Annonce
Livsstil

Sexolog: Prøv sexsibility

Illustration: Julie Gry Sveistrup

Jeg vil helst formidle alt det positive ved sex: nøgenhed, nærhed, intimitet og en følelse af være 100 procent i live. Det ligger nok til at være sexolog. Men jeg er klar over, at sexlivet langtfra altid føles sådan hjemme i dobbeltsengen. Mange klager over, at de selv eller partneren mangler lyst og fortæller, at de savner intimitet og passion. Det er ofte kvinden, der mister lysten til sex, men når jeg går par på klingen, synes mændene også, at sexlivet kunne være bedre.

Den gode nyhed er, at det kan ændres. Lysten til sex kan sagtens komme igen, og de stærke følelser af nydelse og sanselighed ligger som en ressource i os alle, fordi det er en del af vores sanselighed og følelsesliv som mennesker. Uanset, om vi er mænd eller kvinder, eller om vi er 25 år eller 70 år.

Følelsesmæssigt tilfredsstillende sex kan reelt heale gamle sår og forvandle dårligt selvværd. Jo mere vi mærker kroppen, sanser og nyder og både giver og modtager, jo lykkeligere bliver vi. Og en anden god nyhed er, at du behøver ikke at gå fra din nuværende partner eller finde en partner i morgen, hvis du er single for at få et mere skønt sexliv.

Svaret kan være sexsibility, som er en måde at opfatte sex på som en vej til intimitet, sanselighed og en følelse af kærlighed.

Sexsibility er en sammensætning af de to ord "sex" og "sensibility" (på dansk sex og sanselighed). Det er inspireret af indisk tantra, og ligesom tantra handler det om at dyrke sex med følsomhed, nærhed, tillid, lydhørhed, magt og hengivenhed. Så vi både mærker den rå drift og liderlighed og samtidig kan få plads til os selv og vores dybe, følelsesmæssige sårbarhed. For den har vi også allesammen.

Det er kombinationen af intimitet og sex, mange af os går og savner i vores erotiske liv uden måske at kunne sætte ord på det. Jeg er sikker på, at sexlysten i mange forhold ville vende tilbage, hvis vi i stedet for at jage orgasmer og finde på mere og mere spændende måder at have sex på i stedet gik dybere ned i det følelsesmæssige sammen. Det betyder ikke, at man skal tale en hel masse, måske snarere tværtimod. Men man skal tage sig tid til sex og sanselighed.

Hvornår har du sidst kigget din sexpartner i øjnene fem minutter? Det er så meget mere følsomt og sårbart end bare at gribe ud efter penis eller stimulere klitoris. Især når man har kendt hinanden i mange år. Men glem ikke, at det netop var den nysgerrighed og det at føle sig frem og gå på opdagelse i hinanden, der i sin tid gjorde dig og din partner så ellevilde med hinanden.

Det er den svenske terapeut Lorenzo Bergquist, der har fundet på begrebet sexsibility. Han har de sidste 10 år afholdt en såkaldt Sexsibility Festival i Midtsverige og uddanner coaches i en mere sanselig opfattelse af sex, end vi er vant til. Det handler især om hud-mod-hudøvelser, fokus på friktion, bevægelse og lyd, massage og om at bruge åndedrættet til at slappe af med og til at opnå samhørighed.

Hvis du har lyst til at prøve, så begynd med at kigge efter tantrisk massage på nettet eller lån et par bøger om tantra og taoisme. Mærk efter, om det vækker noget i dig og giver lyst til at prøve at gå nye veje.

Annonce

Gode råd til at opnå sexsibility

1 Begynd med at bruge 10 minutter hver dag på at vække dine sanser. Mediter, træk vejret helt ned i maven, smør din krop ind i olie eller creme på en kærlig måde, lyt til dejlig musik. Bare 10 minutter …

2 Sæt tid af til massage med din partner en gang om måneden. I kan eventuelt tage væk, få børnene afsat (hvis de er små) og tage jer tid til at vise hinanden kærlighed. Det føles akavet i starten, fordi følelserne kobles på - og det er netop den sårbarhed, I skal bygge på. Eller book en professionel tantra-massage.

3 Er du alene? Så husk, at du ikke behøver en partner for at have et tilfredsstillende sexliv. Begynd med selvnydelse, hvor du bruger tid på din krop.

Tre foredrag i efteråret

I løbet af efteråret inviterer Livsstil til tre foredrag med sexolog, socialrådgiver og parterapeut, Amalie Pedersen. De handler om samliv, kærlighed og seksualitet. Du kan deltage i enkelte eller alle tre foredrag alt efter interesse.
Torsdag 5. september klokken 19.00: Hvorfor er kærlighed så svær? Dit tilknytningsmønster betyder alt! Om tilknytningen og trygheden i dit parforhold, og om hvordan du arbejder med de mønstre, du og din partner har.
Torsdag 24. oktober klokken 19.00: Sådan bliver du god til (og glad for) at date … og nej du er ikke for gammel. Om dating-adfærd, kropssprog og ting, som du ikke skal sige under en date.
Torsdag 28. november klokken 19.00: Lyst til at have lyst. Sådan får I parforholdet til at boble af liv. Foredraget handler om vores blokeringer og hæmninger til nydelse og lyst.
Sted: Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen 1, 5100 Odense.
Dato: 05.09 / 24.10 / 28.11 – Klokken 19.
Pris: Abonnenter 75 kroner.
Pris: Ikke-abonnenter 150 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce