Annonce
Aarhus

Se billederne: Mads Langer trak 10.700 til Fed Fredag

En veloplagt Mads Langer gav fredag koncert i Tivoli Friheden iført et gult og sort sæt og store solbriller. Foto: Axel Schütt

Det var en veloplagt Mads Langer, der fredag aften gav koncert i Tivoli Friheden for et mindst ligeså veloplagt publikum.

AARHUS: Det er knap en måned siden, at Fed Fredag i Tivoli Friheden blev skudt i gang, da popstjernen Christopher spillede for over 8.000 glade publikummer.

Og fredag aften var det var blevet Mads Langers tur.

Iført et matchende gult og sort sæt, røde Converse og solbriller med røgfarvet glas indtog han scenen lige på og hårdt med sangen 'Elephant', der ramte hitlisterne ved udgivelsen i 2013.

Publikum sang begejstret med og klappede i takt, og Mads Langers to korsangere gav den ligeledes gas på scenen.

Så langt øjet rakte var der gæster, både store og små. Og faktisk har Mads Langer også sat publikumsrekord for i år med 10.719 besøgende fortæller direktør i Tivoli Friheden, Henrik Ragborg Olesen.

- Så det er jo lige som man kan ønske sig, siger han.

Det blev nemlig til 'blot' 8.300 gæster, da Joey Moe spillede, og 8.200 da Christopher gæstede Tivoli Friheden for snart fire uger siden.

Faktisk var der så mange, der gerne ville ind til aftenens Fed Fredag-arrangement, at de sidste først blev lukket ind ved koncertens start.

- Men Mads Langer har lovet at spille et par ekstra numre, fordi de sidste kom så sent ind, siger Henrik Ragborg Olesen.

Udover valget af artister, som man må formode er faldet i gæsternes smag, har vejret bestemt også vejret med Tivoli Friheden.

Selv kort før fredagens koncert, en dag, der ellers havde været præget af primært grå vejr, klarede det op, og temperaturen var også til tynde trøjer og korte bukser.

Og så var det bare at læne sig tilbage og nyde en kold øl til tonerne af Mads Langer.

Annonce

Mads Langer


  • Mads Langer er 34 år gammel, født i Aabenraa, men opvokset i Skive
  • Hans første single 'Breaking News' udkom i oktober 2005 og blev derefter 'Ugens Uundgåelige' (en aktuel single, der blandt de mest spillede sange på kanalen) på P3
  • Året efter udkom hans debutalbum 'Attention Please'
  • Det er siden da blevet til fire albummer mere: 'Mads Langer' (2009), 'Behold' (2011), 'In These Waters' (2013) og 'Reckless Twin' (2016)
  • Han var i 2013 den tredje mest spillede danske komponist i Danmark ifølge Koda
  • Blandt de nyeste hits af Mads Langer finder man 3AM, Elephant og Flawless
Publikum både sang og klappede begejstret med. Foto: Axel Schütt
Mads Langer lagde ud med hittet "Elephant" i en lidt mere akustisk version end ellers, og det var noget, publikum kunne lide. Foto: Axel Schütt
Folk i alle aldre strømmede til for at opleve Mads Langer. Over 10.700 gæster blev det til. Foto: Axel Schütt
Mads Langer gav den gas på scenen til publikums store begejstring. Foto: Axel Schütt
Med sig havde Mads Langer et band og nogle korsangere, der også gav den gas på scenen. Foto: Axel Schütt
Mads Langer satte publikumsrekord for i år. Foto: Axel Schütt
De sidste par år har Mads Langer særligt hittet med sangene Flawless, 3AM og Elephant, der alle blev spillet fredag aften. Foto: Axel Schütt
Hele 10.719 gæster var det blevet til, da avisen snakkede med direktør Henrik Ragborg Olesen kort før kl. 21. Foto: Axel Schütt
Et begejstret publikum fredag aften. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce