Annonce
Aarhus

Se videoen: Molslinjens nye våben kom til Aarhus efter 20.000 kilometer

Mange familiemedlemmer og venner vinkede den fem mand store besætning på den nye færge velkommen til Aarhus. Foto: Søren Willumsen

Molslinjen opgraderer kapaciteten over Kattegat med op til 20 procent med sin nye kæmpefærge Express 4. Mange familiemedlemmer tog imod færgen, da den ankom lørdag direkte fra værftet i Australien.

AARHUS: Efter 26 dage på søen ankom Molslinjens nye store færge søndag formiddag til Aarhus direkte fra Australien. Færgen med navnet Express 4 er rederiets nye våben i kampen om kunderne over Kattegat, for med et slag øger Molslinjen kapaciteten med op mod 20 procent.

Express 4, der har 50.000 hestekræfter, kan tage 1.000 passagerer på sine cirka 2.000 kvadratmeter passagerarealer og har plads til cirka 400 biler i sin enorme bug. Den nye færge er bygget på værftet Austal og man kan især se den designmæssige forskel ved en mere rund forstævn modsat Express 1 og 2, der er bygget på værftet Incat og er mere spidse i fronten.

- Det er en stor investering på cirka en halv milliard kroner. Færgen har det ypperste af ny teknologi både hvad angår motorer og al teknik. Vi glæder os til at tage den i brug, fordi den øger vores kapacitet med 20 procent. Og ja, vi er ret overbeviste om, at vi kan fylde den op, for vi har behov for mere kapacitet. Efterspørgslen er der, siger administrerende direktør Carsten Jensen fra Molslinjen.

Samtidig flytter rederiet færgen Express 2 til Ebeltoft, hvilket giver en kapacitetsforøgelse på 50 procent fra Ebeltoft til Odden, når man indleder sæsonen til påske med en dobbeltur fredag, lørdag, søndag og ekstrature på udvalgte lørdage. Endelig sender rederiet færgen Max til Bornholm.

Annonce
Her kommer den spritnye kæmpefærge - Express 4 - direkte fra værftet i Australien. Foto: Søren Willumsen

Varm velkomst

Da Express 4 ankom til Aarhus søndag 11.40 var det med en varm velkomst fra havnens slæbebåd, som sprøjtede vand op i kaskader, ligesom færgen Max hilste med sit horn, da den sejlede ud af havnen, for at den nye færge kunne komme ind.

På kajen stod en flok hovedsageligt familie og venner for at tage imod den fem mand store besætning, der med ankomsten havde tilbagelagt 20.000 kilometer med Express 4 siden afgangen ved Perth i Australien 29. januar kl. 05.

- Det er gået fint. Man kommer jo ind i en rytme, hvor alle har vagter på skift, fortæller overstyrmand Tina Jensen, der var med på turen.

- Vi sejlede fra Perth til Sri Lanka for at tanke op. Derefter gennem Suezkanalen og ind til Malta for at tanke op og så den sidste strækning hertil, fortalte hun i en lille pause mellem alle de varme velkomster fra familie og venner.

Express 4 sættes ind på ruten 14. marts kl. 7.45 fra Aarhus meddeler Molslinjen.

- Efterspørgslen er der. Vi skal nok får brug for den ekstra kapacitet, siger administrerende direktør Carsten Jensen, Molslinjen. Foto: Søren Willumsen

Se video fra ankomsten

Overstyrmand Tina Jensen og resten af besætningen ankom med den nye færge til Aarhus i smukt solskin efter den næsten månedlange sejlads. Foto: Søren Willumsen
Der var gensynsglæde på kajen efter at den nye færge lagde til kaj. Foto: Søren Willumsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce