Annonce
Aarhus

Serie om Aarhus Universitet: Museerne

<p>Naturhistorisk Museum er en selvejende instution, men det har et nært forhold til universitetet og de studerende. Foto: Axel Schütt</p>

Museerne i Universitetsparken. De faste udstillinger er måske velkendte ansigter for dig, men under overfladen findes der nogle ganske ukendte. Nogle gamle, nogle behårede - men alle en historie værd.

Kapitlerne i et tema om Aarhus Universitet kan næppe skrives på et smukkere tidspunkt end efteråret. Træerne har lagt sommerens larmende grønne farve af sig, og nu knejser de mod himlen i deres rolige gule, brune og røde nuancer. De matcher fortrinligt universitetets donerede gule mursten.

Museumsleder Vinnie Nørskov passer fortiden i Antikmuseet i Solgårdens fundament. Foto: Kenneth Sletten Christensen

Den unikke park, der bugter sig i takt med det istidsskabte morænelandskab 'ude på bjerget', binder C.F. Møllers ikonisk skarptskårne bygninger sammen og lægger jord til de studerendes lystige traditioner og søernes notoriske indbyggere: ænderne.

Serie: Universitetet under overfladen

I serien »Universitetet under overfladen« fortæller Århus Stiftstidende nogle af de mindre kendte historier fra Aarhus Universitet.

Kapitel 1: Aarhus kæmpede for sit universitet (17. oktober)

Kapitel 2: Formidling til folket (18. oktober)

Kapitel 3: Astrid og marsmændene (19. oktober)

Kapitel 4: Dyrestalden (20. oktober)

Kapitel 5: Fabelagtig forskning (21. oktober)

Besøgstal 2013

Naturhistorisk Museum: 58.992

Steno Museet: 42.640

Antikmuseet: 5.863

Kilde: VisitAarhus

Planetarieinspektør Aase Roland Jacobsen og den optiske stjerneprojektor, der sikrer knivskarpe stjerner til forevisningerne. Foto: Kenneth Sletten Christensen

Her kan alle få luftet håret mellem den næsten uendelige viden, der siden 1933 har ophobet sig bag murstenenes laboratorier, kontorer og biblioteker.

Annonce
Museumsinspektør Hans Buhl i det ene af Steno Museets magasiner, hvor de opbevarer den del af samlingen, som ikke indgår i udstillingen. Foto: Kenneth Sletten Christensen

Her findes viden, der er meget specifik, og viden, der har ændret verden. Og tre steder er der viden, der er sivet ud gennem åbningerne og er blevet til formidling til folket: Antikmuseet, Naturhistorisk Museum og Steno Museet.

Naturhistorisk Museums vicedirektør, Henrik Sell, med en sule, der døde i Silkeborg i 1981. Foto: Kenneth Sletten Christensen

Fundamentet og historien

En af universitetets ældste bygninger er også en af de mest kendte. Aulaen tårner sig mod himlen for enden af dalstrøget, som om den prøver at modsige universitetets motto om at søge den faste grund i dybet. I dens facade er de gule mursten brudt af et enormt vinduesparti. Indenfor er rummet kondenseret dansk: unikke lamper af Poul Henningsen, dronninge-loge og sofaer betrukket med sortbroget kalveskind af jysk race.

Antikmuseet på Aarhus Universitet er gravet ind i Solgårdens fundament. Foto: Axel Schütt

Aulaens nabo, Vandrehallen, nyder samme popularitet. Solgården derimod gemmer på mere end herregårdsbuerne. Underneden finder den flittige museumsgænger en samling af flere tusind år gamle genstande fra middelhavsområdet. Genstande, der er dramatisk præsenteret i Solgårdens fundament, som blev udgravet til formålet i 1960'erne.

Det er Antikmuseet, der er i fundamentet. Og har du været der de seneste tolv måneder, er du én af blot 5500 mennesker. Men der er også tale om parkens mindste museum.

Annonce

Fabrikantens sarkofag

Vinnie Nørskov holder sammen på samlingen. Og hun er lidt ensom. I hvert fald fagligt. For ud over en tekniker, en receptionist og en håndfuld studentermedhjælpere er hendes naboer jurister. De andre klassiske arkæologer, for det er det, hun er, flyttede med omstruktureringen af universitetet over i Nobelparken.

Derudover er Vinnie Nørskovs nærmeste en 3000 år gammel tempelsangerinde. Hendes hoved og fødder ligger i en sarkofag. Resten ligger i en glasmontre ved siden af. Hun er en mumie, og hendes navn er Ta-bast.

»Hun kommer fra Nordsjælland. Der blev hun fundet i en kunsthandel og købt af fabrikant Lystager. Han havde hende hjemme, indtil han donerede hende til os i 1950'erne,« fortæller museumslederen.

Vinnie Nørskov vil gerne modernisere den gamle dame lidt. Hun skal konserveres, og så skal formidlingen af hendes historie opdateres og gøres digital. For hun er selvfølgelig ikke kun fra Nordsjælland, hun er fra Egypten.

Men først skal pengene findes. Og det er en af de ting, museerne har til fælles i parken: De har ikke penge nok, og de har ikke plads nok.

Annonce

19.248.468 døde dyr

I Antikmuseets magasin har Vinnie Nørskov 2000 år gamle lerlamper og skrøbeligt glas på serveringsbakker i skabe langs væggen. På Naturhistorisk Museum har de trods alt en mindre labyrint i kælderen med tolv større og mindre rum og et fjernlager i Trige. Men deres samling bliver også ved med at vokse.

»I løbet af de seneste ti år har vi lært, at vi skal sortere ude på dørtrinnet og kun lukke det vigtigste ind i huset,« siger vicedirektøren, Henrik Sell. Det hedder kuratering og er en af de fornemste opgaver for et museum: At vurdere det, der skal formidles videre til eftertiden. Kunsten er, at den disciplin er stik modsat det, som også er en del af museers DNA: at samle sammen. Det er et spørgsmål om balance.

»Vi har over 19 millioner dyr i vores samling. Alt muligt fra mider til giraffer, isbjørne og den her sule,« siger Henrik Sell, mens han kigger over brillen på en gulnet lap papir, der er fæstnet til en meget stiv og meget død fugl:

»Fundet i 1981 i Silkeborg,« siger han.

Han står i en smal gang mellem brede metalskabe. Bag dem er der flere gange og flere skabe. Luften er tung af den kemiske duft fra konserveringsmidlerne.

I bund og grund er skabenes indhold data. Og data er brugbare for såvel forskere som almindelige mennesker.

»Da man restaurerede Skjern Å tilbage til det oprindelige forløb, sagde man, 'vi vil gerne have det, som det var - men hvordan var det?' Det ved vi her på museet, fordi vi har de data gemt i vores samling,« forklarer Henrik Sell.

Annonce

Folkeoplysning

Ud over dyr har Naturhistorisk Museum også en del lort (bogstavelig talt), en forskergang, en æggesamling, nogle få levende dyr til undervisning af skoleklasser og så udstillingen. For hvis samlingen er én grundpille, er formidlingen selvfølgelig en anden. Det gælder også på Steno Museet - turens sidste stop.

»Vi gør meget ud af at få fortalt, at teknologi og naturvidenskab er en del af vores kultur. Derved kan vi forhåbentligt modvirke fremmedgørelse over for teknologien,« lyder det fra museets forhal.

Det er museumsinspektør på Steno Museet, Hans Buhl, der snakker. Han sidder 50 meter længere nede ad C.F. Møllers Allé, også bag gule mursten.

»Der foregår meget god forskning her i parken. Men det er vigtigt, at resultaterne bliver formidlet, så almindelige mennesker får mulighed for at forstå essensen af dem og eventuelt tage stilling til dem,« uddyber han.

Det er de gode til på Steno Museet. I planetariet under taget demonstrerer planetarieinspektøren, Aase Jacobsen, lydanlægget med Pink Floyds »The Dark Side of the Moon«, mens zeiss-objektiverne i den tyve år gamle stjerneprojektor fremviser en knivskarp og tro kopi af dagens stjernehimmel.

Ret skal være ret. Hun spiller ikke Pink Floyd hver dag, men hun kan lokkes ved særlige lejligheder.

»Det skal handle om naturvidenskab, men vi forsøger at få mange forskellige mennesker i tale, ved at de oplever den gode og anderledes formidling, vi kan lave her,« siger hun.

Hun kan næsten hele stjernehimlen i hovedet. Og hele fremvisningsrummet. For der er mange knapper, og der er meget mørkt. Til gengæld bliver der aldrig overskyet, og lysforureningen fra byen betyder ikke noget.

Det er det, der er problemet ude i Højbjerg, hvor Anton Rosens smukke Ole Rømer-Observatorium nu kun bruges til offentlige fremvisninger og lidt undervisning. Selvom det er den ægte vare. Forskningen foregår i stedet på computeren med et signal fra de fjernstyrede kikkerter på blandt andet Tenerife.

Annonce

Byen og universitetet

Ole Rømer-Observatoriet er, som museerne, åbent for offentligheden. Og har du ikke været der, skal du se at komme af sted. Den opfordring gælder i øvrigt alle museerne. Og nu er tiden jo perfekt til museumsture.

Kan du ikke vente på, at der kommer et hul mellem bygerne, kan du gå i gang med samlingerne hjemme på computeren. Herbariet har 750.000 skrøbelige planter fra de fjerneste afkroge af verden, som man kun kan se på Steno Museets hjemmeside. Og hele museets samling af videnskabeligt og teknologisk udstyr er digitaliseret samme sted. Værsgo'.

»Hvis udstillingen er toppen af isbjerget, er samlingen her i kælderen kroppen,« siger Hans Buhl et sted inde fra det godt fyldte magasin.

»Samlingen sikrer dels den videnskabelige kulturarv for eftertiden, dels kan den bruges til at fortælle om videnskabens udvikling, så man bedre kan forstå den centrale rolle, den har opnået i vores tilværelse i dag. Det er en af pointerne med vores virke.«

Hans Buhl står foran en samling af nyere, men allerede forældede mobiltelefoner. En dag bliver de måske en del af en udstilling, der fortæller menneskenes historie med dem.

På den måde binder museerne forskningen sammen med formidlingen. Og byen sammen med universitetet.

Kan du ikke finde andre grunde til at besøge parken, har du nu hele tre.

Annonce
Aarhus

Tag kandidattesten her

Aarhus For abonnenter

Her vil byrådet skabe vild natur: Men hov - naturen her er allerede vild

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Byudvikling

Mads var en af de første, der flyttede til Nye: - Ringede man efter en taxa, ringede de tilbage og var sure - ingen GPS kunne finde os

Norddjurs For abonnenter

Lige lovlig liberal: Østjysk LA-formand snød statskassen for 500.000 kroner

Sport

Aarhus United smed solid føring på få minutter: - Nu laver vi kun en lille overraskelse ved at tage et point

Aarhus

Kendt fiskehandel får sur smiley for rengøring: - Det gør kraftedeme ondt

Aarhus

Ugens corona-tal: Smitten stiger på landsplan, men Aarhus ligger stadig lavt

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Er det her Østjyllands næste Michelin-stjerne? Derfor er svaret lige nu, nej

Debat

Nu går det løs på lygtepælene: Valgplakaterne skal op, og det skal være efter reglerne

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Værs'go, nu kan du købe din nye bolig: Skåde-villa sætter prisrekord i Aarhus

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Aarhus

Menneskelort flyder fortsat i Riis Skov: Nu vil kommunen sætte endnu større skilte op for at stoppe skovskidning

Aarhus For abonnenter

Brandmand ramt af kræft og blodpropper: - Det er ufatteligt, at jeg ikke kan blive undersøgt for PFOS-forgiftning

Sport

For to år siden blev Thor erklæret håndboldinvalid: I dag er han stamspiller i Skanderborg Aarhus

Annonce