsaget til at trække staten i retten, og det skal tages alvorligt. Sådan lyder det fra samfundsforsker Lise Lyck fra Copenhagen Business School, CBS. Hun vurderer, der er blevet for stor forskel på rige og fattige kommuner.

Stævning: Hvis en række provinskommuner 1. april indsender en stævning af staten som planlagt, er de med til at skrive retshistorie. Men står det til samfundsforsker Lise Lyck fra Copenhagen Business School, CBS skal striden løses, inden det når så vidt.

Hun mener, staten bør kompensere de kommuner, der har mistet store millionbeløb i udligning, fordi en statistik om udlændinges uddannelsesniveau ikke blev opdateret.

- Retssagen er et udtryk for øget konflikt. På kort sigt bør Folketinget kompensere kommunerne, hvis de vil have tilliden tilbage til systemet, siger Lise Lyck.

Meningen med den statslige-kommunale udligning er, at sikre, at alle kommuner har et nogenlunde ens serviceniveau overfor borgerne. Men det lever det ikke op til i øjeblikket, mener blandt andre borgmestre fra Nyborg, Hjørring, Jammerbugt og Brønderslev, der deltog i en høring om udligningssystemet på Christiansborg i sidste uge.

Her forklarede borgmestrene, at de ikke ønsker en retssag mod staten, men ikke ser anden udvej, hvis deres kommuner ikke kompenseres for de penge, de har tabt på grund af de manglende oplysninger om udlændinges uddannelsesniveau.

Samtidig ytrede de stor utilfredshed med udligningssystemet generelt. Kommunerne kritiserede, at de trods højere skatteprocenter stadig har markant lavere serviceniveau end de rige kommuner.

Annonce

Fyn og Jylland mistede milliardbeløb

I 2006 stoppede udlændinges uddannelsesniveau imod reglerne med at indgå i beregningerne af de støttebeløb, landets kommuner modtager gennem den statslige kommunale udligning.

Lemvig Kommune gjorde i 2014 Økonomi- og Indenrigsministeriet opmærksom på de manglende oplysninger, men først fra år 2019 indgår de igen i beregningerne.

De manglende oplysninger om udlændinges uddannelsesniveau er skyld i, at fynske og jyske kommuner samlet fik 1,4 milliarder kroner for lidt i tilskud fra staten i 2015-2018, mens hovedstads-kommuner er blevet uretmæssigt forgyldt.Folketinget har tildelt de kommuner, som har fået for høje støttebeløb i perioden ekstra penge som kompensation for de tabte indtægter i to år. Men de kommuner, der har fået for lidt i tilskud på grund af fejlen, er ikke blevet kompenseret.Den forskel er grunden til, at 12 kommuner indtil videre har besluttet at trække staten i retten.

Kommuner i spændetrøje

Samfundsforsker Lise Lyck giver borgmestrene ret i deres kritik. Der er noget helt galt med det danske omfordelingssystem mellem kommunerne, vurderer hun.

- Forskellen på de rige og fattige kommuner er blevet for stor. Vi har en meget stor ulighed og en høj grad af centralisering. Konsekvensen er, at de fattige kommuner ikke har mulighed for at komme i gang med vækst, og de rige kommuner har intet incitament for at gøre noget. Kommunerne har fået spændetrøje på, siger hun.

Lise Lyck frygter, forskellene på kommunerne i øjeblikket er så store, at de kan få borgerne til at flytte væk fra de fattige kommuner.

- Det vil forstærke problemet. Vi får dele af Danmark, der er ubeboelige. Vi skal helst ikke ende som i Frankrig med de gule veste eller andre steder, der kommer ud i ekstremer. Derfor skal vi gøre noget, men vi kan, og det kan vi heldigvis i Danmark, men det kræver, at kommunerne tages alvorligt, siger hun.

Ifølge samfundsforskeren er løsning på lang sigt et nyt og mere simpelt udligningssystem til, hvis kommunerne igen skal få tillid til, at udligningen foregår på en rimelig måde. Det kræver blandt andet, at kommunerne ikke kan spekulere i tallene for at udnytte systemet til egen vinding. Samtidig vurderer forskeren, at hovedstadsudligningen bør afskaffes, og at faktorer som udlændinge og beskæftigelse skal over i et andet system.

- I udligningen bør der kun være objektive tal. Man bør måle kommunerne ud fra parametre som den skattepligtige indkomst. Parametre, der ikke kan gradbøjes, siger Lise Lyck.

- Ingen kan gennemskue systemet

Kim Ruberg formand for organisationen Balance Danmark er overordnet enig i Lise Lycks konklusioner. Han vil dog ikke tage stilling til de enkelte kritierier endnu. I stedet foreslår han, at der nedsættes en "ekspertkommision".

- Ikke med embedsmænd, men med praktikere ude fra kommunerne og eksperter fra universiteterne, så vi kan få et helt nyt system. Det nuværende system er blevet fuldstændig vanvittigt, og der er ikke en eneste i Danmark, som kan gennemskue det, siger han.

Organisationens ønsker til et nyt udligningssystem er, at det skal være simpelt og objektivt. Samtidig mener Kim Ruberg, at det nye system i højere grad end i dag skal tilgodese provinskommunerne.

- Vi skal kunne give den samme service til alle borgere, uanset hvor de bor, og uanset hvordan de økonomiske tal er i de enkelte kommuner. Hvis staten vælger at lægge mange arbejdspladser i en kommune, skal der udlignes for det. Lige nu er der ved at blive så stor forskel i Danmark, at vi vil få en eller anden form for oprør, siger han.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har flere gange afvist Socialdemokratiets forslag om at kompensere til de kommuner, der har fået for få penge gennem udligningsordningen på grund af de manglende oplysninger. Socialdemokratiet forsøger fortsat at få forslaget igennem, men partiet mangler støtte fra Dansk Folkeparti for at have flertal.

Til gengæld er der bred politisk enighed om, at at udligningssystemet skal laves om, og flere politikere har udtalt, at det er en bunden opgave for den nye regering efter valget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce