Annonce
Livsstil

Samtalekøkkenet fylder 20 år: Det handler ikke om materialisme, men om fællesskab

Samtalekøkkenet har været børnefamiliernes samlingssted i 20 år. Det var køkkenproducenten Kvik, der opfandt begrebet. Familien Svendsen fra Holstebro har bygget tre forskellige huse, men hvert eneste har haft et stort lyst samtalekøkken i midten. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det er tyve år siden, at køkkenproducenten Kvik opfandt begrebet samtalekøkken. Fem år senere blev ordet formelt en del af det danske sprog, men så lang tid tog det ikke at overbevise forbrugerne om, at køkkenet skulle være hjemmets sociale samlingssted. Det var også opgangstider, og pengene sad løst inden finanskrisen kom, men samtalekøkkenet handler ikke om materialisme, men om fællesskab, mener Kviks designchef.

Den anden dag stod 11 mennesker rundt om Claus Johnsens køkkenø og lavede sushi sammen. Det er indbegrebet af samtalekøkken, af samvær og fællesskab over madlavning, mener han. Og så står det i skærende kontrast til det 70’er-køkken, han selv - og mange af os andre - voksede op med. Hvor man sad albue mod albue ved det lille bord i køkkenet og spiste aftensmad (som mor havde lavet), mens der på den anden side af døren gemte sig en stor, tom spisestue, der kun blev dækket op, når man fik gæster.

Men samtalekøkkene,t som Kvik opfandt for 20 år siden, brød væggene ned, åbnede ind til spisestuen, og gav familierne plads og tid til at være sammen.

- Det er utroligt, hvad der er sket på så kort tid, siger Claus Johnsen, der er designchef hos køkkenproducenten Kvik.

Annonce
Claus Johnsen er designchef i Kvik. Foto: Kvik

Sand på køkkengulvet

Han forklarer, hvorfor samtalekøkkenet opstod i slutningen af 90’erne.

- Lad os for sjov skyld spole tiden endnu længere tilbage til efterkrigsårene, siger Claus Johnsen.

Han begynder historien i 1950’erne, hvor dansk design blomstrede. Der er fra den tid, at Ægget og andre møbelklassikere blev skabt af de danske arkitekter, snedkermestre og designere. Der var altså nye tendenser på vej i hjemmene, hvor funktion og form fik lov til at smelte sammen.

- Samtidig begyndte professorer fra Cornell University i USA, der havde en fortid i bilbranchen og med samlebåndsarbejde, at undersøge og derudfra skabe det ultimative køkkenlayout. De fik adgang til en række private hjem og ved at hælde sand ud på køkkengulvene, kunne de se, hvordan husmoderens fodspor bevægede sig rundt i køkkenet. Ud fra det skabte de arbejdstrekanten – den perfekte afstand mellem håndvask, kogeplade og køleskab. Og det er den viden om, hvordan man arbejder i et køkken, der har være grundlag for nye køkkendesign. Lige indtil samtalekøkkenet, siger Claus Johnsen.

For mens samfundet udviklede sig, og husmoderen blev til en karrierekvinde, forandredes køkkenet fra et decideret arbejdsrum til et samlingssted for familien. I slut 80’erne og start 90’erne blev køkkenerne ofte åbnet op indtil spisestuen. Måske med en praktisk halvmur, som man kunne gemme lidt af opvasken bag. Men samtalekøkkenet fra slutningen af 90’erne brød de sidste vægge ned.

- Lige som linjerne mellem mand og kvinde, høj og lav, direktør og student er brudt ned. Det vigtigste er nu vores tid. At bruge tid på noget er den største luksus, vi har. Og da Jens Erik Nielsen, vores konceptchef, opfandt samtalekøkkenet forholdt han sig ikke til husmoderens arbejde, men til hvordan vi brugte mest tid i køkkenet, og hvordan man kunne bruge den sammen, fortæller Claus Johnsen.

Tv'et ud af køkkenet

Der gik fem år, fra Jens Erik Nielsen fandt på begrebet samtalekøkken, til det blev optaget i den danske retskrivningsordbog. Men der gik ikke lang tid, før forbrugerne og konkurrerende køkkenproducenter tog idéen til sig. 20 år efter er samtalekøkken nærmest blevet synonym med et familievenligt køkken. Når arkitekter tegner et nyt hus, begynder de næsten altid med køkkenet, som var det husets hjerte, og spørger man ejendomsmæglerne kan de fortælle, at et samtalekøkken er blandt de tre bedste ting, man kan gøre ved sin bolig, hvis den skal stige i salgsværdi.

Men selv om samtalekøkkenet med det samme blev overvældende populært, er begrebet også blevet misforstået, fortæller Claus Johnsen:

- Fra 2000 til 2007, hvor finanskrisen kom, fik tv’et sit indtog i samtalekøkkenet. Men det var en misforståelse, hvis du spørger os. Tiden var så materialistisk, at mange skulle have en stor fladskærm op på væggen, men den er heldigvis kommet ned igen. For det drejer sig om at være sammen med familien. Det er også det, der er udgangspunktet, når vi designer et nyt køkken. Det er ikke længere arbejdstrekanten fra midten af sidste århundrede, der er kernen i designet. Det er det sociale aspekt, siger han, og rydder endnu en misforståelse af vejen:

- Der er mange, der bare tror, at det handler om at have en kogeø eller et åbent køkken.

Et af kendetegnene er, at vasken i Kviks samtalekøkkener altid vender ud mod rummet, for det er der, man bruger længst tid.

- Det tager et kvarter at skrælle kartoflerne, men kun 30 sekunder at sætte dem over blusset. Derfor vender vasken ud i rummet, så kan man snakke eller følge med imens, forklarer Claus Johnsen.

Fremtidens køkken

Fra tid til anden er der en livsstilsekspert, der erklærer samtalekøkkenet dødt. Men begravelsen har endnu ikke fundet sted hos Kvik og kommer næppe til at gøre det foreløbigt. Tværtimod passer samtalekøkken-konceptet godt ind i fremtidens brug af køkkenerne, mener Claus Johnsen.

- Når man diskuterer fremtidens køkken, er der tre forskellige scenarier, man snakker om. Det første er, at man i fremtiden ved hjælp af droner får bragt tilberedt mad til døren til den tid, man skal spise det. Men det er der ikke mange, der tror på. Et andet er, at alt forbliver som i dag, men det er heller ikke sandsynligt. Det sidste scenarium, og det som flest hælder til, er, at man får mindre behov for køkkenet i hverdagen, fordi de fleste vil få en mad-boks bragt om søndagen, hvor man måske bare skal opvarme maden eller bruge minimum af tid på at tilberede den de første fire dage i ugen. I weekenden bliver man derimod en gourmet i køkkenet og bruger tid på at tilberede mad med slowcooking og lignende. Vores tid er blevet en luksus, fortæller Claus Johnsen.

Netop mere tid sammen er kerneværdien i samtalekøkkenet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce