Annonce
Danmark

Se billederne: Master Fatman bisættes med farver, samba og rustvognscykel

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Master Fatman med det borgerlige navn Morten Lindberg var kendt som en kærlig og kulørt mand. Det blev tydeligt markeret ved hans bisættelse lørdag eftermiddag.

Familie, venner og bekendte tager lørdag afsked med entertainer, dj og radiovært Morten Lindberg, der bedst var kendt som Master Fatman.

Det er Helligåndskirken midt i København, der er centrum for ceremonien. Og afskeden vil være præget af den folkekære entertainers farverige og festlige personlighed.

- Bisættelsen er for familie, venner og kolleger, og man er velkommen til - i Mortens ånd - at møde op i farver, har chefredaktør på Radio24syv, Jørgen Ramskov, på vegne af familien oplyst i en pressemeddelelse.

Ifølge TV2 Lorry er det Master Fatmans nære ven Mia Lund Rao, der er sognepræst, som skal stå for bisættelsen, der finder sted klokken 14.00.

Sange og taler fra blandt andre kunstmaleren John Kørner vil han blive mindet med.

Når den kirkelige ceremoni er færdig, vil kisten blive ført væk på en rustvognscykel med blomster, og inden det vil sambapiger danse Master Fatman ud af kirken, oplyser TV2 Lorry.

De tilstedeværende i kirken vil danne et optog via Strøget og Købmagergade til Dronning Louises Bro, hvor blomster fra kirken bliver lagt.

Et privat arrangement på Langelinje Pavillonen vil blive holdt efterfølgende.

Urnen vil i løbet af foråret blive nedsat på Assistens Kirkegård på Nørrebro, skriver mediet.

Master Fatman startede sit liv i Munkebo på Fyn i 1965. Efter en opvækst, hvor han blandt andet gik på Rudolf Steiner-skole, slog han i firserne igennem med musikken.

Det var fortolkningerne af gamle Abba-sange og discoklassikere, der førte til hans gennembrud både med livebandet Master Fatman and his Freedom Fighters og senere med albummet "Hail Hail".

Han kan blandt andet skrive dj, radiovært, filminstruktør, foredragsholder, musiker og tv-vært på cv'et.

Den landskendte kunstner mødte sin afrikanske hustru, Herminia Mabunda, under en koncert på Roskilde Festival. De blev gift i 2010.

Året efter fødte hun parrets første fælles datter, Sol. Siden har de fået yderligere tre børn. Derudover har multikunstneren også en søn fra et tidligere forhold.

Master Fatman døde 26. marts 2019. Han blev 53 år gammel.

Annonce
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce