Annonce
Debat

Selvfølgelig skal barsel øremærkes til mænd

Gitte Randrup

Barsel: Med den nye EU-lovgivning i ryggen får mændene det lettere. I dag skal mænd forhandle både med partneren og med arbejdsgiveren, hvis de ønsker barsel ud over de 14 dage, de er sikret ved lov. Det er mit håb og tro, at de nye regler fører til en holdningsændring i virksomhederne, så det med tiden bliver helt almindeligt, at faderen tager to måneder.

Ifølge Danmarks Statistik holder fædre i gennemsnit 25 dages barsel, mens mødrene er på barsel i gennemsnitligt 231 dage. Dette stemmer overens med tallene fra Nordisk Statistik 2018, der viser, at danske fædres andel af barslen er på 11%, mens den i både Norge og Sverige er en del højere med henholdsvis 19 og 28 pc.t. Ifølge en debat på DR2 har øremærket faderbarsel i Sverige og Norge forøget fædrenes andel af barslen.

Argumenterne mod den øremærkede barsel er mange. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udtaler, at barnet bliver taberen i den nye model, fordi det kan betyde mindre tid med forældrene, hvis faderen ikke vælger at tage de to måneder. For ham er det afgørende, at familien selv kan bestemme, hvordan barslen skal fordeles.

Men i realiteten er der også øremærkning i dag. Moderen har tre måneder, som bortfalder, hvis de ikke holdes, og det samme gælder for de øremærkede to uger, som faderen har ret til. Der er kun reelt frit valg over 32 af ugerne.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) mener, at mere barsel til mænd burde være nået af frivillighedens vej med initiativer, kampagner og oplysning. Problemet er bare, det går meget langsomt af frivillighedens vej.

Selvsagt er der risiko for, at fædre, der eksempelvis er selvstændig erhvervsdrivende, kan få et problem med at holde orlov, da de ikke er dækket økonomisk, som lønmodtagere er.

Omvendt får fædrene med deres lovmæssige ret til barsel alt andet mulighed for at knytte et endnu stærkere bånd til deres barn i dets første tid af livet.

Argumentet om frivillighedens vej til mere barsel til mænd har jeg svært ved at forstå ud fra et ligestillingssynspunkt. For hvordan kan det være, at det er helt i orden, at kvinder sikres ret i loven til barsel, og mænd ikke skal sikres samme rettighed, men kun kan opnå det ved forhandling med partner og arbejdsgiver?

Det vil rykke ved ligestillingen, at fædrene får øremærket barsel. Det vil fremme en mere ligelig fordeling af karrieremuligheder og ledelsesposter. For jeg tror, at det er sådan, at mange ligestillingsproblematikker trækker tråde tilbage til den ulige fordeling af barslen.

Når kvinderne tager langt det meste af barslen, er det nærliggende, det også dem, der går ned i tid og bliver hjemme med et sygt barn. De får ekspertrollen på barnet, men det går ud over karriere, ledelsesposter, løn og pension, hvor de ender med at sakke bagud i forhold til mændene. Omvendt bliver mændene taberne i mange skilsmisser, hvor kvinderne får retten til børnene, fordi de har taget sig mest af dem.

I Danmark vil vi gerne bryste os af, at vi er langt fremme på ligestillingsområdet. Det har vi også været historisk, men vi ser desværre løbende statistikker, hvor vi ikke ligger i top længere. Jeg er bange for, vi på et tidspunkt faldt i søvn. Og nu er vi i chok over, at EU har overhalet os indenom og kommer og fortæller os, at mænd skal have ret til to måneders barsel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce