Annonce
Aarhus

Se billederne: Naturfotografen har fundet paradis på Aarhus Ø

Peder Størup er nabo til det lille ørkenlandskab der har etableret sig selv på Aarhus Ø. Foto: Jens Thaysen

Fotograf Peder Størup har fundet sit eget lille paradis, hvor man mindst skulle forvente det.

AARHUS Ø: En oase kan man næppe kalde den - den stribe udtørret jord, der gemmer sig mellem kystvejen og den nye kanal, der forbinder Lystbådehavnen med Aarhus Havn.

Men skønhed afhænger af øjnene, der ser. Hvad du og jeg let overser, er et lille paradis for naturfotograf og indehaver af hjemmesiden naturbeskyttelse.dk, Peder Størup.

Bevæbnet med en flaske vand og sit kamera, går han på jagt i en eventyrlig miniverden af blomster og insekter - fugle og pattedyr.

- Du kan se her, hvordan haren har gnavet tidselen her af, fortæller han.

Dunet dueurt, gederams og horsetidsel. En lille kålsommerfugl blafrer forbi, og trykket mod jorden kalder en stor måge unge på sin mor.

- Det er jo et ungt areal. Det er ikke så længe, det har ligget som afgravning. Men du kan nemt finde 50 forskellige arter på det her lille areal, hvis du tæller planterne med, siger Peder Størup.

Annonce
Peder Størup har fanget en hare i løb med sit kamera. Foto: Peder Størup.

Efter regner falder

- Jeg vil gerne sætte fokus på tab af beskyttet natur og opdyrkning af arealer, der har en værdi, der gør, at de burde være omfattet af en beskyttelse. Og også politikernes måde generelt at gribe tingene an på, når det gælder om at bevare biodiversitet og arter, fortæller Peder Størup.

Han så gerne at det lille område her kunne bevares og måske endda gøres mere tilgængeligt for århusianerne.

- Tænk hvis man kunne sænke spunsvæggen ud mod kanalen, så ville området også blive oversvømmet en gang imellem. Som det er nu, er den bare noget man går forbi, der er ærgerligt, når der er brugt så mange penge på at grave den, siger han.

Området adskiller sig allerede markant fra byens andre grønne områder. Her findes primært de pionerarter, der har en evne til at etablere sig hurtigt, og klare sig med lidt, men også planter der er mere specielle og sjældne, som dukker op, fordi der er blevet blotlagt noget jord med frø i.

- Det jeg finder så fascinerende her, er at men ved ikke at gøre noget, ved bare at give plads, opstår der noget noget, som minder om et steppe-/ørkenlandskab lige efter regnen, når det hele begynder at gro og blomstre. Det er fantastisk smukt, spændende og fascinerende, siger Peder Størup.

Spunsvæggen forhindrer adgang til vandet. Peder Størup så gerne, at den var lavere. Foto: Peder Størup.

Paradiset forsvinder

Byggepladshegnet der omgiver den lille trekant med natur, indikerer at området trues ude fra.

- Med mindre kommunen begynder at se en anden værdi i arealerne, end alene hvad de kan sælges for til byggeri, forsvinder de nok. Området besidder en anden slags værdi i form af artsrigdom. Desværre er det sådan, at når man byudvikler grønne områder, så køres der muldjord på og sås græs. Næringsstofferne gør det umuligt for de mere nøjsomme og sjældne arter, at klare sig i konkurrence med græsset. Hvis man lod det næringsfattige sand være i fred, ville det blive ved være et super fint og spændende naturareal midt i byen, mener Peder Størup.

En svale svæver forbi. Foto: Peder Størup.
Peder Størup har fanget en hare i løb med sit kamera. Foto: Peder Størup
Spunsvæggen forhindrer adgang til vandet. Peder Størup så gerne, at den var lavere. Foto: Peder Størup
En svale svæver forbi. Foto: Peder Størup
Det lille paradis ligger lige op ad kanalen mellem Lystbådehavnen og Aarhus Havn. Foto: Peder Størup
Man kan selv gå på opdagelse blandt de mange planter, dyr og insekter. Foto: Peder Størup
Det summer af liv. Foto: Peder Størup
Et stenet ørkenlandskab. Foto: Peder Størup
Peder Størup har sneget sig ind på en mågeunge, der kalder på sin mor. Foto: Jens Thaysen
En sommerfugl. Foto: Peder Størup
Foto: Peder Størup
Det lille paradis ligger lige op ad kanalen mellem Lystbådehavnen og Aarhus Havn. Foto: Peder Størup.
Man kan selv gå på opdagelse blandt de mange planter, dyr og insekter. Foto: Peder Størup.
Det summer af liv. Foto: Peder Størup.
Et stenet ørkenlandskab. Foto: Peder Størup.
Peder Størup har sneget sig ind på en mågeunge, der kalder på sin mor. Foto: Jens Thaysen
En sommerfugl. Foto: Peder Størup.
Foto: Peder Størup
Foto: Peder Størup
En mågeunge letter. Man kan komme helt tæt på naturen på Aarhus Ø's hemmelige natur paradis. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce