Annonce
Sport

Semenya føler sig brugt som atletikforbunds forsøgskanin

Arnd Wiegmann/Reuters
Caster Semenya vil ikke lade sig medicinere igen. Hun mener, at hun har været IAAF's forsøgskanin.

Striden mellem den sydafrikanske atletikstjerne Caster Semenya og Det Internationale Atletikforbund (IAAF) er fortsat betændt.

Tirsdag beskylder hun atletikforbundet for at have brugt hende som forsøgskanin for at se, hvilken effekt hormonnedsættende medicin har på eliteatleter. Det siger hun i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

- IAAF har brugt mig som en forsøgskanin for at eksperimentere med, hvordan medicin vil påvirke mit testosteronniveau.

- Selv om hormonmedicinen konstant fik mig til at føle mig syg, vil IAAF nu have et endnu strammere regelsæt med ukendte helbredskonsekvenser, siger Semenya.

IAAF fastholder, at Semenya og andre kvindelige atleter med et unaturligt højt testosteronniveau skal bruge hormonnedsættende medicin for at kunne konkurrere i løbekonkurrencer mellem 400 meter og en engelsk mil.

Semenya påpeger atter, at hun ikke har tænkt sig at tage hormonmedicin for at kunne konkurrere på højeste niveau.

- Jeg vil aldrig tillade IAAF at udnytte mig og min krop igen. Men jeg er bekymret for, at andre kvindelige udøvere bliver tvunget af at lade IAAF dope dem for at teste effekten og de negative konsekvenser, der er ved forskellige hormonelle stoffer. Det må ikke ske, siger Semenya.

Sydafrikaneren vandt OL-guld i 800-meterløb i både 2012 og 2016 og sejrer ofte suverænt på distancen.

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) har godkendt IAAF's nye grænseværdier, der tvinger atleter som Semenya til at tage hormonnedsættende medicin for at kunne konkurrere.

Den Schweiziske Forbundsdomstol besluttede i begyndelsen af juni at suspendere IAAF's regelændring. Derfor har Semenya aktuelt lov til at konkurrere på vanlige vilkår i internationale atletikkonkurrencer.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce