Annonce
Debat

Ser ned på Aarhus

HL-Huset holder borgerne udenfor, skæmmer byens skyline og håner kommunens højhuspolitik.

Jeg er stukket af fra en offentlig rundvisning i Aarhus' nye højhus. Højt over byen står jeg helt alene og uinviteret i bygherren Hans Lorenzens penthouse og ser ned på Aarhus. De 680 tomme kvadratmeter er endnu ikke indflytningsklare.

Annonce

HL-Huset er den højeste bygning, der er opført i Aarhus, siden Domkirken fik sit spir, og 1. juli 2014 åbner elevatorerne til bygningens ca. 38.000 kvadratmeter. Arkitema har tegnet de 23 etager, som starter i Værkmestergade, og ender i 91 meters højde.

En ubevogtet elevator og mistanken om, at det bedste ved Aarhus' nye højhus er udsigten fra øverste etage, lokkede mig væk fra den officielle tour de chambre.

Jeg er bange for at blive opdaget, men med nervøst bankende hjerte og manisk knipsende kamera, ser jeg Aarhus fra toppen af bygningen.

Udsigten er fantastisk.

Aarhus giver virkelig noget til højhuset, men højhuset giver ikke igen, for der, hvor Aarhus kunne have fået sin første skybar, skal bygherren selv bo. Resten af huset er kun for ansatte og gæster hos hotellet Comwell, advokatvirksomheden Bech-Bruun og rådgivningsvirksomheden Deloitte. Ego-arkitektur, kan jeg ikke lade være med at tænke og husker, hvordan HL-huset dominerer byens skyline, set fra strand og skov i Marselisborg og Risskov.

På gadeplan er HL-huset ikke nogen stor arkitekturoplevelse. Jeg kan ikke finde spændende detaljer at gå på opdagelse i, og facadens tema er ensformige gentagelser af sorte rektangler som tilsammen danner en massiv sort blok, der kan ses i hele byen.

Domkirkens tårn er stadig Aarhus højeste bygning. Men de få meters respekt, HL-huset viser Domkirken, som hidtil har markeret byens centrum, minder mig om falsk høflighed.

HL-huset fylder meget mere end kirkens røde tegltårn, som jo ender i et smukt slankt kobberspir, og ikke som sorte etager, på etager, på etager, der blot stopper dér, hvor der ikke var politisk konsensus mere.

Høje huse kan ses fra lang afstand, og det kræver mere af arkitekturen, end et lille byhus gør. Det lille byhus putter sig mellem naboerne, og så gør det ikke så meget, hvis arkitekturen ikke er seværdig.

Men høje huse strækker sig, så hele byen kan se dem, og dét forpligter. Domkirketårnets tynde spids, rådhustårnet med sit altid skiftende lysshow, bogtårnets strågule tegl, kunstmuseets regnbue og havnens isbjerg er alle skoleeksempler på gode håndsoprækninger. Der er nemlig historier bag den opmærksomhedssøgende gestus. Historier om religion, døgnets gang, en by fuld af studerende, kunst og modige unge arkitekter. Men den eneste Aarhushistorie jeg kan om HL-huset, er kommunal.

Aarhus Kommunes højhuspolitik foreslår, at vi skal bygge høje huse på kanten af byen, fordi det, der er smukt ved midtbyen, er, at den ligger i en dal, og det skal de høje huse understrege.

Vælger man at lægge sig ud med højhuspolitikken ved at bygge høje, markante huse i midtbyen, så skal husene være spændende at se på og invitere byen indenfor. Og her må kommunen vise et arkitektonisk ambitionsniveau, der er højere end byens næsthøjeste hus, som i værste fald kommer til at danne præcedens for højhusbyggeri i midtbyen.

Under mig snor Odderbanen sig som et modeltog forbi en miniature af Domkirken. Jeg nyder udsigten over min by en sidste gang og sniger mig ned med elevatoren og ud langs nabogrunden, Frederiksplads, hvor man lægger fundament til byens næste højhuse.

Og på Stadsarkitektens kontor, lige overfor, ligger der en anmodning fra byggeselskabet Olav de Linde, som gerne vil bygge højere end Hans Lorenzen mellem Aarhus Filmby og DLG-bygningen.

Får vi mon højtstræbende, generøs arkitektur, omsorgsfuldt bymiljø og måske en skybar?

Eller får vi bare højdeskræk?

Marie Sofie Larsen, arkitekt MAA, tog afgang fra Arkitektskolen Aarhus i 2007 og har siden været ansat på Exners Tegnestue A/S (nu E+N Arkitektur) og på Arkitektskolen Aarhus.

Hun bor i midtbyen og brænder for århusiansk arkitektur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce