Annonce
forside

Se Danmark: Jernmanden varmer op til Hawaii

Taulov: Søren Kongsted er bygningsingeniør og lever af at udvikle nye materialer til at lave vindmøllevinger af, han er familiefar, og så er han klar til at deltage i Ironman World Championship i Kailua-Kona på Hawaii - det mest berømte og mest eftertragtede race i triathlon-sporten. For at vænne sig til de ekstreme varmegrader og den høje luftfugtighed på Hawaii, har Søren bygget et svedtelt i garagen som han opvarmer med en bordgrill og flere gryder kogende vand. Foto: Peter Leth-Larsen

Som læsernes førstehåndsvidner får avisens fotografer set mennesker og begivenheder fra nye vinkler. Hver dag samler vi de bedste billeder i et fotogalleri under overskriften Se Danmark.

Taulov: 42-årige Søren Kongsted har 12 ironmans bag sig og er lige nu på Hawaii for at sikre sig det trettende af slagsen.

Pressefotograf Peter Leth-Larsen besøgte forleden jernmanden i hjemmet i Taulov, hvor den 42-årige trænede op til arrangementet. Det foregik i et hjemmebygget svedetelt i garagen, hvor atleten med kogende vand og en bordgrill vænner kroppen til den varme og fugtige luft på de tropiske øer.

Annonce
Billund: Sun-Air vinder Billund Erhvervsfremmes årlige erhvervspris. Foto: Martin Ravn
Vestbirk: Vestbirk Naturbørnehave søgte og fik 80000 kr. fra GF Fondens trafikpris til at etablere en trafikbane.Foto: Søren E. Alwan
Haderslev: Haderslev har fået en ny crossfit-hal, hvor interesserede kan træne kredsløb og styrke i industrielle omgivelser. Foto: Jacob Schultz
Kolding: Helt systematisk har Museum Sønderjylland i den seneste tid været i gang med at gennemtrawle 12,6 hektar jord lige syd for Vonsild, som den lokale byggematador Pierre Legarth vil forvandle til et boligkvarter med omkring 150 boliger i de næste år.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce