Annonce
Aarhus

Se billederne: Når letbanens tog skal vaskes og slibes

For enden af P. Hiort Lorenzens Vej i centrum ligger Aarhus Letbanes Trafik- og Service Center, hvorfra byens nye letbane både drives, vaskes og vedligeholdes. Vi har besøgt værkstedet, hvor 12 ansatte hver dag arbejder for, at driften af letbanetogene glider problemfrit.

Aarhus Letbanes Trafik- og Service Center består af ca. 27.000 kvadratmeter og huser kontrolrum, garage og værksted, der drives af henholdsvis Keolis, Aarhus Letbane og Staedler. Det er her, at alt personale med forbindelse til letbanen holder til. Foto: Kenneth Stjernegaard
Alle letbanetog inspiceres alt efter behov, hvor undervognen tjekkes og hjulene slibes med specieldesignet maskineri, så de holder en perfekt, rund form. For selv hvis de mindste ujævnheder opstår, kan det mærkes, når toget kører. Foto: Kenneth Stjernegaard
Værkstedet har to servicespor, hvor letbanetogene triller ind, når de skal vedligeholdes både oppe- og nedefra. Her foretages justeringer af alt lige fra strømaftageren, også kaldt pantografen, på toppen af toget til affjedringerne og hjulene i bunden af toget. Foto: Kenneth Stjernegaard
Der er i øjeblikket 60 uddannede letbaneførere i Aarhus, der betjener letbanen på de op til 104 afgange i døgnet. I sidste ende vil der være 80 letbaneførere til at drive hele letbanen. Hvert letbanetog opereres af to letbaneførere indtil letbanen er bygget færdig. Foto: Kenneth Stjernegaard
Letbanens skinner er samme bredde som almindelige jernbanespor, men til gengæld er skinnerne en anelse tyndere. Det skyldes, at letbanens vægt er mindre end traditionelle passagertog. Foto: Kenneth Stjernegaard
To forskellige typer tog kører på letbanen; Staedler Variobahn og Tango. Hvert enkelt letbanetog har en nypris på 30 millioner kroner. Alt i alt har hele Aarhus Letbane kostet cirka 3,5 milliarder kroner at anlægge. Foto: Kenneth Stjernegaard
Letbanens første etape består af 17 kilometer skinner, hvoraf cirka 9,5 kilometer er såkaldte ballasterede spor med almindelige skinner med skærver mellem dem - meget lig traditionelle jernbanespor. De resterende spor er såkaldte ’slab tracks’ anlagt med beton og græs. Foto: Kenneth Stjernegaard
Udover at være værksted er det også på Trafik- og Servicecenteret, at letbanetogene holder, når de ikke er ude at køre. I løbet af natten vaskes og rengøres togene både ind- og udvendigt. Udvendigt vaskes togene med regnvand samlet i store beholdere for at sænke belastningen af miljøet. Foto: Kenneth Stjernegaard
Prognoser lavet af Aarhus Letbane forudser, at cirka fem procent af den aarhusianske befolkning vil stige på letbanen til dagligt, når den er fuldt udbygget til Grenaa og Odder. Foto: Kenneth Stjernegaard
Ud over værkstedet består centeret af et kontrolrum, hvorfra togkontrolløren kan se informationer om hvert enkelt af de 11 letbanetog, som lige nu er i drift. Der vil ved letbanens færdiggørelse køre 26 tog i Aarhus og omegn. Foto: Kenneth Stjernegaard

Denne artikel er bragt i samarbejde med magasinet Aarhus Panorama. Magasinet kan findes på caféer, i butikker og i storcentre over hele Aarhus. Desuden udkommer magasinet månedligt som indstik i Aarhus Stiftstidende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce