Annonce
Horsens

SF og Enhedslisten er imod den lange skoledag

Både enhedslistens Lisbeth Torfing og SF's Paw Amdisen stemte nej til at fastholde et skoleår på 1200 timer i indskolingen. Arkivfoto
Flertallet i børne- og uddannelsesudvalget stemte ved seneste møde for at fastholde den lange skoledag i indskolingen, men både både SF og Enhedslisten stemte imod.

Horsens: I januar blev det muligt at nedsætte indskolingselevernes årlige timetal i skolerne fra de nuværende 1200 til 1110 timer. Men på seneste møde i børne- og uddannelsesudvalget stemte et flertal for at bevare de nuværende lange skoledage på 1200 årlige timer, men det flertal var hverken SF eller Enhedslisten en del af.

De to partier har forskellige grunde til at være imod lange skoledage i indskolingen, men er enige om, at de bekymrede forældres røst skal høres.

- Man skal lytte til de forældre, som får de trætte børn hjem, siger Paw Amdisen (SF) og fortsætter:

- Ved at fastholde en lang skoledag risikerer man at ende ud med timer sidst på dagen, som ikke giver det udbytte, som man håber, de vil. Og selv hvis man lægger de sjove ting sidst på dagen, vil det stadig være hårdt for børnene.

Heller ikke Enhedslistens Lisbeth Torfing mener, at de lange dage ikke skaber værdi.

- Jeg synes, at skoledagene er for lange. Det handler om kvalitet frem for kvantitet. Og så vidt jeg ved, er jeg den eneste i udvalget med et barn i indskolingen, og det er ikke mit indtryk, at den lange skoledag fører til meget andet end at sidde på numsen, siger hun.

Holdningen er stik imod et af udvalgsformand Lone Ørsteds (S) hovedargumenter for at fastholde den lange skoledag. Nemlig, at den lange dag giver god tid til leg og bevægelse. Den køber Lisbeth Torfing ikke.

- Hvis det var, fordi børnene havde en times bevægelse om dagen, kunne jeg godt synes, det var fint nok, at de også havde fire timer med andre fag, men det er bare ikke sådan, det er. Jeg vil gerne have skoledagen så langt ned som muligt, siger hun.

- Med en kortere dag ville lærerne have længere tid at forberede sig i, og hvis kvaliteten er i orden, er jeg ikke bekymret for det det faglige niveau.

Annonce

Ved at fastholde en lang skoledag risikerer man at ende ud med timer sidst på dagen, som ikke giver det udbytte, som man håber, de vil. Og selv hvis man lægger de sjove ting sidst på dagen, vil det stadig være hårdt for børnene.

Paw Amdisen (SF), næstformand i børne- og uddannelsesudvalget

Mangelfuld analyse

Paw Amdisen ønsker ikke nødvendigvis at sætte skoledagen ned til 1110 timer årligt.

- Vi har en lang tradition for højt timetal, og det har givet øget kvalitet i forhold til bedre resultater. Jeg vil godt se på måske ikke at gå helt ned på 1110, men finde en mellemløsning og frigøre lidt timer, forudsat at timerne går tilbage til skolerne til f.eks. tolærer-ordninger eller særlige indsatser.

- Det kræver, at vi skal beslutte politisk, at timerne ikke må blive lagt ned i kommunekassen. Jeg havde allerhelst set, at ligesom på mellemtrinnet og i udskolingen var det den enkelte skoleleder, som kunne ansøge forvaltningen om at konvertere timer til andre tiltag og dermed sikre, at pengene bliver på skolerne, siger Paw Amdisen.

For Lisbeth Torfing er tanken om et kompromis ikke så tillokkende. Hun peger blandt andet på, at forvaltningens analyse af spørgsmålet om skoledagens længde er mangelfuld og ikke nødvendigvis giver det rigtige billede.

- Jeg synes ikke, analysen bygger på ret meget forskning. Den viser blandt andet, at i OECD-landene er en længere skoledag lig med bedre resultater. Men jeg synes, vi skal kigge på de nordiske lande, som ligner os mest. Og her er det Finland der ligger øverst, og de har ikke den længste skoledag, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Leder For abonnenter

Hykleri: Mail-sagen giver et vigtigt indblik i dansk politik

”Det vil være godt, hvis Venstre vil være med til at tage ansvar.” Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen fredag eftermiddag i forbindelse med forhandlingerne om udligningsreformen. Han sagde altså med andre ord, at Venstre ikke tager ansvar, fordi partiet vil i en anden retning end den, Socialdemokratiet har fået kritik for af talrige socialdemokratiske borgmestre i det meste af landet. Søndag aften og efter at både Nicolai Wammen, som står i spidsen for den kommunale udligningsreform, og indenrigsminister Astrid Krag havde kritiseret Venstre for Christiansborg-fnidder, landede en mail, som udstiller Socialdemokratiets hykleri. Mailen, der var sendt fra Socialdemokratiets presseafdeling, blev offentliggjort i Jyllands-Posten og viste, hvordan man har planlagt ”angreb på Venstre”. Det skal ske både i de traditionelle medier og på sociale medier. Mailen udstiller noget, vi godt vidste. Den giver et indblik i, hvordan politik fungerer, men problemet er, at det kommer lige efter en ordkløveragtig kritik mod Venstre i en så vigtig sag som udligningsreformen. Fnidder og ordkløveri er hverdag i politik, men åbenlyst hykleri er heldigvis ikke. Det bør have konsekvenser, når politikere gør ting, der er med til for alvor at skade demokratiet og som puster til politikerleden. Vi vil se, at S virkelig tager afstand og mener, at mailen ikke er noget ”der skaber et godt forhandlingsklima” om noget så vigtig som udligningsreformen. Ikke bare i en generel mail til alle partierne, som den Nicolai Wammen sendte mandag.

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Byudvikling For abonnenter

Det kan koste kommunen dyrt at sige nej til nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Annonce