Annonce
Østjylland

Se billederne: Pensionister på drivvådt eventyr på Gudenå

Syv ældre borgere fra Randers Kommune fik sig noget af en oplevelse, da de var på tur med Lappedykkeren fra Randers Naturcenter. De blev fanget i et uvejr sammen med skipper og naturvejleder Lars Maagaard og aktivitetsmedarbejder Susanne Jensen. Foto: Annelene Petersen
En stille eftermiddagstur på Gudenå tog en sjaskvåd drejning, da syv ældre borgere blev fanget i et skybrud, sammen med Randers Kommunes aktivitetsmedarbejder Susanne Jensen og naturvejleder Lars Maagaard fra Randers Naturcenter.

Randers: Pludselig står himmel og Gudenå i et. Et voldsomt uvejr rammer Lappedykkeren. Regnen pisker ned over den lille båd og dens passagerer. Skipper Lars Maagaard og aktivitetsmedarbejder Susanne Jensen styrer sikkert det lille fartøj mod land i Stevnstrup.

Ombord er syv ældre borgere fra Randers. Og nok driver regnen ned af ansigterne og en sort og mørk himmel trykker sig truende over dem, men intet kan slukke lyset i deres øjne og smilene på deres læber.

Denne hyggelige eftermiddagsudflugt med kaffe og kage har pludselig udviklet sig til et eventyr i elementernes rasen.

Især Erik Andersen, der har været fisker på Nordsøen, nyder den drejning, som udflugten har taget. Han sidder stille i sin kørestol, drivvåd og med et lysende smil i hele ansigtet.

Også Leo Tychsen, der har arbejdet og gået på jagt i mere end 20 år på Grønland, men nu er bundet til sin kørestol, nikker ja, når Susanne Jensen pakker et tæppe rundt om ham og spørger, om han har en god tur.

- Vi er som druknede mus, lyder det grinende fra Karl Georg Jørgensen.

- Fandme ja!, kommer det prompte fra Orla Høy,

- Det har været en fantastisk tur, fortsætter han.

Walther Christensen byder grinende ind med et: - Vi har været i fællesbad.

Walther, der selv har haft båd i mange år, nyder turen virkelig turen på åen.

Da torden og lyn driver væk, beslutter biolog, naturvejleder og i dag skipper på det gode skib Lappedykkeren, Lars Maagaard, at få de syv seje, men ældre borgere hurtigt, men sikkert tilbage i havn på Randers Naturcenter.

Halvvejs tilbage bliver Lappedykkeren mødt af de to søsterbåde Guldsmeden og Isfuglen, der vil komme Lappedykkeren og de ombordværende til undsætning.

De skulle egentlig have sejlet med kommunalbestyrelsen m.fl., men de har taget flugten og skal ikke nyde noget af det voldsomme uvejr.

Sikkert, men langt fra tørskoede når det lille selskab tilbage, og alle er enige om, at det har været en fantastisk tur på Gudenå.

Annonce
Lappedykkeren er en af tre handicapbåde, som Randers Naturcenter råder over. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce