Annonce
Aarhus

Selv ståpladserne var optaget

<p>Her en skitse fra ejendomsudvikler Jørn Tækkers projekt. Illustration: TÆKKER Group, CEBRA og NIRAS Planlægning</p>

Udsigten til 10.000 nye naboer kalder på næsten lige så mange spørgsmål. Der var fuldt hus til borgermøde om Nye, den kommende by syd for Elev.

Skal vi have plads til dem alle sammen i vores idrætsforening? (For det er slemt nok i forvejen.)

Annonce
Her er den foreløbige plan for første etape af den kommende by Nye syd for Elev. Projektudvikleren Tækker Group har allieret sig med otte andre arkitektfirmaer, der hver har fået til opgave at tegne et hjørne af den bydel, der kommer til at rumme omkring 1500 borgere. Når hele Nye om føje år står færdig, har Aarhus Kommune fået en ny forstad med plads til 10-15.000 borgere. Illustration: Tækker Group

Kommer det til at gå ud over vores forretningsliv? (For det er slemt nok i forvejen.)

Nye - byen i tal

Den nye by er en del af Aarhus Kommunes planstrategi 2009 for udvidelse af nye boligområder
Foreslået indbyggerantal: 10-15.000 mennesker
Foreslået areal: 220 ha.
Vedtaget postnummer: 8200 Aarhus N
Forventet boligsammensætning: 75 procent ejerboliger, 25 procent lejeboliger
Der flytter årligt 4-5000 nye borgere til Aarhus Kommune

Nyes værdigrundlag

Variation: Byen har en detaljerigdom i bebyggelser, i arkitektur og i mellemrum. Byen skal fortælle historier, involvere, inspirere og pirre sanserne
Balance: Byen bygger på bæredygtige principper med en ny gennemtænkt infrastruktur og nye materialer. Byen er nem, bekvem og naturlig at bruge
Liv: Byen indbyder til, at man kan leve et aktivt liv med sport, fritid eller leg. En by, der inspirerer til fællesskab, lokalt engagement og godt naboskab
Kilde: www.nye.dk

Vil infrastrukturen følge med, for den er i hvert fald helt ude i skoven i forvejen.

Og hvad er det for nogen, der skal flytte herud?

Hvad bliver det for noget, de skal bo i?

Hvor mange kommer der, hvornår kommer de, og så ikke mindst:

Hvad bliver kvadratmeterprisen?

Spørgsmålene hober sig op, når man har udsigt til at få 10.000 nye naboer.

Det har de i Lystrup-Elsted-Elev området, hvor en helt ny by vil skyde op på bakken syd for Elev inden for en overskuelig fremtid.

Navngivet inden fødslen

Nye, som den nye (ba)by allerede hedder, inden fødslen er gået i gang, er en del af Aarhus Kommunes planstrategi 2009 for udvidelse af nye boligområder.

Mandag var der inviteret til borgermøde i Elsted-Lystrup Beboerhus, hvor Jørn Tækker, ejer og direktør i Tækker Group, som er udvikler på projektet, var mødt op for at orientere om visioner og konkrete planer for udviklingen af den nye by og, ikke mindst, svare på spørgsmål.

Og hvis aftenens fremmøde er noget at pejle efter, er udsigten til de mange nye naboer i høj grad noget, der optager lokalbefolkningen nord for motorvejen i Aarhus.

Beboerhuset var bogstaveligt talt fyldt til sidste stol, hvilket fra starten afstedkom endnu et presserende spørgsmål: Har vi øl nok?

Arrangøren havde nemlig lovet at traktere med en gratis forfriskning i pausen.

»Men vi har sendt folk af sted i god tid efter flere øl, så det skal nok gå,« sagde formand for Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd Flemming Larsen, inden han præsenterede Jørn Tækker fra Tækker Group.

Og selv om datoen var valgt tilfældigt, kunne timingen næsten ikke være bedre.

Det seneste udkast til 1. etape af Nye har nemlig udløb på høringsfristen 12. november, og det er således ved at være sidste udkald, hvis nogen har indsigelser mod det projekterede byggeri.

Som for at understrege, at der ikke bliver trukket noget ned over hovedet på området, startede Jørn Tækker med at berolige de værste skeptikere.

»Det har været vigtigt for os, at det bedste projekt er det, der lytter mest til naboerne, altså i samspil med borgerne i Elev, og ikke nødvendigvis det projekt, der er det bedste arkitektonisk,« sagde Jørn Tækker.

Som tovholder på projektet har Tækker Group taget det usædvanlige skridt at involvere otte andre arkitektfirmaer, som hver især har fået til opgave at udvikle hvert deres lille område af 1. etape af Nye, hvilket Lasse Lillevang, ingeniør og projektleder i Tækker Rådgivende Ingeniører A/S, orienterede om.

»Det drejer sig om samarbejde, og det er de ikke vant til. De er vant til at konkurrere med hinanden, og med én vinder som resultat,« sagde Lasse Lillevang.

Befolkningen fordobles

Og hvad er det så, beboerne i Elev kan se frem til, når Nye skyder op på markerne lige syd for den lille landsby?

I første omgang vil de se befolkningstallet blive doblet op allerede med 1. etape af Nye, der kommer til at rumme 650 boliger med anslået 14-1600 beboere.

Den del ventes igangsat i 2016 og forventes at stå færdig fem år senere.

Men på længere sigt er det planen, at det færdige Nye bliver en by med 10-15.000 indbyggere med de behov, det vil føre med sig, af dagligvarehandel, institutioner og foreningsliv. Og en udvidet infrastruktur ikke mindst.

Det blev fra salen påpeget, at Lystrupvej i forvejen ligger som nummer 70 på listen over de mest befærdede i landet, at den er lige så befærdet som flere jyske motorvejsstrækninger, og at den set i det lys ikke er at betegne som andet end en lettere forbedret gedesti.

Andre undrede sig over, hvorfor der kun er planlagt motorvejsramper mod vest, når man forlader Nye.

Det fik Jørn Tækker til at opfordre til at danne fælles front i kampen for ramper mod både vest og øst, da det vil være det eneste, der giver mening.

Ingen kæmpesupermarkeder

Fra erhvervssiden var den største bekymring naturligt nok, om det forretningsliv, der skal servicere fremtidens Nye-borgere, vil komme til at trække alt liv ud af det eksisterende i især Lystrup.

Men der bliver ikke tale om noget kæmpesupermarked, der vil suge al handel til sig, kunne byudviklerne berolige med. Også her er projektet underlagt strenge restriktioner.

»Dagligvarebutikkerne skal følge udviklingen i bebyggelsen. Det vil sige, at det ikke må være så stort, at det tager brødet ud ad munden på den dagligvarehandel, der i forvejen er i nærheden,« sagde Jørn Tækker.

Fra foreningslivet, der normalt jubler over medlemstilgang, lød et opråb om, at behovet for øget kapacitet hurtigt vil blive akut, og at kommunen godt allerede nu kan komme i gang med at tænke over, hvordan man vil imødekomme det behov.

I Lystrup IF havde den flerstrengede klubs 12 afdelinger hver især været i gang med at beregne, hvor meget tilvæksten af medlemmer vil øge presset på klubbens faciliteter.

Resultatet var et behov for en kapacitetsforøgelse på 50 procent i 2018, for allerede i dag er man tæt på 100 procents udnyttelse af selve idrætscentret, mens svømmeklubben i forvejen er ved at drukne i sin egen succes.

Den er således Danmarks næststørste svømmeklub med 3500 medlemmer. »Det er flere end i hele AGF, bare i vores svømmeafdeling,« som det tørt blev påpeget af næstformand i Lystrup IF Elvin Jørgensen.

Elev-borgerne har også udsigt til en ny udsigt. I Nye bliver bebyggelsesprocenten nemlig noget højere end normalt i forstæder. »Vi arbejder med en by, der er høj,« sagde Jørn Tækker.

»De 4-5000, der årligt flytter til Aarhus, skal fremover hovedsageligt bo i etagebyggeri, og man skal ikke flytte til Nye, hvis man vil have egen have,« blev det slået fast af byudvikleren, der i stedet arbejder med fællesområder.

»Nye skal være et sted, hvor man gerne vil mødes med naboerne, og hvor der er plads til alle på tværs af alder og indkomstgrupper,« lød det fra Jørn Tækker.

Og så var der lige den med kvadratmeterprisen.

»Det kan jeg af gode grunde ikke svare på,« svarede Jørn Tækker. »Men den kommer ikke til at afskrække nogen, der i forvejen bor her. Det vil komme til at ligge i nogenlunde samme leje som i Elev og Lystrup.«

Til marts er der igen inviteret til borgermøde i Lystrup-Elsted Beboerhus. Denne gang er Midttrafik og Letbanen inviteret til orientering og debat om den kollektive trafik i Lystrup-Elsted-Elev- og, inden længe også, Nye-området.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Velforberedte indbrudstyve: Tog strømmen, brugte medbragt stige og klippede dyre lamper ned

Annonce