Annonce
Aarhus

Serie om Aarhus Universitet: Fabelagtig forskning på kontorerne

<p>Henrik Birkedal med en håndfuld blåmuslinger. Han forsøger at genskabe deres lims egenskaber i laboratoriet. Foto: Lise Balsby, AU Kommunikation</p>

Aarhus Universitets kældre og kroge er ved at briste af viden og faciliteter i verdensklasse. Men der foregår også forskning i nogle af de mere normale lokaler.

I sidste kapitel i temaet om Aarhus Universitet dykker vi ned i noget af det videnskabelige arbejde, man ikke hører om til daglig.

En CT-scannet axolotl med to hjerter. Foto: Niels Sloth, Biopix.

Har man fulgt med i de sidste dages aviser fra Århus Stiftstidende, må én ting efterhånden stå klart: Aarhus Universitets kældre bugner af unikke maskiner, eksotiske dyr og international forskning.

Universitetet under overfladen

Universitetet under overfladen er en serie, hvor Århus Stiftstidende over fem dage fortæller nogle af de mindre kendte historier fra Aarhus Universitet.

Kapitel 1: Aarhus kæmpede for sit universitet (17. oktober)

Kapitel 2: Formidling til folket (18. oktober)

Kapitel 3: Astrid og marsmændene (19. oktober)

Kapitel 4: Dyrestalden (20. oktober)

Kapitel 5: Fabelagtig forskning (21. oktober)

Som tak for de ting, Lady Gaga har givet sine fans, startede de et ?thank you? projekt for at takke hende. Det er en af de ting, Lise Dilling-Hansen har forsket i. Foto: Lise Dilling-Hansen

Men der findes også en anden dagligdag for nogle af de 4.453 videnskabelige personaler, som måske indeholder lidt mere kontor end partikelkanon.

Annonce
Den lille axolotl, som kan regenerere alle dens organer og lemmer. Foto: Niels Sloth, Biopix

Det kommer der dog lige så spændende forskning ud af. I dette sidste kapitel om 'Universitetet under overfladen' tager vi et kig på et lille udvalg af den anderledes og spændende forskning, som også bedrives på universitetet.

Lady Gagas fans omfavner det at være anderledes. Her har Lise Dilling-Hansen dokumenteret nogle af dem til en koncert i New York. Foto: Lise Dilling-Hansen

Fremtidens lim

Man skal ikke være professor for at placere blåmuslingen som en del af biologien. Alligevel er det et bløddyr, som lektor og ph.d. på Institut for Kemi, Henrik Birkedal, finder mere end almindeligt interessant.

I forbindelse med sin forskning har Lise Dilling-Hansen været til flere Lady Gaga-koncerter. Her er superstjernen i samtale fra scenekanten med en ung fan, der har kastet et brev og en bamse op. Foto: Lise Dilling-Hansen

Sammen med sine forskergrupper arbejder han nemlig på at få ting til at hænge sammen, og der er han blevet inspireret af blåmuslingens lim, som virker på alle materialer og under vand:

»Vi har kopieret molekyler fra blåmuslingens lim i laboratoriet, men vi har ikke et færdigt produkt endnu. Det skyldes til dels, at vi også har opdaget, at limen kan reparere sig selv, hvis den bliver revet over. Og det har vi fordybet os i,« forklarer han.

Henrik Birkedal og hans hold af forskere har arbejdet med projektet i tre år. Konkret opløser de molekylerne i vand med en høj pH-værdi. Det giver væsken cirka samme konsistens som en blød vingummibamse og de klistrende og selvreparerende egenskaber fra blåmuslingens lim.

Nu arbejder de på, hvordan man bruger det som rigtig lim, og det er der store perspektiver i:

»For det første håber vi på at kunne udvikle en bedre form for sammenføjning efter operationer, som er bedre for patienten, end det vi kan i dag. Og for det andet arbejder vi på at kunne udnytte den selvreparerende egenskab til at standse blødninger efter eksempelvis trafikulykker,« siger Henrik Birkedal.

Han forventer, at holdet bag forskningen ville kunne påbegynde de første test på dyr om et til to år.

Annonce

I kølvandet på superstjerne

Noget, der allerede er blevet testet på mennesker, er Lady Gagas musik. Den effekt, det har på især unge, forsker ph.d.-studerende ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Lise Dilling-Hansen, i. Hun har analyseret musikvideoer, været til koncerter og fulgt Lady Gagas fans på nettet og i virkeligheden.

»Lady Gaga har et stort fokus på folk, der føler sig anderledes, på at acceptere sig selv, som man er, og på at man skal være venlig over for andre,« forklarer Lise Dilling-Hansen om superstjernen, der har en god og nær kontakt til sin fanskare på de sociale medier:

»De fans, jeg har været i kontakt med, har på forskellig vis givet udtryk for, at hun betyder noget personligt for dem: at hun føles som familie og giver dem modet til at stå ved sig selv,« siger Lise Dilling-Hansen.

Hun fik i 2012 et rejselegat på 150.000 kroner fra Købmand Ferdinand Sallings Mindefond. De penge er blandt andet gået til et ophold på et universitet i England, to ture til New York, hvor superstjernen bor, og til at rejse Danmark tyndt for at komme i kontakt med 'superfans'.

»Jeg synes, at det er vigtigt at undersøge, hvad en pop-figur som hende kan betyde for unge mennesker. For selvom de måske interesserer sig for noget andet om ti år, skal man ikke undervurdere hvor meget, hun betyder for deres ungdom. Hendes væsen og projekt omkring accept bidrager til de unges livskvalitet,« forklarer Lise Dilling-Hansen.

Selvom hun ikke er 'superfan' af pop-ikonet, forstår hun godt de unge menneskers behov for en rollemodel:

»Det fangede min interesse, fordi det var anderledes. Men for mig personligt var det bare god popmusik. Nu kan jeg dog godt genkende nogle af de spejlingsmekanismer, de unge benytter og vigtigheden i at have nogle kendte, man kan se op til, og som kan hjælpe en igennem vanskeligheder i ungdommen,« fortæller hun.

Annonce

Axolotlens hemmeligheder

Menneskene kan også se op til den lille salamander axolotlen. Den har nemlig en helt særlig evne til at regenerere lemmer, som den mister. Og det gør den værdig til en plads i cand.scient. og ph.d.-stipendiat, Henrik Lauridsens, forskning på Institut for Klinisk Medicin.

»Vi mennesker, og alle andre pattedyr i øvrigt, er utroligt dårlige til at regenerere væv. Så for at forstå mekanismerne bedre har vi ledt efter et dyr med den evne, og som på et genetisk niveau ligner mennesker mest muligt,« siger Henrik Lauridsen.

Jagten stoppede ved den halvgennemsigtige amfibie Axolotlen. Den udmærker sig ved, at kunne udvokse perfekte versioner af ellers mistede lemmer og organdele. Det kan den, fordi den har nogle stamceller, der fortæller kroppen, hvordan den skal være.

»Vi har udført to typer forsøg. Et på dens ben og et på dens hjerte,« forklarer Henrik Lauridsen og fortsætter:

»På benet fandt vi, at det var muligt at markere stamcellerne og følge dem i MR-scanneren. I vores undersøgelser af hjertet opdagede vi, at axolotlen kunne genskabe et skadet hjerte på få måneder.«

Her stoppede det dog ikke for Henrik Lauridsen. På et længere udlandsophold ved University of California, Irvine, ved et af de førende laboratorier inden for vævsregeneation gik han i gang med at undersøge, hvorvidt de stamceller, der reparerede hjertet kom fra hjertet selv, eller om de var i kroppen.

»Vi opererede et ekstra hjerte ind i en axolotl, som vi havde gjort selvlysende ved at indsætte et gen fra en vandmand, der koder for et grønt fluorescerende protein. Stamcellerne fra dyret fulgte vi så i mikroskopet, hvor vi kunne se, at de kom ind og regenererede det ikke selvlysende hjerte. Nu er vi i gang med at undersøge, hvilke celler der er tale om,« siger Henrik Lauridsen.

I sidste ende kan det forsøg blive en del af den samlede viden, som ude i fremtiden skal føre til, at mennesker kan genskabe deres eget hjerte. Processen der skaber hjerter kan mennesket allerede på fosterstadiet, men som vi bliver født og vokser op mister vi den evne.

At forske i livsvigtig lim, de forhold, der forbedrer livskvaliteten, og hjerter, der kan reparere sig selv, er dagligdag for nogle af de århusianere, som også er universitetets lektorer, ph.d.'er og professorer.

Med en placering på bakkedraget midt i byen, 44.571 studerende og 8.217 ansatte er Aarhus Universitet en betydelig plet i byen og en af hovedarkitekterne bag den form og rolle, som den har i dagens Danmark.

Annonce
Aarhus

Tag kandidattesten her

Aarhus For abonnenter

Her vil byrådet skabe vild natur: Men hov - naturen her er allerede vild

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Byudvikling

Mads var en af de første, der flyttede til Nye: - Ringede man efter en taxa, ringede de tilbage og var sure - ingen GPS kunne finde os

Norddjurs For abonnenter

Lige lovlig liberal: Østjysk LA-formand snød statskassen for 500.000 kroner

Aarhus

Kendt fiskehandel får sur smiley for rengøring: - Det gør kraftedeme ondt

Aarhus

Ugens corona-tal: Smitten stiger på landsplan, men Aarhus ligger stadig lavt

Alarm 112

Lokummet brændte i Veri Centeret: Politiet kan ikke udelukke, at branden var påsat

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Er det her Østjyllands næste Michelin-stjerne? Derfor er svaret lige nu, nej

Debat

Enhedslisten advarer på klimaets vegne: Hvis vi skal nå målet, skal vi tvinge handling frem - med en CO2-pris

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Værs'go, nu kan du købe din nye bolig: Skåde-villa sætter prisrekord i Aarhus

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Aarhus

Menneskelort flyder fortsat i Riis Skov: Nu vil kommunen sætte endnu større skilte op for at stoppe skovskidning

Aarhus For abonnenter

Brandmand ramt af kræft og blodpropper: - Det er ufatteligt, at jeg ikke kan blive undersøgt for PFOS-forgiftning

Sport

For to år siden blev Thor erklæret håndboldinvalid: I dag er han stamspiller i Skanderborg Aarhus

Annonce