Annonce
Udland

Savnede teenagere er mistænkt i sag om dobbeltdrab i Canada

-/Ritzau Scanpix
Canadisk politi efterlyser to teenagere i sag om ungt par, der for en uge siden blev fundet dræbt i vejkant.

Efterforskningen af et drab på et ungt par i et øde område i Canada tog tirsdag en overraskende drejning, da canadisk politi udpegede to teenagere som mistænkte i sagen.

Det skriver The Guardian.

Teenagerne har siden fredag været meldt savnet, efter at deres udbrændte bil blev fundet cirka 500 kilometer syd for det sted, hvor det unge par, en australsk mand og en amerikansk kvinde, fire dage tidligere var fundet dræbt.

Ligene lå ved siden af deres køretøj på en sparsomt trafikeret motorvej i den nordlige del af provinsen British Columbia.

Men siden er de to savnede teenagere, den 19-årige Kam McLeod og den 18-årige Bryer Schmegelsky, blevet set i den nordlige del af provinsen Saskatchewan.

Det oplyser en talsmand for canadisk politi tirsdag på en pressekonference.

- På grund af den seneste udvikling anser vi ikke længere Kam og Bryer som savnede, siger talsperson Janelle Shoihet.

Politiet betragter i stedet de to som mistænkte i dobbeltdrabet.

Teenagerne sættes også i forbindelse med drabet på en tredje person, hvis lig blev fundet omkring to kilometer fra deres udbrændte truck.

Offentligheden har endnu ikke fået oplyst identiteten på det tredje offer eller omstændighederne omkring drabet.

Politiet anser de to teenagere som farlige.

- Hvis du ser dem, så lad være med at kontakte dem, hold dig i ro og ring omgående 911 (alarmopkald, red.), siger Janelle Shoihet.

Selv om de nu betragtes som potentielt farlige, er de ikke kendt af politiet i andre sammenhænge.

- Vi har ikke kendskab til noget andet. Vores fokus lige nu er at lokalisere disse to individer, siger talsmanden.

Politiet er også på udkig efter yderligere en person i efterforskningen af dobbeltdrabet.

Der er tale om en mand, som er set tale med den australske mand, nær det sted, hvor han blev fundet dræbt sammen med sin kæreste.

Den 23-årige Lucas Fowler fra New South Wales i Australien og den 24-årige Chynna Deese fra North Carolina i USA havde begivet sig ud på en to uger lang road trip, da deres køretøj brød sammen på Alaska Highway omkring 20 kilometer fra en naturpark, der er et populært udflugtsmål for turister.

Deres lig blev fundet i vejsiden nær deres køretøj den 15. juli. Men det varede tre dage, før politiet havde identificeret dem.

Politiet har siden efterlyst personer, der har set parret eller tilbudt dem assistance.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce