Annonce
Livsstil

Sexologen: Jeg savner dig, selvom vi er sammen

Illustration: Mikkel Damsgård Petersen

I mit samtalerum møder jeg ofte mennesker, som elsker deres partner, men savner noget. Jeg hører ofte om længsel efter mere intimitet, tid sammen, mere sex, større samhørighed, mere kærestetid, mere alene-tid. Alt sammen noget, der var engang.

Det handler om følelsesmæssig nærhed og intimitet, som vi alle sammen har brug for i livet.

Det er nemt at forsvinde ind i arbejde, praktiske opgaver, samvær med børnene samt bruge tid foran tv eller med mobil/tablet og glemme kontakten til hinanden.

De par, som klarer sig godt, har fået skabt ritualer for følelsesmæssig nærhed og intimitet. De husker at spørge til hinanden på daglig basis. De møder hinanden med gensynsglæde, kys og kram i døren. De kigger hinanden i øjnene og husker at kysse og rører hinanden i løbet af ugen. De er gode til at sige søde ting til hinanden og komplimenterer, hvad de lægger mærke til, den anden gør. De taler åbent om deres behov og ønsker og drager på eventyr, hvor de udforsker og udvikler deres samliv og sexliv.

Det kræver hårdt arbejde at vende (u)vanerne til et positivt forhold og genskabe gode sunde ritualer for følelsesmæssig nærhed og intimitet. Det kommer ikke af sig selv.

Men det er vildt at opleve, hvordan øget bevidsthed, fokus, tid, plads kan frigøre potentiale i selv faste forhold. Ofte skal der kun et par stearinlys, lidt musik og to glas vin til at genopbygge den følelsesmæssige nærhed. Og bare der er én i forholdet, der stopper op og begynder at "fylde" kærlighed, intimitet, omsorg og opmærksomhed på relationen, kan det bryde den onde cirkel og åbne for ny følelsesmæssig nærhed og intimitet.

Psykolog Mattias Stølen Due, direktør for Center for Familieudvikling, har engang udtalt, at det bedste råd til par er at pleje den følelsesmæssige nærhed og intimitet. Et robust parforhold kræver, at man har kontinuerlig interesse i at dele ud af sit nærvær. Følelsesmæssigt nærvær og intimitet handler om fysisk at vise, at man har en varm og betydningsfuld forbindelse til hinanden.

Når jeg i min praksis møder par, som har fået for stor afstand til hinanden, arbejder vi med at genskabe kontakten og følelserne for hinanden.

En simpel øvelse er, at parret sidder over for hinanden og begynder med at lukke øjnene. Jeg stiller dem følgende spørgsmål: "Hvordan har jeg det egentligt?" og "Hvad mærker jeg lige nu?" og "Hvad har jeg brug for at sige i dag?" Derefter beder jeg parret om at kigge på hinanden uden at sige noget. Det kan godt være lidt akavet og svært i starten. Jeg hjælper parrene gennem øvelsen.

Efter lidt tid beder jeg den ene af dem om at fortælle, hvordan han eller hun har det lige nu. Det kan være: "Jeg er godt nok nervøs og usikker på, hvad der kommer til at ske", "Jeg savner dig helt vildt" eller "Jeg er vred og såret, men jeg har brug for dig."

Øvelsen hjælper med at mærke sig selv, sætte ord på, hvad der sker, og være ærlig over for partneren. Det virker!

Jeg oplever tit, at parrene impulsivt begynder at kramme, nogle får tårer i øjnene, og andre bliver overrasket over, hvad der sker inden i dem selv og i partneren.

Det er en god start, og de kan gå fra terapien med for eksempel en hjemmeopgave om, at de skal skrive en liste til hinanden om, hvad følelsesmæssig nærhed og intimitet er for dem, og hvordan de gerne vil opleve det i hverdagen. De skal så begge give 10 procent mere i forholdet ud fra listen.

Følelsesmæssig nærhed er limen, der holder parforholdet sammen, som vi skal pleje og vedligeholde.

Annonce

Gode råd til følelsesmæssig nærhed og intimitet

1. Lær at fortælle, hvad du ønsker og gerne vil have mere af, og lyt til din partners behov og ønsker.2. Gå i seng sammen og nyd lidt alene-tid sammen.

3. Sluk tablet og mobil.

4. Brug mere tid sammen.

5. Fokuser på de gode ting.

6. Kys hver dag.

Amalie Pedersen. Foto: Vibeke Volder
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce