Annonce
Aarhus

Se billederne: Indenfor i Molslinjens nye hurtigfærge

En sikker hånd. Bestyrelsesformand Frantz Paludan (bagerst) på vej ombord på Express 4. Molslinjen har haft succes med flere færger, billigere biletter og højere frekvens. Prisen på businessclass er faldet fra 1100 kroner til 650. Det er noget, både erhvervskunderne og fritdskunderne kan lide. - I spidsbalastningsperioderne sejler vi med timedrift. Der er ingen grund til at bygge en kattegatbro, for vi har allerede en flydende en af slagsen, sagde han. Foto: Jens Thaysen
Molslinjens nye hurtigfærge forøger kapaciteten på Kattegat med 20 procent.

AARHUS: Når passagererne torsdag 14. marts klokken 7.45 har sat sig tilrette i sæderne ombord på Molslinjens nye, 500 millioner kroner dyre, hurtigfærge Express 4, vil det være med en følelse af genkendelighed. For selv om den nye færge er bygget på Austal-værftet i Perth, der ligger i Australien og dermed ikke deler ophavsland med såvel kronprinsessen som søsterfærgerne Express 2 og Express 3, der er fra Tasmanien, ligner hun til forveksling.

- Det område passagererne sidder i, ligner rigtig meget det, folk kender. De vil måske lægge mærke til, at vinduerne ser anderledes ud, siger Molslinjens PR- og Kommunikationschef Jesper Maack.

Annonce

Her er Express 4

Med jomfruturen har Molslinjen tre færger på Kattegat. Express 2, Express 3 og den nye Express 4.

  • Express 4 har kostet en halv milliard kroner at bygge.
  • Færgen har følgende dimensioner:
  • Længde: 109 meter
  • Bredde: 30,9 meter
  • Motorkraft: 36 MV (50.000 HK)
  • Fart: 40 knob / 75 km/t
  • Der er plads til 980 passagerer.
  • Og ca. 400 biler
  • Besætningens størrelse afhænger af, hvor mange passagerer der er ombord. Der er altid: To maskinmestre, to navigatører og tre skibsassistenter. Dertil cateringpersonale op til 10 medarbejdere.

Set udefra, er der tydelige designforskelle på skroget, Express 4 her en mere lodret stævn, men sejlegenskaberne skulle meget gerne være mindst lige så gode som de andre færgers.

- På trods af at det er et andet værft, der vandt udbuddet, har vi forsøgt at få nogle af de samme egenskaber, så folk får en ensartet oplevelse, uanset hvilken af færgerne de sejler med. Det er blandt andet derfor, vi har haft folk i der ned i to år, siger han.

Plads til flere

At kalde det for en jomfrutur, når færgen sejler med passagerer for første gang torsdag morgen, er måske nok lidt af en tilsnigelse. Ikke alene har Express 4 jo sejlet hele vejen hjem fra Australien ved egen kraft. Den har også lagt til og fra kaj her i Aarhus.

- Specielt broen er bygget fuldstændig anderledes op, derfor er besætningen også glade for, at de har haft god tid til at øve sig, så den sidder lige i skabet i morgen tidlig, siger Jesper Maack.

Med den nye færge øges kapaciteten på ruten med godt 20 procent, det skyldes, at den mindre Max Mols, der fra påske 2019 skal sejle på Bornholm-overfarten, erstattes med en større færge.

- Det gavner også trafikken til og fra Ebeltoft, at der nu kun sejler en af de helt stor færge på ruten. Det er en højsæsonrute, hvor det ind imellem har knebet lidt med at få plads til alle campingvognene, når den helt store "sommerbølge" af turister skyller ind fra Sjælland og tilbage igen efter ferien, siger han.

Køkkenet ligner til forveksling, det der findes på Express 3. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce