Annonce
Aarhus

Se billederne: Borgmesteren gik forrest i nedrivning af øjebæ på Rundhøj Torv

Et par børn var sammen med deres forældre eller børnehave mødt op for at se bulldozeren påbegynde nedrivningsarbejdet. Foto: Flemming Krogh

Tankstationen på Rundhøj Torv har længe været en torn i øjet på forbipasserende og beboere, og onsdag gik nedrivningen af den så langt om længe i gang.

HØJBERG: Onsdag gik nedrivningen af den forfaldne tankstation på Rundhøj Torv langt om længe i gang, og borgmester Jacob Bundsgaard (S) var en af dem, der - i jakkesæt - satte sig i bulldozeren for at rive tankstationen ned. Faktisk var det borgmesteren, der fik lov til at lave det allerførste hul i bygningen.

- Det her er afsættet til et lækkert byrum, der skal engagere borgerne og give dem lyst til at bruge stedet, lød det blandt andet fra borgmesteren.

Rundhøj Torv har gennem lang tid været kendt for forfaldne og tomme bygninger, graffiti og andet hærværk.

Det er to tidligere medlemmer af Aarhus Byråd, Esben Kullberg (S) og Christian Budde (V), der for år tilbage stillede sig i front for arbejdet med at renovere Rundhøj Torv.

Det førte til samarbejde med blandt andre fællesrådet, boligforeningen Alboa samt skolen og ungdomsklubben. Forleden bestilte Aarhus Kommune, der ejer tankstationen, et nedbrydningsfirma, som onsdag morgen kunne påbegynde arbejdet.

Til stede var også Esben Kullberg og 1. viceborgmester Camilla Fabricius (S) samt byrådsmedlem Hans Skou (V), der også er medlem af fællesrådet og tidligere næstformand i medborgerskabsudvalget.

Annonce
Tankstationen på Rundhøj Torv har længe været en torn i øjet på forbipasserende og beboere. Onsdag gik nedrivningen af den så langt om længe i gang. Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Jacob Bundsgaard var ikke bange for, at tage fat. Et par nysgerrige børnehavebørn var også med, for at se det spændene arbejde. Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

- Jeg har lært så meget af Sanne

Sport

Højbjerg topper fortsat Badmintonligaen

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce