Annonce
Aarhus

Se videoen: Molslinjens nye våben kom til Aarhus efter 20.000 kilometer

Mange familiemedlemmer og venner vinkede den fem mand store besætning på den nye færge velkommen til Aarhus. Foto: Søren Willumsen

Molslinjen opgraderer kapaciteten over Kattegat med op til 20 procent med sin nye kæmpefærge Express 4. Mange familiemedlemmer tog imod færgen, da den ankom lørdag direkte fra værftet i Australien.

AARHUS: Efter 26 dage på søen ankom Molslinjens nye store færge søndag formiddag til Aarhus direkte fra Australien. Færgen med navnet Express 4 er rederiets nye våben i kampen om kunderne over Kattegat, for med et slag øger Molslinjen kapaciteten med op mod 20 procent.

Express 4, der har 50.000 hestekræfter, kan tage 1.000 passagerer på sine cirka 2.000 kvadratmeter passagerarealer og har plads til cirka 400 biler i sin enorme bug. Den nye færge er bygget på værftet Austal og man kan især se den designmæssige forskel ved en mere rund forstævn modsat Express 1 og 2, der er bygget på værftet Incat og er mere spidse i fronten.

- Det er en stor investering på cirka en halv milliard kroner. Færgen har det ypperste af ny teknologi både hvad angår motorer og al teknik. Vi glæder os til at tage den i brug, fordi den øger vores kapacitet med 20 procent. Og ja, vi er ret overbeviste om, at vi kan fylde den op, for vi har behov for mere kapacitet. Efterspørgslen er der, siger administrerende direktør Carsten Jensen fra Molslinjen.

Samtidig flytter rederiet færgen Express 2 til Ebeltoft, hvilket giver en kapacitetsforøgelse på 50 procent fra Ebeltoft til Odden, når man indleder sæsonen til påske med en dobbeltur fredag, lørdag, søndag og ekstrature på udvalgte lørdage. Endelig sender rederiet færgen Max til Bornholm.

Annonce
Her kommer den spritnye kæmpefærge - Express 4 - direkte fra værftet i Australien. Foto: Søren Willumsen

Varm velkomst

Da Express 4 ankom til Aarhus søndag 11.40 var det med en varm velkomst fra havnens slæbebåd, som sprøjtede vand op i kaskader, ligesom færgen Max hilste med sit horn, da den sejlede ud af havnen, for at den nye færge kunne komme ind.

På kajen stod en flok hovedsageligt familie og venner for at tage imod den fem mand store besætning, der med ankomsten havde tilbagelagt 20.000 kilometer med Express 4 siden afgangen ved Perth i Australien 29. januar kl. 05.

- Det er gået fint. Man kommer jo ind i en rytme, hvor alle har vagter på skift, fortæller overstyrmand Tina Jensen, der var med på turen.

- Vi sejlede fra Perth til Sri Lanka for at tanke op. Derefter gennem Suezkanalen og ind til Malta for at tanke op og så den sidste strækning hertil, fortalte hun i en lille pause mellem alle de varme velkomster fra familie og venner.

Express 4 sættes ind på ruten 14. marts kl. 7.45 fra Aarhus meddeler Molslinjen.

- Efterspørgslen er der. Vi skal nok får brug for den ekstra kapacitet, siger administrerende direktør Carsten Jensen, Molslinjen. Foto: Søren Willumsen

Se video fra ankomsten

Overstyrmand Tina Jensen og resten af besætningen ankom med den nye færge til Aarhus i smukt solskin efter den næsten månedlange sejlads. Foto: Søren Willumsen
Der var gensynsglæde på kajen efter at den nye færge lagde til kaj. Foto: Søren Willumsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce