Annonce
Aarhus

Se listen: Hvor god er din skole til at gøre eleverne dygtigere end forventet?

Interskolen i Viby har mistet sin førsteplads på Cepos' liste over skolernes undervisningseffekt og er nu rangeret som nummer 43. Det er en generel tendens for både århusianske og østjyske skoler, at de er raslet ned gennem tabellen. Arkivfoto: Flemming Krogh
Den liberale tænketank Cepos præsenterede tirsdag sin rangliste over ca. 1.400 danske skolers undervisningseffekt. Aarhus-skoler er ikke længere i top 10.

ØSTJYLLAND: Interskolen i Viby kan ikke længere bryste sig med at stå øverst på sejrsskamlen, når det kommer til at gøre eleverne fagligt dygtigere end forventet ud fra deres sociale baggrund – men skolen er stadig den bedst placerede århusianske skole sammen med Skjoldhøjskolen, Tilst Skole og Forældreskolen i Aarhus.

De er alle fire rangeret som nummer 32 på Cepos' liste over danske skolers undervisningseffekt, som kom tirsdag.

Efter de fire er der et spring ned til de næste, da Lystrup Skole og Gammelgaardsskolen i Åbyhøj er rangeret som nr. 108 blandt de omkring 1400 skoler på listen.

Undervisningseffekten er et udtryk for, hvor godt eleverne på skolerne klarede sig ved afgangsprøven sammenlignet med, hvad man kunne forvente ud fra baggrundvariabler såsom etnisk baggrund, forældres beskæftigelse og indkomstforhold.

Det betyder, at når Interskolen i Viby har en undervisningseffekt på 0,7 er det udtryk for, at eleverne ved den seneste afgangsprøve har fået karakterer, der ligger 0,7 karakterpoint over forventet, når man har taget højde for baggrundsvariablerne.

Sådan er de århusianske skoler placeret på Cepos' liste:

32. Interskolen, Viby, privatskole

32. Forældreskolen i Aarhus, privatskole

32. Tilst Skole

32. Skjoldhøjskolen, Tilst

108. Lystrup Skole

108. Gammelgaardsskolen, Åbyhøj

170. Selam, Hasselager, privatskole

170. Mårslet Skole

170. Solbjergskolen

170. Beder Skole

256. Vorrevangskolen

256. Skødstrup Skole

256. Hasle Skole

373. Virupskolen, Hjorsthøj

373. Risskov Skole

373. Rundhøjskolen, Holme

373. Skåde Skole

373. Sabro-Korsvejskolen, Sabro

505. Søndervangskolen, Viby

505. Kragelundskolen, Højbjerg

505. Skovvangskolen, Aarhus N.

660. Elsted Skole

660. Sødalskolen, Aarhus V.

660. Sølystskolen, Egå

660. Malling Skole

660. Bavnehøj Skole, Hasselager

660. Tovshøjskolen

825. Aarhus Efterskole, Højbjerg

825. Bakkegårdsskolen, Trige

825. Samsøgades Skole, Aarhus C

825. Ellevangskolen, Aarhus V

825. Højvangskolen, Viby J

825. Rosenvangskolen, Viby J

963. Strandskolen, Risskov

963. Børnenes Friskole, Lystrup, privatskole

1073. Lisbjergskolen

1073. Frederiksbjerg Skole

1145. Næshøjskolen, Harlev,

1145. Ellekærskolen, Aarhus V.

1145. Møllevangskolen, Aarhus N.

1145. Hårup Skole

1237. Åby Skole

Sådan er skolerne i Østjylland placeret:

108. Molsskolen, Syddjurs

108. Ørum Skole, Norddjurs

170. Mørke Skole, Syddjurs

170. Søndervangskolen, Favrskov

256. Østervangskolen, Favrskov

256. Skanderborg Realskole, privatskole

256. Præstemarkskolen, Favrskov

256. Rathlouskolen, privatskole, Odder

256. Bakkeskolen, Skanderborg

373. Hadsten Skole, Favrskov

373. Djurslands Efterskole, Norddjurs

373. Mølleskolen, Skanderborg

373. Højboskolen, Skanderborg

505. Regnbueskolen, privatskole, Favrskov

505. Stjærskolen, Skanderborg

505. Rudehøj Efterskole, Odder

505. Auning Skole, Norddjurs

505. Rosmus Skole, Syddjurs

660. Friskolen Hinnerup, privatskole, Favrskov

660. Skovbyskolen, Skanderborg

660. Hornslet Skole, Syddjurs

660. Gyvelhøjskolen, Skanderborg 660. Rønde Privatskole, Syddjurs

660. Hou Maritime Idrætsefterskole, Odder

825. Vestskolen, Odder

825. Klank Efterskole, Skanderborg

825. Ebeltoft Skole, Syddjurs

963. Skovvangskolen, Favrskov

963. Vestre Skole, Norddjurs

963. Syddjurs Friskole, privatskole, Syddjurs

1073. Den Fri Hestehaveskole, privatskole, Skanderborg

1145. Kolind Centralskole, Syddjurs

1237. Marienhoffskolen, Syddjurs

1237. Ryomgaard Realskole, privatskole, Syddjurs

1301. Frijsendal Friskole, privatskole, Favrskov

1301. Efterskolen Ådalen og Åskolen, Hørning

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce