Annonce
Aarhus

Se kortet: Her er de skoler med flest brande og mest hærværk

Brande er en kæmpeudgift for skolerne. I 2014 gik det to gange ud over Sødalskolen. 12. oktober gik skolens gymnastiksal op i røg. Den henstår stadig som brandtomt. Arkivfoto: Pernille Rejmers

Påsatte brande og andet hærværk er et kæmpeproblem for adskillige Aarhus-skoler. Ruder knuses, ventilationshætter sparkes af og døre flås i stykker.

Selv om ungdomskriminaliteten i Aarhus de senere år er raslet ned, har kommunens 47 skoler stadig kæmpestore problemer med hærværk og påsatte brande.

Hvert år bliver der i gennemsnit ødelagt for 10 millioner kroner på skolerne, viser en ny opgørelse fra Aarhus Kommune.

Udviklingen går den forkerte vej. I 2007 blev der ødelagt for 6 millioner kroner på kommunens skoler. I 2006 var tallet "kun" 5,2 millioner kroner.

Blandt de skoler, der er hårdt ramt, er Rundhøjskolen i Holme. Her har der i en fem-årig periode fra 2010 til 2015 været 386 skader for tilsammen 2,6 mio. kr.

Den statistik er ikke rar læsning for Rundhøjskolens leder, Mogens Toustrup.

- Vi oplever stort set ikke skader om dagen. Hvis børnene kommer til at ødelægge noget, er de så søde, at de som regel kommer og fortæller det. Nej, skaderne sker om aftenen, og især går det ud over vores ruder. Vi får knust rigtig mange ruder, og de er altså dyre, siger Mogens Toustrup.

Også skolens udluftningshætter til ventilationsanlægget bliver sparket af med mellemrum. Og dørene lider overlast.

- Der er tale om en strøm af mindre poster, og det bliver altså til mange penge i den sidste ende, siger Rundhøjskolens leder.

Annonce

Synd for børnene

Hærværket er ikke kun synd for skatteyderne, som i sidste ende kommer til at betale for ødelæggelserne, siger Mogens Toustrup.

-Det er også synd for børnene, når de kommer mandag morgen og bliver mødt af smadrede vinduer. For et par år siden var der en weekend blevet smadret rigtigt mange vinduer. Det var ikke sjovt. Da måtte vi skrive ud til forældrene, siger han.

Han glæder sig over, at antallet af skader de seneste år har været for nedadgående.

- Vi oplever, at der bliver mindre og mindre hærværk. Men jeg kan ikke pege på hvorfor. Det er sket, uden at vi har lavet en speciel indsats mod hærværket, siger Mogens Toustrup.

Også Tilst Skole er i voldsom grad plaget af hærværk og brande. I en femårig periode har der været 336 skader på skolen for tilsammen to mio. kr.

Her forklarer skoleleder, Lone Jørgensen, at skolen arbejder målrettet på at nedbringe antallet af skader. Og at skolen ikke accepterer hærværk. Derfor bliver alle skader - store som små - registreret.

- Vi er selvsagt på Tilst Skole meget opmærksomme på udfordringerne, skriver hun i en mail til avisen.

Regningen lød på op mod 17 millioner kroner, da der i 2011 blev sat ild på SFO'en ved Gammelgaardsskolen. Foto: Søren Willumsen

Brand og hærværk


  • Over en 11-årig periode, fra 2004 til 2015, er der sket skader på Aarhus Kommunes bygninger for 111 mio. kr.
  • Langt den største del af skaderne er sket på folkeskolerne. Det svarer i gennemsnit til 10 mio. kr. om året.
  • Især er der tale om brand- og hærværksskader.
  • Enkelte store brande er skyld i en stor del af udgifterne. Når Gammelgaardsskolen eksempelvis over en femårig periode har haft udgifter på over 17 mio. kr., skyldes størstedelen af udgiften en påsat brand i skolens SFO i 2011.
  • På samme måde var Sødalskolen udsat for to brande i oktober og december 2014. De forklarer langt størstedelen af udgiften på over syv mio. kr.

Kilde: Notat fra Aarhus Kommune

Solstrålehistorie

I Hjortshøj finder vi til gengæld en lille solstrålehistorie. Virupskolen med 630 elever har i løbet af fem år kun været ramt af 18 tilfælde af hærværk, der har kostet i alt godt 100.000 kroner.

Skoleleder Helle Mølgaard har en forklaring. En af dem er, at lokalsamfundet hjælper til.

- Folk holder øje med skolen. Hvis en hundelufter for eksempel ser unge opholde sig ved skolen om aftenen, går han eller hun gerne hen og spørger om, hvad de laver, siger hun.

- Det samme gør skolens personale, hvis der opholder sig unge ved skolen om aftenen. Det drejer sig om at følge med i, hvad de unge laver, siger hun.

Hos Aarhus Kommune bekræfter sektionsleder Kim Lauritsen, at hærværket på skolerne især består af knuste ruder.

- Desuden har vi et generelt problem med udluftningshætter, som sparkes af. Endelig har vi på nogle skoler haft et problem med ildpåsættelse i skraldespande samt skader i forbindelse med tyverier af fortrinsvis pc'ere, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce