Annonce
Aarhus

Se godt på disse mennesker - om lidt er de stjerner

De unge stjernefrø er fra venstre Sargun Oshana, Kasper Ørum, Ulla Vejlby Kristensen, Stig Reggelsen Skjold, Iza Mortag Freund, Niclas Vessel Kølpin og Kristine Elmedal Johansen. Foto: Axel Schütt.

Om et halvt år skal de se, om vingerne kan bære. Syv skuespillerelever øver på deres eksamensforestillling »Solens Børn« på Aarhus Teater.

De kom ind for fire år siden. Syv unge med en skuespiller i maven, klar til at tage kampen op med det krævende arbejde på Skuespillerskolen. Nu står de sammen på scenen i Skuespillerskolens præsentationsforestilling, hvor de for første gang selv er de bærende kræfter.

Annonce

I »Solens børn« af Maksim Gorkij har de rollen som de unge, smukke, kreative og intelligente mennesker, der er så optagede af sig selv, at de ikke ser verden uden for. Se billederne: Skuespillerskolens eksamensforestilling

Kendte ansigter

Skuespillerskolen på Aarhus Teater har gennem tiden udklækket flere kendte talenter, her er et udpluk:

  • 1976: Kirsten Lehfeldt, Ole Thestrup, Søren Spanning.
  • 1978: Asger Reher, Preben Kristensen.
  • 1980: Niels Anders Thorn, Michéle Bjørn-Andersen.
  • 1981: Søs Egelind.
  • 1982: Pernille Højmark.
  • 1983: Ditte Knudsen, Jens Zacho Böye.
  • 1989: Jens Albinus
  • 1993: Timm Vladimir, Cecilia Zwick Nash.
  • 1994: Ellen Hillingsø, Peter Reichhardt, Pelle Koppel.
  • 1995: Trine Pallesen.
  • 1996: Mads Mikkelsen.
  • 1998: Jens Jacob Tychsen.
  • 1999: Maibritt Saerens.
  • 2000: Line Kruse.
  • 2001: Laura Drasbæk
  • 2003: Jonathan Spang.
  • 2007: Ene Øster-Bendtsen

For instruktør Daniel Rylander, har stykket meget at sige os i dag, selv om det er skrevet i 1905.

»Vi i den europæiske og vestlige verden opfører os som om, vi er gæster på et all inclusive hotel i et U-land. Vores velstand er grundet af, at andre lever for en dollar om dagen, men det ser vi ikke. På den måde peger stykket meget mod sådan nogen som os,« forklarer han.

Sargun Oshana, som spiller fotograf, kan godt genkende problemstillingen fra sit eget liv.

»Det er en meget virkelig verden. Jeg kender da mange, mig selv inklusiv, som er fanget i et forbrug. Det gør at stykket går meget tæt på, når man skal spille sig selv som moderne menneske,« fortæller han.

Elever er passionerede

En af beboerne i huset, spillet af Kristine Elmedal, ser at verden er sat i brand uden for døren, men bliver sygeliggjort af de andre, som ikke tror på hende. En situation som er ved at drive hende til vanvid.

For Daniel Rylander har eleverne et stærkt drive, fordi det at være skuepiller endnu ikke er blevet hverdag.

»Det er enormt dejligt at arbejde med elever. De møder op og er meget passionerede. De presser sig til det yderste for at skabe en forestilling,« siger han.

Stykket får premiere 14. oktober og spiller frem til 5. november på Stiklingen, Aarhus Teater. Forestillingen opføres også på Folketeatrets Hippodromen i København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce