Annonce
Aarhus

Se billederne: Hip hip hurra for dronning Margrethe

Dronningen fejrede sin 79 års fødselsdag på Marselisborg. Parken var i dagens anledning åben, så landsdelens borgere kunne hylde majestæten.Foto: Axel Schütt
Dronning Margrethes 79-års fødselsdag blev fejret af hundredevis af århusianere tirsdag.

AARHUS: Tirsdag omkring middag var der godt fyldt op i området omkring Mindeparken og Marselisborg Slot. 16. april er nemlig dronning Margrethes 79 års fødselsdag og i den forbindelse var hele Aarhus inviteret til at synge fødselsdagssang for dronningen, der lige omkring klokken 12 kom ud og vinkede fra terrassen på Marselisborg Slot.

Allerede på vej ind til slottet - en tur, der foregik i sneglefart på grund af menneskemængden - kunne man mærke at kongefamilien i hvert fald ikke umiddelbart har mistet folkets opbakning. Århusianere i hundredevis var dukket op for at fejre dronningen, og på vej op mod porten kunne en lille pige ikke længere rumme sin begejstring - "Dronniiiiiing!" råbte hun fra sine forældres cykeltrailer.

Klokken 11.20 blev porten til Marselisborg Slotshave lukket op, og folkevandringen begyndte op ad grusvejen mod slottet. Nogle stoppede på vejen og fik et billede med en af de udstationerede vagter fra livgarden, mens andre benyttede muligheden for at kigge sig lidt omkring i haven, hvor træer og buske var begyndt at springe ud i forårssolen.

Lige efter klokken 12 kunne man høre de første toner fra gardens orkester, og så kom dronningen ud på terrassen sammen med kronprinseparret og deres fire børn. Det fik de fremmødte til at starte med at synge "I dag er det dronningens fødselsdag", men på grund af den store folkemængde kunne man ikke blive helt enig om hastigheden, så det blev en slags kanon.

Den blev dog afbrudt af hurra-råb mod terrassen, hvor dronningen og hendes familie måtte lave et "ekstranummer", efter de i første omgang var gået ind. Den offentlige del af fødselsdagen sluttede af med at orkesteret med bjørneskindshuerne spillede en lille håndfuld sange - startende med "Kong Christian stod ved højen mast".

Skulle man dømme ud fra begejstringen tirsdag i Aarhus, så er der i hvert fald hverken tegn i sol eller måne på at danskerne er blevet træt af "Vor's Dronning," som sangeren Allan Olsen kalder hende.

Annonce
Dronningen fejrede sin fødselsdag med kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og deres fire børn. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce