Annonce
Aarhus

Se hvor letbanens anden etape skal køre

Som denne visualisering viser, kommer letbanens etape til Brabrand til at gå over Banegårdspladsen. Visualisering: Aarhus Kommune

To milliarder kr. vil det koste at anlægge i alt 19 kilometer letbaneskinner til Hinnerup og Brabrand. Først skal der bruges 40 millioner kr. på en forundersøgelse.

AARHUS: Fra Aarhus Ø gennem midtbyen til Brabrand.Fra Lisbjerg til Hinnerup.To nye etaper af Aarhus Letbane, der med fredagens trafikforlig kom et meget stort skridt ind i realiteternes verden.

Inden skinnerne kan lægges, skal der laves en såkaldt VVM-undersøgelse. Det er den, et flertal uden om regeringen - partierne SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti - har bevilget 40 millioner kroner til at lave.

Undersøgelsen skal i detaljer vise, hvordan letbanesporet kan gå fra Aarhus Ø til Brabrand. Og hvordan det kan forløbe fra Lisbjerg Skole til Hinnerup i Favrskov Kommune.Aarhus og Favrskov Kommuner lavede i 2016 høringsrunder, hvor borgerne blev bedt om ideer og forslag.Her præsenterede Aarhus Kommune en letbane, der begynder på Aarhus Ø. I Nørreport kører den på samme spor som letbanens første etape langs havnen.

Annonce
Rids af letbanens etape to til Lisbjerg. Grafik: Jens Nex
Rids af letbanens etape 2 til Brabrand. Grafik: Jens Nex

Banegårdpladsen og Park Allé

Ved Dynkarken skal der anlægges et nyt spor op ad Sønder Allé og Ny Banegårdsgade over Banegårdspladsen og Park Allé.Herfra skal letbanen føres frem til Viborgvej. Hvordan det skal ske, er en af de ting, VVM-redegørelsen skal kigge på.

Undersøgelsen skal klargøre, hvordan skinnerne mest skånsomt kan lægges i bykernen. To forløb er skitseret, nemlig ad Thorvaldsensgade til Cereskrydset eller via Busgaden, Nørre Allé og Vesterbro Torv.

På Hasle Torv drejer letbanen ind på Ryhavevej og over Hasle Ringvej til Bazar Vest på Edwin Rahrs Vej.Herfra ned gennem Gellerupparken til City Vest og videre ud ad Silkeborgvej til en ny Brabrand Station. Hvor den skal placeres er endnu ikke afklaret.

Parker og rejs-anlæg

Etape tos andet spor skal betjene de nye byudviklingsområdet i Hinnerup og Søften. Desuden skal det tilbyde bilister en mulighed for at stille bilen og tage letbanen det sidste stykke ind til Aarhus.

Det sker ved at anlægge et parker og rejs-anlæg med plads til 1000 biler ved E45's Aarhus Nord-frakørslen i Søften Erhvervspark.Tilsvarende giver letbanesporet rejsende med tog og bus mulighed for at stige af på Hinnerup Station og tage letbanen ind til Aarhus.

Fem-seks år at planlægge og bygge

Claus Rehfeld Moshøj, direktør for Aarhus Letbane, der er ved at lægge sidste hånd på letbanens første etape oplyser, at det tager fra et til tre år at lave en VVM-undersøgelse.

Inklusive udbuddet vil det tage 3-4 år at anlægge de to letbaneetaper til Brabrand og Hinnerup.Claus Rehfeld Moshøj understreger, at det ikke betyder, at Aarhus og Hinnerup kan regne med letbaneåbning i 2022 eller 2023.For selv om et folketingsflertal nu har bevilget penge til en VVM-undersøgelse, har det ikke taget stilling til selve finansieringen.

- Det er jo udfordringen ved en letbane. Den tilfører rigtig meget samfundsøkonomisk, så i den henseende er det en god investering. Men det er rigtig dyrt at anlægge den. To-tre milliarder kroner er en meget stor mundfuld, og man må have respekt for, at politikerne lige skal finde ud af, hvad det betyder, siger Claus Rehfeld Moshøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

26-årig dansker var i virkeligheden 45-årig inder: Falsk tandlægepatient afsløret af sit eget tandsæt

Annonce