Annonce
Aarhus

Samsø går foran: Ekstra strøm gemmes i store batterier

Batterierne er over to meter høje og kan opsamle og gemme strømmen. Pr-foto
Forsøg med to meter høje batteriet kan brede sig til andre europæiske lande.

AARHUS/SAMSØ: Dansk udviklede kæmpebatterier er nu koblet til elnettet på Samsø. De skal opsamle den overskydende energi fra for eksempel solceller. Et lignende forsøg bliver for tiden lavet i Trigeparken i det nordlige Aarhus.

‘Xolta’ er navnet på de danskudviklede to meter høje lithium-batterier. De tager højde for forbrugernes adfærd. Lignende installationer bliver afprøvet på Madeira i Portugal og Orkneyøerne i Skotland.

De skal som del af et EU Horizon 2020-projekt være med til at løse elproblemet, når bådturismen får elnettet til at gløde om sommeren i Ballen Havn på Samsø, der har ambitioner om at være selvforsynende i 2030.

Annonce

Kæmpebatterier

‘Xolta’ er navnet på de danskudviklede to meter høje lithium-batterier. De er en del af et EU Horizon 2020-projekt og skal være med til at løse elproblemet på Samsø, der har ambitioner om at være selvforsynende i 2030.

Strøm i overskud

Det meste af året producerer Samsø mere strøm fra solceller og vindmøller, end beboerne selv kan bruge, så de eksporterer det til fastlandet. Men når turisterne valfarter til Samsø, syvdobles antallet af mennesker, og i lystbådehavnen i Ballen, hvor projektet foregår, skal de lave aftensmad, vaske tøj og høre musik, så der bruges mere strøm, end de lokale solceller kan levere på én gang.

Det ændres der på nu, da overskydende solcelleenergi kan lagres i de store Xolta-batterier, der står på lystbådmarinaen i Ballen Havn.

- Vi kan f.eks. bruge al strømmen fra batterierne på spildevands- og varmepumper om natten, hvis vi ved, der kommer høj sol næste dag, siger Jan Jantzen, der er projektleder i Samsø Energiakademi.

Andre lande klar

- Andre lande står klar til at kopiere, hvis det er en succes, siger Michael Kristensen, der er formand for Teknik & Miljøudvalget i Samsø Kommune.

- Batterier har længe været "the missing link" for at udnytte det fulde potentiale af vedvarende energi. Mens det er knap så svært at lave et stort batteri, er styringssystemet inde i det langt mere vanskeligt. Det skal virke 100 procent stabilt og kunne tilpasse sig elnettet for ikke at lave skade på det, siger Lars Barkler, administrerende direktør i den danske batteriproducent Lithium Balance.

- Vi følger nøje med i, hvordan teknologien udvikler sig. Elnettet på øer er særligt interessant, fordi de er så isolerede, siger Jørgen S. Christensen, forsknings- og teknologidirektør hos Dansk Energi.

Bliver projektet en succes, kan Langør, Mårup og Sælvig Havn samt færgen også få batterier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce