Annonce
Aarhus

Se billederne: Byggelegeplads dukket op i Midtbyen

Lene Nicholaisen var på byggelegeplads med sine børnebørn, Hugo og Virgil Ellemose Lorenzen. Hunden Timi fulgte nysgerrigt arbejdet. Foto: Flemming Krogh
Byggelegepladsen Vildskaben er poppet op på Brobjergskolen i efterårsferien.

AARHUS: Efterårets første storm har lagt sig, og solen kigger forbi. Vejret er perfekt til at tage hamre, save og boremaskiner i brug, for at bygge sit eget skur, skilt eller hvad man nu finder på i den lille, grønne oase i midtbyen tæt ved Musikhuset.

Folkene bag Den Hemmelige Klub byder indenfor i en midlertidig byggelegeplads på Brobjergskolen, hvor en spejdergruppe før holdt til.

Heldigvis har spejderne efterladt rafter og pæle, som byens ferieramte børn kan hamre og save i.

‘Vildskaben' kaldes området i denne uge, hvor duften fra et bål blander sig med lydene af dunkende hamre.

De to brødre Hugo og Virgil Ellemose Lorenzen har travlt med at gøre et flag monteret på træpæle færdigt.

- Vi gravede selv hullerne med pæleboret, og nu er flaget næsten færdigt, lyder det stolt fra lillebror Hugo.

Et par søm stikker ud, de må bankes helt i bund. Det klarer storebror Virgil med øvet hånd.

De to kvikke drenges mormor er også med. Hun holder sig i behørig afstand sammen med hunden Timi.

- Det er dejligt, at vi kunne komme her i dag. Det vil jeg hellere end at tage i Djurs Sommerland eller i Tivoli. Her får mine børnebørn brugt noget værktøj. Det har de godt af, mener Lene Nicholaisen, der læste om begivenheden på Facebooksiden Frederiksbjerg Skoles Venner.

Annonce

Vildskaben

Vildskaben er inspireret af efterkrigstidens oprindelige skrammellegepladser. For at komme ind i Vildskaben skal man være to: Et barn og en voksen, for Vildskaben kan godt være et lidt farligt sted, hvor man kan komme til skade, hvis man ikke passer på. Men samtidig er det en magisk verden hvor man kan bygge så vildt man vil.

En mystiske vagt byder velkommen og hjælper deltagerne med at finde deres nye vild-navn, og bagefter er det bare at gå igang med at save, hamre, grave, bygge, male, forvandle og måske smadre igen...

Vildskaben har åbent mandag til fredag i efterårsferien fra klokken 10.00-16.00. Lørdag og søndag er Vildskaben åben klokken 10.00-14.00

Det er gratis at bygge og smadre, men man skal passe på sig selv og de andre.

Vogteren lokker flere til

Risikoen for, at drengene slår sig over fingrene, lever bedstemoren med.

- Det er ok at slå sig lidt. Bare man ikke dør af det, smiler Lene Nicholaisen, som skynder lidt på drengene, da de tre skal i sommerhus ved Ebeltoft.

- Så skal Virgil og jeg bygge vores egne stole i træ, lyder det selvsikkert fra Hugo, som ikke er bange for at tage et værktøj i hænderne.

Foran indgangen står en vogter fra Den Hemmelige Klub. Med sin maske og uniform forsøger han at tiltrække sig opmærksomhed og lokke flere af byens børn ind på legepladsen, hvor der er plads til at bruge kræfter udendørs.

Den Hemmelige Klub står også bag et rødt legetårn på Frederiksbjerg. Tårnet er udformet som et træ og er tænkt til at skabe ro og fordybelse, når børnene kravler indenfor. På den måde skaber Den Hemmelige Klub aktiviteter til børn uanset behov og temperament. Det røde legemøbel står på Chr. Kiers Plads og kan bruges i denne uge. Når efterårsferien slutter, kommer det røde tårn i hi for vinteren.

Voksne må gerne bygge med på Vildskaben, som en midlertidig byggelegeplads kaldes ved Brobjergskolen. Teddy Vendeltorp er en del af Den Hemmelige Klub i denne uge. Foto: Flemming Krogh
Hugo Ellemose Lorenzen på syv år hamrede løs på byggelegepladsen. Foto: Flemming Krogh
Maling, værktøj og søm får man uddelt gratis. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce