Annonce
Østjylland

Se billederne: Rammstein blæste store dele af Horsens bagover

Ikke mindst forsanger Till Lindemann sørgede for at holde festen i gang. På tysk. For kun et enkelt nummer med engelsk tekst, en cover-udgave af Depeche Modes "Stripped", blandede sig i udvalget. Foto: Axel Schütt

Det tyske band kom med tung rock og masser af fyrværkeri - og havde i den grad publikum med sig.

KULTUR: Tysk præcision! For klokken var højst et par minutter over 9 torsdag aften, før "60" dukkede op på storskærmene. Og så blev der talt ned sekund for sekund. 59, 58, 57 ... 5, 4, 3, 2, 1 - og de første tunge Rammstein-akkorder bragede ud over de 35.000 tilskuere på Fængslet i Horsens.

Den røde røg fra fyrværkeri drev ind over de gule fængselsbygninger, mens guitaristerne Richard Z. Kruspe og Paul H. Landers blev sænket ned fra toppen af den kæmpemæssige scene. Og så gjorde forsanger Till Lindemann sin entré. Klædt i hvidt. Uskyldigt hvidt, indtil han åbnede munden og med en næsten brutal maskulinitet gav os "Ramm 4" - dette sammenkog af titler og tekster fra mange af bandets andre sange. Og ikke mindst med omkvædet "Ja - Nein - RAMMSTEIN", der satte gang i det store fællesråb også de vel 100 meter fra scenen, hvor jeg stod.

Vi var i Rammstein-land. Og det med en lydstyrke, så en stor del af Horsens kunne lytte med.

Annonce

Rammstein spillede

Ramm 4Reise, Reise

Hallelujah

Zerstören

Keine Lust

Feuer frei!

Seemann

Ich tu dir weh

Du riechst so gut

Mein Herz brennt

Links 2-3-4

Ich will

Du hast

Stripped

Ekstranumre

Sonne

Amerika

Engel

Stemningen fejlede ikke noget på Fængslet. Foto: Axel Schütt

Feuer frei!

Den udsolgte koncert må stå som det bedste bevis for, at de seks tyskere i den grad har fået det danske heavy-publikum over på deres side - endda med tekster på tysk. For tilskuerne - flertallet sortklædte mænd i 20'erne og 30'erne - sang med på det meste.

Sætlistens 17 titler nåede pænt omkring i bagkataloget med 2001-albummet "Mutter" som største bidragyder. Og med masser af titler, der lagde an til den store korsang ude på pladsen: "Feuer frei!", "Links 2-3-4" og "Amerika", for nu at plukke lidt fra listen.

De inkarnerede fans har allerede konstateret, at udvalget af sange stort set svarer til, hvad Rammstein spillede ved koncerterne i 2016. Og at 2017-turneen, hvis andet stop var Horsens, derfor skal ses som en forlængelse af sidste års turné, mens - lyder det forhåbningsfuldt - bandet arbejder med musikken til et nyt album, der kan følge op på det efterhånden otte år gamle "Liebe ist für alle da".

Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Till Linnemanns udtryk rakte fra ren dæmoni til næsten ren uskyld. Foto: Axel Schütt

Flot - og skræmmende

Men torsdag aften på Fængslet handlede det først og fremmest om et show, der musikalsk blandede tung rock med takter fra den tyske elektro- og støjrock. Ja, man kan faktisk gå så vidt som til at sige, at også landets cabaret-tradition fik lov til at titte frem nu og da.

Læg dertil talrige lys i alle nuancer, farvet røg, ild, fyrværkeri, konfetti - masser af effekter, koreograferet til et show, der talte til hele sanseapparatet. Og bevidst uden forstyrrende kommentarer undervejs - et afsluttende "Tusind tak" fra Till Lindemann var alt, hvad der blev sagt.

Sommetider lød det hele tungt som en marcherende hær, andre gange dystert som et kapel. På én gang flot og vældigt - og skræmmende, når publikums oprakte arme og brølen med på "Links 2-3-4" ikke kunne undgå at lede tankerne i retning af en tysk fortid, hvor der ikke blev råbt "Hey!", men "Heil!".

Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt

Slidt - og nedslidt

Og så var det svært ikke at sende tankerne til Kiss, som spillede for blot et par uger siden i Forum Horsens.

Guitarist Richard Cruspe har aldrig lagt skjul på, at de maskerede amerikanere har været en stor inspiration. Og nok spiller Rammstein lidt tungere og noget mere storladent, men gælder det effekter, kan man sige, at torsdag aften på Fængslet var Kiss blæst op til fire- eller femdobbelt størrelse.

Hvormed også er konstateret, at nok vinder Rammstein meget med "sin magt og vælde", som en tilhører formulerede det, og nok er der en voldsom energi i udtrykket. Men samtidig bygger meget på nogle rock-attituder, der forekommer godt slidte - nogle af dem endda decideret nedslidte.

Rammsteins styrke er forsanger Till Lindemann, hvis stemme rækker fra ren dæmoni til uskyld næsten a la de små synger, og keyboardspiller Christian "Flake" Lorenz, som får lagt noget elektrolyd ind, der vil mere end attituderne.

På den led var det lidt ærgerligt, at koncerten lænede sig så meget op ad sidste års turné. Det ville have været interessant - og udfordrende - hvis Rammstein havde løftet bare lidt af sløret for, hvad der dukker op på det album, som er varslet til at være på vej.

Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Koncerten blev indledt med, at de to guitarister - her Richard Cruspe - blev sænket ned på scenen. Foto: Axel Schütt
Rammstein på Fængslet i Horsens. Foto: Axel Schütt
Rammstein har aldrig lagt skjul på, at mange af bandets tekster handler om sex. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce