Tina Dickow ser frem til en helt speciel aften i Aarhus: - Det er vildt at skulle starte med så stor en koncert

AARHUS: "Musikalsk uimodståelig", "en milepæl i karrieren" og "magnetiske melodier" er nogle af de ord som landets anmeldere de seneste dage har hæftet på Tina Dickows nye album "Bitte Små Ryk", der udkom 1. april.

Det 11. i rækken men det første på dansk og måske derfor har udgivelsen været "overraskende nervepirrende", som Tina Dickow udtrykker det, da vi sætter hinanden i stævne på Emmery's i Åbyhøj, hendes gamle barndomskvarter.

- Undervejs har jeg har ikke tænkt så meget over, at det var på dansk. Det er noget, der er kommet snigende over nogle år, at jeg var begyndt at få ideer på dansk. Der var noget som trak i den retning. Savnet af Danmark blev så utroligt stærkt i den periode, hvor jeg ikke har kunnet rejse hertil som gjorde, at selvfølgelig skulle det være nu, fortæller hun.

Tidligere har hensynet til de internationale fans afholdt hende fra at kaste sig ud i det at udgive sange på modersmålet, fordi de så skulle vente længere tid på nye sange.

- Men da corona ramte, var alt andet lige meget. Min verden blev bare mindre - på godt og ondt. Jeg har været ude af ræset i to år, så tanken om, at nogen skulle vente et år mere på et album, var sådan lidt 'so what', siger Tina Dickow og trækker på skulderen.

Hun har altid tænkt sig, at det ville være usandsynligt, at de udenlandske fans ville give lyttetid til et dansksproget album. Men der tog hun fejl. For da nyheden om "Bitte Små Ryk" kom ud på hendes internationale website søndag, begyndte de positive tilbagemeldinger til hendes store overraskelse at banke på.

- Jeg så en kommentar i går, som var meget rørende og siger noget om, hvad det er, musik kan, siger Tina Dickow og scroller på sin telefon.

I kommentaren skriver en kvinde på engelsk: "Selvom jeg ikke forstår sproget, føler jeg, at din stemme gennem årene er blevet så velkendt for mig, at den er sit eget sprog. Det kan lyde skørt, men selvom jeg ikke forstår dansk, føler jeg, jeg forstår hvert eneste ord på albummet".

- Det er meget interessant og meget rørende. Det er da kæmpestort, siger Tina Dickow og kigger smilende op fra telefonen.

- Jeg forstår egentlig godt, hvad hun mener, for jeg har også lyttet rigtig meget til den islandske sanger Ásgeir Trausti uden virkelig at forstå, hvad han synger. Men jeg fanger fuldstændig nerven og stemningen og føler mennesket, siger hun og læner sig frem for at understrege sine ord.

- Men jeg havde nok tænkt, at det var fordi, islandsk er så blødt og poetisk-lydende et sprog. Jeg har haft en fordom om, at det danske sprog var hårdt og groft for folk, der ikke forstår det. Derfor havde jeg tænkt, at det ikke ville være en lyd, som havde en international appel. Men det kan godt være, at jeg har været for hård. Jeg har også oplevet, at det var nemmere at bløde det op, end jeg havde troet, og at jeg godt kunne skrive i samme stemning, som jeg plejer, forklarer den århusianske musiker.

Tina Dickow er et smut i sin gamle hjemby for sammen med sit band at øve op til de store udendørskoncerter, som står for døren hen over sommeren.

Den første i rækken bliver 6. maj i Tivoli Friheden, hvor hun skal åbne forlystelsesparkens nye koncertscene.

- Det er vildt at skulle starte med så stor en koncert på hjemmebane. Jeg er meget stolt over at have fået til opgave at åbne scenen. Det er en stor ære. Det glæder jeg mig meget til, og jeg ved, at det bliver en stor aften på alle måder. En følelsesmæssig, mental eksplosion af indtryk efter de her år, siger Tina Dickow, der kommer til at dele scenen med sit band og musikalske gæster, som endnu ikke er offentliggjort.

Tanken om, at hun om en måned skal stå foran op mod 17.000 publikummer i Friheden virker nærmest urealistisk.

- Alt er helt vildt overvældende lige nu. Det er som at gå fra 0 til 100 på få sekunder, fordi alt i de seneste to år, har været så anderledes fra, hvordan mit liv de forløbende 20 år har været. Rigtig mange ting er blevet taget for givet, fordi vi altid bare har kunnet spille de koncerter, vi ville. Så jeg vender tilbage med en helt ny taknemmelighed, siger hun alvorligt.

- Det er næsten med en følelse af, at det er helt uvirkeligt at kunne stå der igen. Sidst vi spillede i Friheden var i 2019. Det var et højdepunkt den sommer. Alt gik op i en højere enhed, så hvis bare vi kommer i nærheden af den oplevelse, så tror jeg, at jeg bliver en meget grådkvalt sangerinde, siger hun med glimt i øjet.

"Bitte Små Ryk" er som flere af hendes tidligere albums blevet til i hjemmestudiet i Island i tæt samarbejde med hendes musikermand Helgi Jónsson. En vant situation og så alligevel ikke.

- Det har været sværere denne gang – jeg har været sværere denne gang, siger hun.

- Måske var det økuller på grund af nedlukningerne og isolationen, og måske var det, fordi det var på dansk og anderledes hudløst denne gang. Hele processen omkring albummet, har bare været mere skrøbelig. Måske i et samspil af det hele.

Hun tager en tår af kaffen og uddyber tankerne om den hårde proces i studiet, hvor albummets 11 sange skulle forløses.

- Det er vældig kompliceret at producere musik. Og jeg misunder virkelig dem, som ved præcis, hvordan det skal lyde, og som har en klar fornemmelse af, at nu er de færdige. Jeg har en klar fornemmelse af, hvornår en sang er færdig. Men når det kommer til de måneder, hvor man sidder i studiet og skal forsøge at give sangen tøj på og forløse den, så er jeg langt mere i tvivl, siger hun for så hurtigt at tilføje:

- Men ikke mere end at jeg jo desværre ikke kan overlade det til andre, for jeg ved også godt, når det ikke er rigtigt, så det er noget, jeg er nødt til at gøre selv sammen med Helgi, fordi vi er så tunet ind på hinanden og på, hvor vi gerne vil hen med musikken.

Så meget desto mere varmer det, at albummet bliver modtaget og forstået på den anden side af højttalerne.

- Det er virkelig en lettelse. Også at mærke at en sang som "Lidt mere menneske", som ligger midt på albummet, rammer et eller andet i folk. Det er virkelig en sang, vi har kæmpet med. Jeg vidste, at linjerne rammer, som de skal, og at pointen er god nok, men ingen af de forskellige klæder, vi havde givet den på, virkede. Jeg har været så tæt på at opgive den sang mange gange. Så det er rart at mærke, at nu hvor den er ude, så lader det til at den rammer folk. De ved, hvad jeg mener med at være "lidt mere menneske" nu. Det er indkapslingen af, hvad jeg tager med videre fra det her, og hvorfor det også er så overvældende at skulle gå op på en stor, ny scene i Tivoli Friheden som det første, griner hun lidt, som om tanken er ubegribeligt.

Men hun glæder sig også helt ubeskriveligt til at sende alle de nye sange ud over scenekanten til et lyslevende publikum. En situation som har været en mangelvare gennem to år i pandemiens skygge.

- Jeg tror på det. Særligt fordi dette album også rammer lige præcis noget af alt det, vi har savnet og følelserne af alt det, vi har været igennem. Jeg er sikker på, at det kommer vi til at kunne mærke, når vi er der sammen. At vi er i gang med en heling. Der er noget, vi skal have fordøjet. Lære at leve med og på en eller anden måde finde os selv tilrette i denne verden, som har vist sig at være lidt mere uforudsigelig, end vi gik og troede, siger Tina Dickow.

Tina Dickow spiller 6. maj i Tivoli Friheden, Aarhus.