Annonce
Aarhus

Serie om Aarhus Universitet: Kriblende liv i Dyrestalden

En Skægagame kigger over kanten af sit bur.

Slanger, krokodiller, edderkopper og lungefisk. Dyrestalden under biologi på Aarhus Universitet er en af hjørnestenene i forståelsen af både dyrs og menneskers fysiologi.

»Naturen har løst utroligt mange problemer. Hajskind kan lære os om turbulens, edderkopper om enzymer. Derfor vil vi gerne lære af naturen, forstå dens processer og bruge denne indsigt til at løse praktiske problemer.«

Professor og sektionsleder Tobias Wang med en slange. Zoofysiologi på Aarhus Universitet er det sted i verden, hvor man ved mest om krybdyrs fysiologi.

Professor og sektionsleder Tobias Wang står med solidt plantede ben og gestikulerende hænder midt i gangen og forklarer om stedet, hvor vi befinder os. Med de gule murstensgulve og -vægge kunne vi næsten være hvor som helst på Aarhus Universitet, men en svag duft af varme dyr og halm afslører, at vi er i kælderen under zoofysiologi på institut for Bioscience. Og det er bestemt ikke hvor som helst.

Universitetet under overfladen

Universitetet under overfladen er en serie, hvor Århus Stiftstidende over de kommende fem dage fortæller nogle af de mindre kendte historier fra Aarhus Universitet.

Kapitel 1: Aarhus kæmpede for sit universitet (17. oktober)

Kapitel 2: Formidling til folket (18. oktober)

Kapitel 3: Astrid og marsmændene (19. oktober)

Kapitel 4: Dyrestalden (20. oktober)

Kapitel 5: Fabelagtig forskning (21. oktober)

En nybagt musemor tager en slapper, mens ungerne udforsker verden.

Her er kar med guldfisk og pangasius, bur med gravide mus og varme rum med slanger og krokodiller.

Annonce
Dyrestalden har mange eksotiske dyr. Her en lille krokodille - en kaiman.

Her er man i verdenseliten.

Eksotisk spisefisk

»Vi kan holde øje med iltniveau, temperatur og rensning af vandet. Alt er digitalt, og sker der nogle pludselige ændringer, sender systemet en sms til os,« forklarer dyrepasser Heidi Meldgaard Jensen, mens hun vækker en computer til live, som viser tegningerne af adskillige kar og en masse tal og procenter.

Bag døren til fiskenes rum er det første, der møder én, seks larmende, sorte tanke. I sin essens et moderne rensningsanlæg, der renser vandet, som bliver recirkuleret fra fiskenes kar. Det er bare lidt mindre. Rensningsanlægget og styresystemet er dansk udviklet og er bare én i rækken af unikke ting ved den århusianske dyrestald.

»Det her system fik vi efter en renovering af stalden i 2010. Det sparer utroligt meget vand. Nu tilfører vi kun mellem 2 og 4 procent nyt vand - resten er genbrug,« siger Tobias Wang.

Bag de sorte tanke står ni store, hvide kar - tre og tre - med hver sin art af fisk.

Her er lungefisk, som skal op og trække vejret i vandkanten en gang i timen, ørreder, som er fiskenes svar på »hvide rotter«, som de fleste forsøg bliver udført på, og guldfisk, som kan leve i lange perioder uden ilt. Og så er der pangasius - fisken, der det sidste årti har erobret butikkernes kølediske som en af danskernes foretrukne fisk.

»Vi oprettede med hjælp fra Danida-midler en master-uddannelse i Vietnam for knapt 15 år siden. Her forsker vi blandt andet i pangasius-fisken, som vi intet vidste om dengang. Nu er vi ved at få en rigtig god forståelse af fisken, og det er ved at slå igennem i et bedre opdræt af den,« forklarer Tobias Wang.

Imens han snakker, pjasker ørrederne vildt i nabokarret.

»De tror, at de skal have mad nu,« siger Heidi Meldgaard Jensen grinende.

Annonce

Tykke mus får tykke mus

På den modsatte side af gangen er der igen ro for rensningsanlægget. Her er der nemlig ammestue. Kommende museforældre bliver fodret godt, og nybagte musemødre slapper af ved siden af lyserøde unger, der prøvende tager de første skridt ud i verden. Et par kravler i loftet af deres bur, mens en anden klør sig bag øret.

»Herinde har vi gang i et rigtigt spændende forsøg,« siger Tobias Wang og har svært ved at skjule begejstringen, mens Heidi Meldgaard Jensen hilser på et par af sine mus.

»Vi fodrer hunmus forskelligt, så nogle bliver overvægtige. Så parrer vi dem og ser på, om ungerne fra tykke mødre, også bliver tykke,« siger Tobias Wang.

Lige nu tyder alt på, at det er arveligt i generationer.

»Det er en type forsøg, som der bliver arbejdet på flere steder i verden. Kan man påvise det samme med mennesker, er det jo meget interessant.«

Annonce

Naturens lektie

Med snakken om, hvorvidt resultater fundet hos mus, kan overføres til mennesker, er vi nået til det alvorlige i dyrestalden. For grunden til, at man har dyr på zoofysiologi, er, at man skal kunne lave forsøg på dem.

»Der er masser af eksempler på, at forsøg, der bliver udført på mus, ikke giver det samme resultat, når man tester det på mennesker. Alternativet er bare svært,« siger Tobias Wang.

Hans engagerede øjne har fået et alvorligt strejf. Det her betyder noget for ham.

»Alle dyreforsøg skal godkendes af dyreforsøgstilsynet. Intet sker overflødigt,« siger han og uddyber:

»Jeg kan godt forstå, at det er et svært emne. Dyrene kommer ikke frivilligt herned, og de dør af det. Men den viden, vi får ud af dem, er uvurderlig. Skal vi redde vilde dyr fra at uddø under de nuværende klimaændringer, skal vi forstå dem. Og skal vi udvikle bedre medicin og behandling af syge mennesker, skal vi bruge dyrene til at teste.«

Han samler hænderne og kigger over på Heidi Meldgaard Jensen, der nikker:

»Og dyrene har det godt, når de er her. Jeg kalder dem 'mine dyr', fordi jeg kan lide dem. Vi gør alt, hvad vi kan, for at de skal have det godt. Det gør vi både for deres skyld, og fordi dyr, der lider, giver dårlige resultater.«

De eksotiske dyr kommer typisk fra internationale forhandlere eller fra samarbejdspartnere, der opdrætter dem. Musene fødes på stedet og bruges både til forsøg og til foder.

Annonce

Varmestuen

De, der elsker at spise sådan en lille lækker mus, findes i det næste rum. Derinde er luften varm og fugtig, og langs den ene væg er der nogle gennemsigtige kasser, der hver især indeholder forskellige små gemmesteder og en slange. Nogle små, andre ganske store.

Tobias Wang åbner et af rummene og løfter behændigt en slange op, mens han fortæller:

»På Aarhus Universitet er vi klart verdensførende, når det kommer til viden om krybdyrenes fysiologi,« siger han.

»Lige nu er vi i gang med et forsøg, der viser, hvilke gener slangerne udtrykker, når de spiser. De kan leve uden mad i månedsvis, og deres stofskifte mindskes, og organerne skrumper. Men så spiser de pludseligt en tredjedel af deres kropsvægt og opjusterer alle funktionerne på 12 timer.«

Bag ham svømmer en lille krokodille rundt i et stort akvarium. Dens korrekte navn er en kaiman, og da Tobias Wang løfter den op, bliver den lidt smågnaven. Den får lov at svømme videre.

I naboburet er en skægagame, som er mere villig til at posere for fotografen, da Heidi Meldgaard Jensen åbner lågen.

»En af grundene til, at vi har de her eksotiske dyr, er, at rotter og mus ikke kan svare på alle problemstillinger. Hvorfor ikke også bruge dyr, der allerede har løst det problem, som vi forsøger at løse?« spørger Tobias Wang og peger på edderkopperne:

»De bruger nogle enzymer til at fordøje deres mad uden for kroppen. Dem kan man for eksempel bruge til at skabe ny spiselig mad med.«

Edderkopperne lader han heldigvis blive i deres kasser. Men faktisk er enzymer ved at blive en stor eksportsucces for Danmark. De er endnu et eksempel på, at der er masser af læring at hente i naturen.

Annonce
Aarhus

Tag kandidattesten her

Aarhus For abonnenter

Her vil byrådet skabe vild natur: Men hov - naturen her er allerede vild

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Byudvikling

Mads var en af de første, der flyttede til Nye: - Ringede man efter en taxa, ringede de tilbage og var sure - ingen GPS kunne finde os

Norddjurs For abonnenter

Lige lovlig liberal: Østjysk LA-formand snød statskassen for 500.000 kroner

Sport

Aarhus United smed solid føring på få minutter: - Nu laver vi kun en lille overraskelse ved at tage et point

Aarhus

Kendt fiskehandel får sur smiley for rengøring: - Det gør kraftedeme ondt

Aarhus

Ugens corona-tal: Smitten stiger på landsplan, men Aarhus ligger stadig lavt

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Er det her Østjyllands næste Michelin-stjerne? Derfor er svaret lige nu, nej

Debat

Nu går det løs på lygtepælene: Valgplakaterne skal op, og det skal være efter reglerne

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Værs'go, nu kan du købe din nye bolig: Skåde-villa sætter prisrekord i Aarhus

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Aarhus

Menneskelort flyder fortsat i Riis Skov: Nu vil kommunen sætte endnu større skilte op for at stoppe skovskidning

Aarhus For abonnenter

Brandmand ramt af kræft og blodpropper: - Det er ufatteligt, at jeg ikke kan blive undersøgt for PFOS-forgiftning

Sport

For to år siden blev Thor erklæret håndboldinvalid: I dag er han stamspiller i Skanderborg Aarhus

Annonce