Annonce
Erhverv

Selskabet bag Meny og Spar bløder over halv milliard i 2018

Arnd Wiegmann/Reuters
En nedskrivning i datterselskab hænger som en tung klods om Dagrofa-koncernens 2018-resultat.

Dagrofa, der står bag dagligvarekæderne Meny og Spar, blev i 2018 over en halv milliard kroner fattigere.

Tabet skyldes særligt en nedskrivning i datterselskabet FoodService Danmark, hvor Dagrofa selv betegner årets resultat som "stærkt utilfredsstillende".

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dagrofa samt artikler fra erhvervsmediet Finans og Berlingske.

Dagrofa-koncernen består af kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Letkøb samt FoodService Danmark og Dagrofa Logistik.

Det er andet år i træk, at koncernen fremviser et underskud. Ifølge Finans har en nedskrivning i FoodService Danmark kostet knap 400 millioner kroner. Samlet set har koncernen et underskud på 609 millioner kroner.

I pressemeddelelsen fra Dagrofa tales der om behovet for en genopretning af datterselskabets evne til at løbe rundt:

- På trods af omsætningsfremgang i FoodService Danmark faldt indtjeningen. Derfor er der i løbet af 2018 arbejdet målrettet på at genoprette selskabet og stabilisere driften, skriver Dagrofa.

Under det skuffende underskud mener Dagrofa selv at se flere gryende tegn på fremgang. Blandt andet vokser omsætningen for første gang i ti år. I 2017 omsatte Dagrofa for 17,2 milliarder kroner. Den voksede med 200 millioner i 2018.

Isoleret set har driften givet overskud. Det blev i 2018 dog kun på 113 millioner kroner og ikke på niveau med 141 millioner kroner som året før.

Dagrofa forventer selv at omsætte for omkring de 17 milliarder kroner igen i år. Til gengæld regner koncernen med at blive bedre til at tjene penge på sin omsætning, så driften giver mere i overskud.

Koncernen har ikke lagt hele sit regnskab frem. Det sker først 26. april.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce