Annonce
Indland

SF erkender brud på løfte om kontanthjælp

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kontanthjælpsloftet bliver ikke afskaffet lige foreløbigt, erkender gruppeformand for SF Jacob Mark.

SF havde to ultimative krav til S-formand Mette Frederiksen forud for folketingsvalget: Der skulle indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne, og kontanthjælpsloftet skulle afskaffes senest i forbindelse med næste finanslov, hvis S-formanden skulle have SF's opbakning.

Men gruppeformand for SF Jacob Mark må erkende, at kravet om at afskaffe kontanthjælpsloftet ikke indgår i den aftale mellem Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten, som er indgået under regeringsforhandlingerne.

Det oplyser Radio24syv.

- Det løfte, vi gav om, at kontanthjælpsloftet skulle afskaffes med det samme, det bryder vi, fordi vi synes, vi har fundet en model, som er bedre - eller som i virkeligheden er god nok, siger Jacob Mark til Radio24syv.

Inden valget sagde SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, at partiets to krav skulle være opfyldt, før SF ville stemme for en finanslov med Mette Frederiksen som statsminister.

I den nye politiske aftale mellem SF og Socialdemokratiet står der dog, at kontanthjælpsloftet først bliver afskaffet, når en ydelseskommission om cirka et år – altså efter næste finanslov - er kommet med sine anbefalinger til en erstatning for kontanthjælpsloftet.

Jakob Mark forklarer, at partiet har slækket på sit ultimative krav, fordi der til gengæld er sat 250-300 millioner kroner af i børnetilskud til børnefamilier, der er omfattet af kontanthjælpsloftet.

Børnetilskuddet gives, indtil kontanthjælpsloftet er afskaffet.

- Vi har landet et kompromis, hvor vi allerede fra august - altså lang tid før finansloven - kan begynde at give børnefamilier, der både er ramt af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, penge i hånden for at få dem over fattigdomsgrænsen, siger Jakob Mark.

Han erkender, at det er uvist, hvad der kommer i stedet for kontanthjælpsloftet. Men han er sikker på, at erstatningen vil ”mindske børnefattigdom”.

- Det har vi skrevet helt klart ind i kommissoriet, siger Jakob Mark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Røver slap af sted med to halve 200-kronesedler: Nu er han efterlyst af politiet

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Annonce