Annonce
Byudvikling

- Er vi virkelig ligeglade med havmiljø og dyreliv?: 200 borgere i demonstration mod en havneudvidelse

Aarhusbugten tog sig ud fra den smukkeste side lørdag, da 200 engagerede århusianere i alle aldre mødtes for at protestere mod en udvidelse af Aarhus Havn.

AARHUS: Med bannere og slogans som "Stop udvidelsen af Aarhus Havn" mødte et par hundrede århusianere lørdag formiddag op for at demonstrere imod den foreslåede havneudvidelse.

Engagementet var ikke til at tage fejl af, da avisen spurgte en af deltagerne, Klaus Petersen, hvorfor han gik med:

-  Jeg synes, udvidelsen er helt forkert. Den har store landskabelige og miljømæssige konsekvenser, og miljøundersøgelsen er ikke god nok. Den er behæftet med mange fejl, for eksempel er klimaberegningerne og CO2-beregninger ikke gode nok, mente Klaus Petersen, der selv er geolog.

Annonce

Skal man bare fortynde problemet?

Han kritiserer både det gigantiske anlægsarbejde med alle de lastbiler og den CO2-udledning, det vil føre med sig i løbet af 30 års anlægsarbejde, og han kritiserer den forurening, der kommer i havet, når bunddynd skal graves op i havnen og dumpes ud for Fløjstrup og i Hjelms Dyb.

Formanden for foreningen Beskytaarhusbugten.dk Svend Erik Kristensen på talerstolen ved Tangkrogen, hvor optoget nåede frem til efter en vandretur fra Rådhuspladsen. Foto: Søren Willumsen

Rapporten siger, at forureningen fra det opgravede dynd helt overvejende holder sig under de nedre værdier, og desuden bliver fortyndet i vandet, så det overholder grænseværdierne?

- Jamen, er det bare i orden at fortynde sig ud af problemet med kemi og tungmetaller? Hvordan påvirker det dyrearterne? Og kommer marsvinene overhovedet tilbage, når de første er skræmt væk af byggestøjen? Jeg synes ikke, det er dokumenteret godt nok, sagde Klaus Petersen.

Klaus Petersen har læst miljøkonsekvensrappprten og er ikke imponeret over kvaliteten. Foto: Søren Willumsen

For Klaus Petersen er havneudvidelsen i sig selv grel nok, men set i sammenhæng med alle de andre byggerier, der er eller skal i gang i byen summer det op til ganske meget CO2-udledning og problemer med fremkommeligheden.

- Og så er der udsigten ved Tangkrogen, som betyder alt. Det er et unikt sted med en herlighedsværdi, som man simpelthen ikke må ødelægge. Det er ikke et spørgsmål om at være imod havnen eller virksomhederne, men det her forslag er simpelthen en ommer, mener han.

Annonce

"Superærgerligt at miste"

Kristina Aachmann var en anden deltager i demonstrationen sammen med Anna Lauritsen.

-  Det er superærgerligt, at vi måske mister området hernede. Det er jo det, Aarhus kan, at man er tæt på både by, vand og natur, sagde Kirsten Aachmann.

Kristina Aachmann (tv) og Anna Lauritsen er meget kede af udsigten til at miste en del af udsigten over bugten til Skødshoved fra Tangkrogen. Foto: Søren Willumsen

Hun er med i foreningen Natur-Retur, der engagerer især 25-35-årige med oplevelser og ture i naturen.

- Det kan være en fælles solopgangstur til Tangkrogen, hvor vi har haft fantastiske oplevelser. Jeg ser selv marsvin herude, hvis jeg kommer ud meget tidligt om morgenen, men det skal så erstattes af 145 meter høje kraner ... Jeg er helt vildt bange for, at alt det fantastiske her forsvinder, sagde hun.

Demonstrationen gik fra Rådhuspladsen via Hans Broges Gade mod Tangkrogen. Foto: Søren Willumsen.

På Tangkrogen samlede deltagerne sig i en halvcirkel i det skønne forårsvejr, mens først Svend Erik Kristensen fra Beskytaarhusbugten talte om, at Aarhus er blevet en vidensby med de mange unge.

- Så det er altså ikke havnen, som det står og falder med, om vores velstand fortsætter eller ej, mente han og modtog klapsalver.

Medarrangør Niels Aagaard fra borgerbevægelsen Det Fælles Bedste fortalte om dumpning af havneslam fra opgravningen til den nye havn.

- Det vil lægge sig som et liglagen over havbunden. Og arbejdet med at hamre spuns ned over 30 år vil jage marsvin og sæler langt væk. Desuden vil opgravningen af seks millioner kubikmeter sand fra Moselgrunden ved Samsø til havneudvidelsen skabe et nyt hul, der efterlader havdød, sagde han.

- Det kan da ikke passe, at vi i 2022 skal være ligeglade med havdød og dyreliv, sagde Niels Aagaard fra Det Fælles Bedste på talerstolen. Foto: Søren Willumsen.

Han hævede desuden, at miljøkonsekvensrapporten udarbejdet af COWI anvendte forældede tal for grænseværdierne, hvilket nu var politianmeldt, kunne man forstå, ligesom kritikerne havde haft svært ved at få tallene udleveret.

- Det er utroligt, at byrådet skal træffe en så stor og afgørende beslutning på baggrund af tal, vi ikke må få at se. Jamen hallo, vi skriver 2022, er vi virkelig ligeglade med havmiljø og dyreliv? Det kan da ikke være rigtigt, sagde han til stort bifald.

Den Grønne Studenterbevægelse var medarrangør af optoget og herfra talte en kvinde, der præsenterede sig som Amanda og er aktivist:

- Jeg har engageret mig i modstanden, fordi kampen for et bedre klima både er lokal og global. Her vil man udlede 170.000 tons CO2 i anlægsfasen. Det er nok til, at Aarhus Kommune ikke kan nå sine klimamål i 2030. Men smart nok tæller havnens CO2-udledning ikke med i kommunens klimaregnskab. For hvis den gjorde det, ville det være ret pinligt, sagde hun.

Annonce

Derfor deltog politikere

Stiften mødte to nuværende byrådsmedlemmer i optoget, Thure Hastrup (EL) og Metin Aydin (R). De forklarede om deres deltagelse:

Byrådsmedlemmerne Thure Hastrup (EL) og Metin Aydin (R) deltog i det fælles optog og kræver en alternativ plan. Foto: Søren Willumsen.

- Jeg er med, fordi det her projekt fortjener en overhaling. Der er så mange udfordringer i det, der trænger til at blive løst. Jeg håber, man starter forfra ved at lade havnen, erhvervsliv, borgere og politikere sætte sig sammen og anlægge et helhedsperspektiv på, hvad der er godt for byen, sagde Metin Auydin, der betegner sig selv som både blå og grøn.

Thure Hastrup:

-  Man skal starte helt forfra med en alternativ plan, hvor man tager klimaudfordringen alvorligt. Og man skal se på, om man kan samarbejde med andre havne, etablere en tørhavn på land og se seriøst på alternative muligheder, der letter klimaaftrykket og ikke ødelægger en så unik bugt, som vi har, mente Thure Hastrup.


Udsigten over bugten mod Skødshoved set fra Tangkrogen. Den vil forsvinde, hvis havnen får lov til at udvide med 105 hektar yderhavn. Foto: Søren Willumsen.


Annonce
Sport For abonnenter

Tre teams er tilbage i kampen om det nye stadion i Aarhus: Disse mageløse stadioner har de arbejdet på tidligere

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Revy-grin tilbage i Smilets by: Aarhus får igen sin egen revy

Aarhus For abonnenter

Blufærdighedskrænkelse eller ej? Derfor er stripshow i Universitetsparken næppe strafbart

Alarm 112

Batteri-virksomhed brød pludselig i brand: Beredskabet var massivt til stede

Aarhus

Så slap betjentenes tålmodighed op: 29-årig bilist måtte gå hjem

Skandaleramt region sender opråb om hjælp

Sport

Nyt Aarhus Stadion: Verdensberømte arkitekter med store stadioner på samvittigheden stadig med efter udskilningsrunde

Basketball For abonnenter

Se med her: Bakken Bears gik efter DM-guldet i kampen mod Svendborg Rabbits

Aarhus

Northside-direktør spåede godt billetsalg: Nu sælger festivalgæsterne deres billetter til spotpriser

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Aarhus

Se video og alle billederne: 3000 unge festede alkoholfrit i Grimhøj til kæmpe sidste skoledags-fest

AGF For abonnenter

Hvem skal være ny cheftræner i AGF? Se Stiftens 10 bud fra drømmetræneren til de frække outsidere

Aarhus

Napoli-tricks i Bispehaven: To mænd hoppede ind i kvindes bil, holdt hende som gidsel og stjal hendes tasker

Annonce