Annonce
Debat

Schouby: Folkets fest i Aarhus

Jan Schouby

- Det var folkets fest, og hvis de næste 12 måneder bliver gennemført med lige så stor og smittende entusiasme, mod og kvalitet, så venter der os alle en stor fest.

Vi inviterer 70.000 mennesker til en udendørs fest midt i januar i Aarhus. De skal bevæge sig i samlet flok fra Rådhuspladsen ned til havnen. Så skal vi bruge 3000-4000 statister, et orgie i lys og lyd - og så lige for at gøre det ekstra besværligt, så inviterer vi også statsministeren og Dronningen, så vi på grund af terrorfrygten er nødt til at spærre hele midtbyen af fra om eftermiddagen.

Det er unægtelig til at få øje på de ting, der kunne være gået galt, da Aarhus lørdag aften fejrede åbningen af kulturby-året.

Derfor må lettelsen og glæden også være enorm hos arrangørerne, når de her et par dage efter ser tilbage på den enorme begivenhed. For alt klappede bare og forløb 100 procent perfekt fra start til slut. En imponerende bedrift, som der er alt muligt grund til at være stolt over - både som arrangør og som århusianer.

For at samle så mange mennesker på så forholdsvis lille et område, uden at der en eneste gang var optræk til ballade, er næsten naturstridigt.

På forhånd har der været lidt snak om, at programmet for kulturåret er en anelse elitært, og at der savnes lidt mere folkelige begivenheder. Men den kritik blev for alvor gjort til skamme. Ikke fordi, der ikke var elitære - og for nogen svært forklarlige - elementer i åbningsfesten, som eksempelvis da tre mænd iført kilt og sækkepibe indtog scenen og pustede om kap med Michala Petris blokfløjte - hvad skete der lige der?

Men generelt var det bare en god fest, og deltagerne var mere end tilfredse. Ingen steder har debatten været andet end positiv, og stort set alle steder storroses arrangørerne for at have sammensat et program, der talte til alle sanser. Og der var da virkelig også noget at komme efter.

Når man stod på Rådhuspladsen og betragtede sceneriet, var det en 360 graders oplevelse, hvor man konstant blev bombarderet med lys, musik, fyrværkeri og optræden.

Det var folkets fest, og hvis de næste 12 måneder bliver gennemført med lige så stor og smittende entusiasme, mod og kvalitet, så venter der os alle en stor fest.

Kulturby-året startede med børnenes fest og en cykeltur rundt i regionen, men det er i de næste måneder, vi vil få at se om kulturby-forstæderne, og resten af regionen også for alvor tager kultur-året til sig.

Det tyder meget på, og på den måde kan man også sige, at kultur-hovedstadprojektet formentlig og forhåbentlig bliver det første projekt, hvor region Midtjylland for alvor kommer til at hænge sammen.

Regionerne er tit med en vis retfærdighed blevet kritiseret som en noget usammenhængende og ulogisk opfindelse. Men rigtig meget tyder på, at kulturby-året bliver det, som kommer til at binde os sammen på tværs.

Ingen tvivl om, at rigtig mange mennesker fra den øvrige del af regionen var draget til Aarhus for at deltage i åbningen. Og forhåbentlig vil århusianerne også drage den anden vej og opleve nogle af alle de spændende arrangementer, der venter rundt omkring i regionen og på den måde være med til at gøre vejen fra Aarhus til Ringkøbing, Lemvig Randers noget mere velkendt, end den hidtil har været.

Annonce

Det var folkets fest, og hvis de næste 12 måneder bliver gennemført med lige så stor og smittende entusiasme, mod og kvalitet, så venter der os alle en stor fest

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce