Annonce
forside

Se kort: Specialbutikkerne er forsvundet fra Strøget

113 af Strøgets 120 butikker er i dag kædebutikker eller flagskibsbutikker. Vi har kortlagt de sidste enerbutikker og diskuteret udviklingen med en fremtidsforsker, formanden for cityforeningen og Strøgformaden. Foto: Axel Schütt

Kun syv af 120 butikker på Strøget er enerbutikker, hvor ejeren selv driver forretningen og kun har en. Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl frygter, at Strøget ender som et vindblæst og kedeligt centrum.

AARHUS: En æra er slut.

Sådan lød det fra flere fronter, da specialbutikken Chas E i oktober måtte lukke ned efter næsten 100 år på Strøget.

I morgen åbner Bestseller det nye butikscenter, Rømerhus, på 1300 kvadratmeter med masser af Bestseller-varer.

I alt er der i 2017 syv butikker fra Strøgets start ved Bispetorvet og ned til Banegården, der ikke er kædeforretninger eller flagskibsbutikker. Til sammenligning har Bestseller mere end 20 butikker i byen - mange af dem på Strøget.

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl kalder udviklingen naturlig og præcis som i resten af verden, men hun frygter samtidig, at Strøget i Aarhus, skal blive som i København.

- Vindblæst og kedeligt, som hun kalder det.

Hun bakkes op af Henrik Jensen, der driver landets ældste herretøjsbutik, Harder.

- Kædebutikkerne sælger det samme i alle byer og er ens indrettede. Forskellen på dem og os er passion for faget og forretningen. Jeg savner butikker med kant, attitude og personlighed, siger han.

Annonce

Savner mangfoldigheden

- Hvis Aarhus vil være bæredygtig, kulturel og rethinke sig selv, skal Strøget og byen også signalere det. Der kan man frygte for udviklingen, for vi har brug for butikker, der skaber liv, siger hun, der dog også mener, at der stadig er hyggeligt på byens strøg, selv om der kun er ganske få af de uafhængige butikker tilbage.

Strøgformand Lars Svendsen har været en del af det århusianske byliv, siden det bestod af lutter enerbutikker. Det var en anden tid og han savner mangfoldigheden fra dengang, man havde en handskebutik, en hattebutik og en strømpebutik med en dybt personlig betjening. Men han mener også, at de morderne tider er bedre for forbrugerne end de gode gamle dage.

- De mange kædebutikker og mærkevareforretninger, har mange flere varer og oplevelser, end butikkerne nogensinde før har haft. De har simpelthen mange flere ressourcer, siger Lars Svendsen.

Direktøren for Aarhus Cityforening påpeger, at byen er fuld af enerbutikker. De ligger i sidegaderne.

- Man skal ikke se Strøget isoleret. Indenfor få minutters gang kan man finde helt andre butikssammensætninger i for eksempel Jægergårdsgade, Nørregade, Borggade og Latinerkvarteret, siger Claus Bech.

Ener-butikkerne

Stiften har i forbindelse med kortlægningen defineret ener-butikkerne sådan her:


  • Der er kun en af slagsen.
  • Der er bare en enkelt ejer eller en familie bag.
  • Ejerene vælger selv sit vareudvalg, styrer butikkens økonomi og er den absolut ansvarlige.
  • Butikken er ikke en del af en kæde, men kan godt have indkøbssamarbejder.
  • Stiften har i denne omgang valgt at kortlægge Strøget og dets sidegader: Østergade, Sønder Alle og Frederiksgade. Plus Latinerkvarteret.
  • Der er en også stor koncentration af ener-butikker for eksempel i Jægergårdsgade, Mejlgade, Borggade, Guldsmedgade og på Nørre Alle.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce