Annonce
Aarhus

Se listen: Letbanen har haft mindst 22 uheld inden dødsulykke

Aarhus Letbane åbnede for passagerer i slutningen af 2017. (Arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ved tidligere uheld på Aarhus Letbane har bilister, fodgængere og cyklister været de skyldige.

Aarhus: En norsk mand og hans søn har lørdag mistet livet efter et sammenstød mellem et letbanetog og en personbil.

Ulykken skete ved Trustrup, der ligger omkring 13 kilometer fra Grenaa på Djursland. Det er den første dødsulykke på Letbanen.

Aarhus Letbane åbnede for første gang for passagerer i 2017, men allerede før åbningen var der tre ulykker. Siden har der været mindst 22 uheld.

Det er lørdag eftermiddag for tidligt at konkludere, hvad der er gået galt ved den aktuelle ulykke. Ved de tidligere sammenstød har det været bilisten, cyklistens eller fodgængerens skyld.

Her følger et overblik:

  • 2017:
  • 14. september: Bil kører over for rødt og støder sammen med letbanetog. Ingen personskade.
  • 6. december: Bil kører ind i letbanetog. Bilisten svinger til venstre, hvor der er venstresving forbudt. Ingen personskade.
  • 19. december: Bil kører over for rødt og ind i et letbanetog. Ingen personskade.
  • 2018:
  • 28. januar: Fodgænger løber over for rødt og støder ind i letbanetoget. Personen slipper fra uheldet med knubs.
  • 26. april: Bilist svinger til venstre trods rødt lys. Ingen tilskadekomne.
  • 16. maj: En cyklist kører over for rødt i den forkerte retning og støder sammen med tog. Cyklisten slipper med hudafskrabninger.
  • 7. juni: Bilist kører over for rødt og rammer tog. Ingen personskade.
  • 17. juni: Fodgænger går med sin cykel ud foran et kørende letbanetog. Fodgængeren slår sig ikke og kan gå fra stedet.
  • 28. august: Bil kører over begge letbanespor på et sted, hvor kun fodgængere og cyklister må krydse letbanen. Bilist bliver indlagt på sygehuset.
  • 15. oktober: En bilist drejer til venstre, mens der er rødt og rammer tog. Ingen personskade.
  • 30. oktober: En varebil kører over for rødt og støder sammen med letbanetoget. Ingen kommer til skade.
  • 1. november: Bilist kører over for rødt og rammer letbanetog. Ingen kommer til skade.
  • 1. november: Fodgænger går ud foran tog. Vedkommende kan selv gå derfra, og ingen andre kommer til skade.
  • 17. november: En bilist drejer til venstre trods rødt lys og rammer tog. Ingen personskade.
  • 20. november: Cyklist kører over sporet og bliver ramt af tog og får skader på hoved og fod.
  • 22. november: En fodgænger går over for rødt og rammes af tog. Får brækket ribben og mister en tand.
  • 9. december: En fodgænger går ud foran kørende tog. Ingen kommer til skade.
  • 3. december: Bilist foretager ulovlig U-vending og kører ud foran letbanetog. Ingen kommer til skade.
  • 2019:
  • 9. januar: Bilist kører over for rødt og rammer tog. Ingen kommer til skade.
  • 11. januar: Bilist kører ind i rundkørsel modsat kørselsretningen og ud foran letbanetog. Ingen personskade.
  • 18. januar: Lastbil foretager ulovligt venstresving og rammer tog. Ingen personskade.
  • 27. februar: Bilist rammer tog efter at have kørt over for rødt. Bilisten kommer til tjek på skadestuen, men har ingen alvorlige skader.
  • 15. maj: Lastbil bakker ind i letbanetog. Ingen personer kommer noget til.
  • 18. maj: Den forreste del af letbanetog kører af sporet. Ingen kommer til skade.
  • 6. juli: En personbil og et letbanetog støder sammen. En norsk mand og hans søn mister livet. To andre personer i bilen kommer til skade. Årsagen til ulykken er ukendt.

Kilder: Århus Stiftstidende, DR, Lokalavisen Aarhus og Aarhus Letbane.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce