Annonce
Aarhus

Se billederne: Markant og ikonisk betonbyggeri af Aarhus-arkitekt sikret for fremtiden

Realdania By og Byg har købt bygningen i Hasselager for at sikre et ikon fra den sene modernisme og give konkrete løsninger til betonrenovering. Foto: Realdania By og Byg

Realdania By og Byg køber administrationsbygningen for glasfirmaet J.A. Alstrup i Hasselager for at sikre et ikon fra den sene modernisme.

HASSELAGER: Betonbyggeri får sjældent superlativerne til at strømme over folks læber. Men i Hasselager står et af Aarhus' mest markante betonbyggerier, som er eksponent for 60'ernes og 70'ernes erhvervsarkitektur.

Administrationsbygningen for glasfirmaet J.A. Alstrup i Hasselager, også kendt som Glasalstrup, er opført af den århusianske arkitekt Knud Blach Petersen i 1967. Det ikoniske byggeri er netop købt af Realdania By & Byg.

Bygningen er kendt for sin enorme tagkonstruktion, et betongitter støbt på stedet, som bliver båret af en række betonsøjler, som får det til at se ud som om, at taget svæver en meter over en let glasboks. Men 50 års vind og vejr begynder at kunne ses på betonen.

- Med erhvervelsen vil vi sikre ejendommen den bedst mulige fremtidige bevaring gennem bæredygtig drift og anvendelse, siger Realdania By & Bygs administrerende direktør, Peter Cederfeld, i en pressemeddelelse.

Glasalstrups administrationsbygning er nu en del af Realdania By & Bygs samling af godt 60 historiske ejendomme, der repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år. Forude venter en omfattende restaurering, der blandt andet skal sikre betonkonstruktionernes funktion og fremadrettede levetid.

Bygningen i Hassselager er langt fra det eneste betonbyggeri, der er ved at have 50 år eller mere på bagen. Derfor vil behovet for arkitektonisk vellykkede betonrenoveringer i Danmark vokse i løbet af de næste årtier.

- Derfor er det også meget vigtigt, at vi får opbygget solid viden og udviklet konkrete løsninger til renovering af betonbygninger, så vi er godt rustet til den opgave, vi står overfor i de kommende år, hvor vi vil se, at også betonbyggerierne er en del af vores fælles bygningsarv, udtaler Peter Cederfeld.

Annonce

Knud Blach Petersen


  • Administrationsbygningen er tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen i 1966-67.
  • Knud Blach Petersen er den århusianske arkitekt, der har bygget flest boliger, og som manden bag en lang række markante byggerier, der i dag står som urbane ikoner i Aarhus, fx Busgadehuset, Føtexhuset i Guldsmedgade, Landmandsbanken på Store Torv og BP-Huset (nu Europahuset), har Blach Petersen spillet en afgørende rolle for Aarhus' udvikling i det 20. århundrede.
  • Alligevel er han et relativt ukendt navn for mange i den danske arkitekturverden, hvilket formentlig skyldes, at han også er arkitekten bag Gellerupplanen, og i takt med bebyggelsens voksende sociale problemer og stigmatisering gled ud i glemsel.
Bygingen er tegnet af den århusianske arkitekt Knud Blach Petersen i 1967. Foto: Realdania By og Byg
Det monumentale betongitter svæver en meter over en let glasboks på glasfirmaet J.A. Alstrups administrationsbygning. Foto: Realdania By og Byg
50 års vind og vejr har sat sine spor og bygningen skal gennem en omfattende restaurering. Foto: Realdania By og Byg
Foto: Realdania By og Byg
Foto: Realdania By og Byg
Foto: Realdania By og Byg
Foto: Realdania By og Byg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce