Annonce
Aarhus

Se billederne: Naturfotografen har fundet paradis på Aarhus Ø

Peder Størup er nabo til det lille ørkenlandskab der har etableret sig selv på Aarhus Ø. Foto: Jens Thaysen

Fotograf Peder Størup har fundet sit eget lille paradis, hvor man mindst skulle forvente det.

AARHUS Ø: En oase kan man næppe kalde den - den stribe udtørret jord, der gemmer sig mellem kystvejen og den nye kanal, der forbinder Lystbådehavnen med Aarhus Havn.

Men skønhed afhænger af øjnene, der ser. Hvad du og jeg let overser, er et lille paradis for naturfotograf og indehaver af hjemmesiden naturbeskyttelse.dk, Peder Størup.

Bevæbnet med en flaske vand og sit kamera, går han på jagt i en eventyrlig miniverden af blomster og insekter - fugle og pattedyr.

- Du kan se her, hvordan haren har gnavet tidselen her af, fortæller han.

Dunet dueurt, gederams og horsetidsel. En lille kålsommerfugl blafrer forbi, og trykket mod jorden kalder en stor måge unge på sin mor.

- Det er jo et ungt areal. Det er ikke så længe, det har ligget som afgravning. Men du kan nemt finde 50 forskellige arter på det her lille areal, hvis du tæller planterne med, siger Peder Størup.

Annonce
Peder Størup har fanget en hare i løb med sit kamera. Foto: Peder Størup.

Efter regner falder

- Jeg vil gerne sætte fokus på tab af beskyttet natur og opdyrkning af arealer, der har en værdi, der gør, at de burde være omfattet af en beskyttelse. Og også politikernes måde generelt at gribe tingene an på, når det gælder om at bevare biodiversitet og arter, fortæller Peder Størup.

Han så gerne at det lille område her kunne bevares og måske endda gøres mere tilgængeligt for århusianerne.

- Tænk hvis man kunne sænke spunsvæggen ud mod kanalen, så ville området også blive oversvømmet en gang imellem. Som det er nu, er den bare noget man går forbi, der er ærgerligt, når der er brugt så mange penge på at grave den, siger han.

Området adskiller sig allerede markant fra byens andre grønne områder. Her findes primært de pionerarter, der har en evne til at etablere sig hurtigt, og klare sig med lidt, men også planter der er mere specielle og sjældne, som dukker op, fordi der er blevet blotlagt noget jord med frø i.

- Det jeg finder så fascinerende her, er at men ved ikke at gøre noget, ved bare at give plads, opstår der noget noget, som minder om et steppe-/ørkenlandskab lige efter regnen, når det hele begynder at gro og blomstre. Det er fantastisk smukt, spændende og fascinerende, siger Peder Størup.

Spunsvæggen forhindrer adgang til vandet. Peder Størup så gerne, at den var lavere. Foto: Peder Størup.

Paradiset forsvinder

Byggepladshegnet der omgiver den lille trekant med natur, indikerer at området trues ude fra.

- Med mindre kommunen begynder at se en anden værdi i arealerne, end alene hvad de kan sælges for til byggeri, forsvinder de nok. Området besidder en anden slags værdi i form af artsrigdom. Desværre er det sådan, at når man byudvikler grønne områder, så køres der muldjord på og sås græs. Næringsstofferne gør det umuligt for de mere nøjsomme og sjældne arter, at klare sig i konkurrence med græsset. Hvis man lod det næringsfattige sand være i fred, ville det blive ved være et super fint og spændende naturareal midt i byen, mener Peder Størup.

En svale svæver forbi. Foto: Peder Størup.
Peder Størup har fanget en hare i løb med sit kamera. Foto: Peder Størup
Spunsvæggen forhindrer adgang til vandet. Peder Størup så gerne, at den var lavere. Foto: Peder Størup
En svale svæver forbi. Foto: Peder Størup
Det lille paradis ligger lige op ad kanalen mellem Lystbådehavnen og Aarhus Havn. Foto: Peder Størup
Man kan selv gå på opdagelse blandt de mange planter, dyr og insekter. Foto: Peder Størup
Det summer af liv. Foto: Peder Størup
Et stenet ørkenlandskab. Foto: Peder Størup
Peder Størup har sneget sig ind på en mågeunge, der kalder på sin mor. Foto: Jens Thaysen
En sommerfugl. Foto: Peder Størup
Foto: Peder Størup
Det lille paradis ligger lige op ad kanalen mellem Lystbådehavnen og Aarhus Havn. Foto: Peder Størup.
Man kan selv gå på opdagelse blandt de mange planter, dyr og insekter. Foto: Peder Størup.
Det summer af liv. Foto: Peder Størup.
Et stenet ørkenlandskab. Foto: Peder Størup.
Peder Størup har sneget sig ind på en mågeunge, der kalder på sin mor. Foto: Jens Thaysen
En sommerfugl. Foto: Peder Størup.
Foto: Peder Størup
Foto: Peder Størup
En mågeunge letter. Man kan komme helt tæt på naturen på Aarhus Ø's hemmelige natur paradis. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce