Annonce
Aarhus

Se visualisering: Sådan kan inderste del af Aarhus Ø komme til at se ud

Lavere byggeri ved Nørreport og færre etagemeter er med i ny udviklingsplan. Se hele visualiseringen nede i artiklen. Visualiseringer: Aarhus Kommune

Ny skole og færre etagemeter med byggeri er hovedsnittene for den nye udviklingsplan for Aarhus Ø.

AARHUS: Hvordan skal Aarhus Ø afsluttes ind mod byen i det såkaldte Indre Aarhus Ø?

Det har der været mange meninger om, og ifølge Aarhus Kommune har i alt 800 borgere på den ene eller anden måde deltaget i processen for udarbejdelsen af udviklingsplanen for området. De mange ønsker og idéer er især gået på antallet af etagemeter og ikke mindst højden på byggeriet ind mod Nørreport.

Den nye udviklingsplan, som blev behandlet i magistraten mandag morgen, indeholder derfor 30.000 færre etagemeter byggeri end oprindeligt planlagt. Det sker for at imødekomme ønskerne om at sikre lavere højder og mindre tæthed for den indre del af Aarhus Ø. Blandt andet derfor er man gået ned i højde fra 12-14 etager til nu otte og punktvis ni etager på grunden ved Nørreport.

Højt på ønskesedlen fra borgerne stod også en ny skole, en daginstitution, en bypark og flere grønne åndehuller, og derfor er de skrevet med i det nye forslag til udviklingsplanen, som skal vedtages i byrådet, inden en høringsperiode begynder, og der igen bliver holdt et nyt borgermøde.

Annonce
En ny skole, bypark og lavere byggeri. Sådan er de nye linjer for den sidste del af Aarhus Ø ind mod byen. Visualisering.

Ø og by skal hægtes sammen

Ifølge kommunen og arkitektfirmaet Gehl, som har været med i borgerinddragelsesprocessen, har man fået flere end 100 idéer, som nu er blevet lavet om til de ni del-strategier, som den nye udviklingsplan bygger på.

Det er ønsket, at den nye bydel skal være stedet, hvor byen og Aarhus Ø bliver hægtet sammen, lyder det.

- Det er tydeligt, at Aarhus Ø har betydning for mange og en af de helt store borgerønsker har netop derfor været, at sikre god adgang til havnen og kanalerne samt en grøn bydel med byggeri, der respekterer den menneskelige skala og flere offentlige funktioner, så mange kan nyde godt af området, siger Camilla van Deurs fra Gehl.

Det er området markeret med orange, som man har lavet forslag til udviklingsplan for.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce